Han tog min hånd hen til han's og vi stod og flættede finger lidt.
" bliver det aldrig os to?" Hviskede jeg
David kyssede mig på kinden mens han stille gav slip på mine hænder og forsvandt ind i skoven.
''David bliv hos mig'' mine øjne løb i vand som kæmpe vandfald.
''Jeg kan ikke bare lade dig forsvinde forevig!" Hylede jeg men David kom ikke tilbage.
Jeg smed mig ned i jorden og begyndte og skrige så højt jeg kunne, smerten var ubeskrivelig! Ville jeg aldrig mere se hans dejlige smil og han himmelblå øjne?
Solen var gået ned og alt var helt mørkt, jeg kunne ikke komme hjem i det mørke så jeg lagde mig stille på den kolde beskitte jord og stille blev alt sort.
NÆSTE MORGEN!
Jeg vågnede stille op solen skinte og fuglene sang. For en hver person ville det være en fantastisk morgen, men ikke for mig! For jeg kunne nemt huske at David forlod mig igår.
Jeg rejste mig og gik hen til et vandfald. Man kunne se en spejling af mig. Jeg lignte et monster! Virkelig et monster! Min meakup var løbet ned ad mine røde kinder fra igår hvor jeg grædt mig selv i søvne. Jeg tog lidt vand i hovet og vaskede min krop. Fra nu af havde jeg bestemt at jeg aldrig mere ville hjem for hvis jeg ikke kunne få David? Ville jeg bo ude i skoven til jeg døde af kulde!
