vent! hørte jeg en stemme bagfra. det var david!
" hvordan kan du være sur på mig, jeg reddet dit liv" råbte david
" nej david...... du reddede DIT eget liv fordi du ikke kunne holde din store klamme pik i bukserne"
jeg slog ud på en sten og den gik i mange stykker. fint Emma? så får vi af se hvad der var sket hvis du ikke var blevet vampyr råbte david og tog et spejl frem. på spejlet viste det en video af mig der ville ligge og føde i smerte og bagefter kom der en gravsten hvor emmas navn stod på! ville jeg dø! stammede jeg af angst. ja et menneske kan ikke føde en vampyrbaby! sagde david og så surt på mig.
" undskyld!"
david kyssede Emma på munden. vampyr kan føle en ting! sagde david stille.
"og det er?"
"kærlighed over for hans elskede"
david smilte til mig mens han lavede et lille nik. det var en rar følese der ramte min mave, jeg elskede ham uendeligt meget han var så mystisk og lækker. mig og david begyndte og kysse igen og stille begyndte det og regne. jeg elsker dig sagde david. det var SÅ romantisk
