"hvad sker der hvis jeg stadig er gravid" stammede jeg
"du er stadig menneske så jeg tror ikke du vil overleve fødselen"
david gik hen til min mave og satte en hånd på.
"nej du er ikke gravid" smilte david
"men hvorfor er jeg menneske stadig"
ligepludeselig blev david´s ansigt meget alvorlig!
"emma du må rejse!"
hvaaaad? hvorfor, hvad mente han med det? " jeg bliver hos dig!" svarede jeg og så david dybt i øjnene.
" jeg elsker dig men du er menneske....... Jeg kan ikke holde mig fra dig men jeg tænker hele tiden hvor godt du vil smage? og det er ikke nomalt Emma! du må rejse inden jeg kommer til at gøre dig noget for så vil jeg ALDRIG kunne tilgive mig selv!" sagde david ked af det.
en tåre løb ned af min kind. på en måde forstod jeg godt david, selvfølig ville det da ikke være fedt hvis han drak mit blod...... men jeg elskede ham for højt til at forlade den ham!
" så drik mit blod, så spis mig! men jeg ved du ikke ville gøre det!!" sagde jeg overbevisene og kyssede david.
david skubbede mig væk. hans øjne blev pludeselig helt knald røde og hans tænder løb i vand. " emma løøøøøb! " skreg david og prøvede og holde sig fra mig. det kunne da ikke passe at david virkelig kunne finde på at æde mig? eller kunne det. Uden at tænke mig om kunne jeg se david virkelig mente det. hans åndedrag blev meget høje og han så på mig med et dræberblik. "jeg elsker dig" sagde jeg og begyndte og løbe mens mine øjne løb i vand.
