" Emma! Jeg ved godt jeg har løjet men jeg kan forklare det hele!" Sagde David grædende
Jeg havde mest lyst til og lukke mine øjne og øre! Han havde såret mig? Ikke bare lidt denne gang! Han havde været sammen med en anden pige så alt må bare have været skuespil, eller var det? Skulle jeg lade David forklare eller skulle jeg give ham den kolde skuldre? Jeg så David i øjnene. Hans øjne var røde som altid men på en eller anden måde kunne jeg se i hans øjne at han ikke elskede den anden pige! Jeg kiggede på Martin igen, " kan vi komme hjem?" Hviskede jeg stille til martin. " Emma vil du give David gengæld for så ved jeg hvordan" hviskede Martin i mit øre.
" hvordan?"
" kys mig!"
Mit hjerte slog! Men stille lænte jeg mit hoved hen mod Martins. David så på mig og lavede et lille nik med hovdet som om det var en afklaring af at det var helt slut nu! Jeg prøvede og se ligeglad ud men det var sindssygt svært! Jeg elskede ham jo stadig. "David!" Sagde min mund stille. "Jeg hader dig!" Råbte David ophidset og løb hen mod Martin.
Hvorfor skal det være så svært! Prøv og tænk hvor dejligt det ville være hvis de elskede hende!
" ved i hvad! Nu lytter i begge to! Jeg kan overhovedet ikke lide nogle af jer mere så lad vær og slås! David! Martin! er i ikke søde og stoppe!" Råbte jeg mens de var i godt gang med og slås.
