Jeg tog fat i davids arm og stoppede ham. Han vendte sig mod mig og udstødte et kæmpe brøl
" Emma! Du siger jeg ikke er god nok! Når jeg prøver at få mit liv tilbage føler du jeg begår fejl? Du siger du hader mig men du elsker mig?! Hvad fanden ser du overhovedet i os to" David råbte og hans hårde stemme skræmte mig!
Jeg gik i chok! Men tænkte lidt?
" jeg siger jeg hader dig fordi det gør jeg! Men inderst inde elsker jeg dig virkelig også! " svarede jeg stille af skræk.
" jeg kan ikke det her mere Emma! Det må du forstå! "
En kniv stak mig i hjertet! Jeg vidste jeg self godt at alt var noget shit men jeg kunne ikke opgive alt selvom jeg virkelig havde været tæt på! Kunne jeg ikke lave om på alt jeg havde gjort? Kunne tiden ikke gå baglends? For først nu gik det op for mig hvor kæmpe en idiot jeg havde været over for David. Han havde hele tiden bare prøvet og beskytte mig og hvis jeg skal være helt ærlig! Tror jeg sgu heller ikke ham og den brunette har noget kørende sammen!
" jeg ved godt du måske aldrig tilgiver mig? Men jeg synes du skal vide at jeg virkelig elsker dig og at jeg godt kan se det er mig der har været en idiot! " en tåre løb ned at min kind.
Mig og David stod og kiggede henanden dybt i øjnene, Måske var det et farvel? Eller måske var det bare en tilståelse af at den virkelig ville blive hårdt, men en ting var sikkert! David ville aldrig tage mig tilbage!
Jeg kunne læse det i hans øjne. " jeg elsker dig! " græd jeg.
David gik stille hen mod mig mens vi stadig holdte øjenkontakt.
