"hvor er david!" sagde jeg igen. sygeplejesken kiggede ned u jorden mens en tåre fællede ned af hendes kind. " det var den dreng du var sammen med ikke?" jeg nikkede. altså den søde dreng der hoppede i søen.. sagde damen. ja? nej vent! what. sig lige det igen. " Emma han hoppede i søen lidt tid efter han havde tilkaldt os men han sagde til os at vi skulle give dig det her brev sagde damen og gav mig en kuvert. jeg pakkede op og læste den........
kære smukke fantastiske skaaaaaat! jeg har suget alt giften ud af dig! så du er ikke vampyr længere. du bliver nød til at glemme mig for jeg kommer ikke tilbage til dig;( du er/var min drømmepige og du elskede mig for den jeg var. det bliver mega svært og glemme dig og jeg ved jo godt ligemeget hvor meget jeg forsøger vil du altid være i mine tanker. og skat! rolig jeg passer på mig selv men lov mig du gør det samme! elsker dig
knus david!
jeg vidste godt det var et farvel for evig men jeg kunne ikke leve uden min david! jeg vil bare være alene hviskede jeg med tåre i øjnene. damen gik sin vej.
argh david! det her kan du ikke mene sagde jeg op i luften og tog et pilleglas mens jeg virkelig overvejede om jeg skulle gøre en ende på livet nu eller en anden dag
