jeg trode faktisk ikke at david ville dræbe mig men jeg kunne se lysten og skuffelsen i hans øjne. Jeg gik hen i parken og satte mig på bænk. "heeeej Emma!" sagde en glad stemme. jeg vendte mig om med håb om at det var david, men selvfølig var det ikke det! Det var sofie. " hvor har du da været! alle har været så bekymret!" sagde sofie. Men hvor kunne hun overhovdet huske mig fra for david havde da slettet alles hukommelse om mig, eller havde han? jeg var begyndt og tvivle på ham om næste alt! det var måske fordi jeg savnede ham eller jeg følte en trang til at snakke med ham og få bekraftede at han var ok? jeg mærkede et sus i kroppen. " hvor ved du fra hvem jeg er!" sagde jeg med en truende stemme. Signe skubbede mig ind i muren. " lad mig dræbe dig og ingen vil komme til skade!" råbte signe. nårh jaaaa signe var en af mine gamle venner. "hvorfor vil du dræbe mig?" sagde jeg og tog kvælertag på signe. "
"du er vampyr. du er kun skadelig for landen"
signe tog en kniv frem. " fint bare stik mig ned hvis det er det du ønsker" sagde jeg ligeglad. Signe smilte og trak kniven op til min hals. men med et! havde jeg væltede signe og bidt hende lige i halsen. Jeg var ikke vampyr så jeg kunne jo ikke forvandle hende men jeg ville slå hende ihjel ved det bid! argh.......argh......argh du er jo et monster skreg signe af smerte. jeg fik faktisk ret ondt af signe som lå i alle de smerter for jeg havde jo selv prøvet det samme! jeg tog min hånd og lagde på det sted jeg havde bidt signe. stille forsvandt bidet og signe blev stille stærker og stærker. signe kiggede skræmt på mig men tog igen kniven frem. Jeg kunne ikke få mig selv til at bide signe igen! kniven var rettet direkte mod mig. jeg lukkede mine øjne og var klar til at komme væk! men jeg mærkede ikke et stik! jeg åbnede mine øjne igen. CHOK!!! signe lå død lige foran mig! og bag signe stod david med blod på tænderene. "signe" sagde david med en ret skræmmende stemme.
"ja?"
"jeg tog fejl du er vampyr!"
