"david hvorfor føler jeg sorg over sådan du opføre dig når vampyr kun kan føle kærlighed" sagde jeg vredt mens jeg stadig var ret sur på david og hans syge humørskiftninger!!
david lavede store øjne mens han kiggede på mig meget bekymret. han suste hen til mig mens han kiggede mig dybt i øjnene.
"EMMA DU ER I LIVSFARE! jeg bived nød til og bide dig igen for du er åbenbart ikke blevet forvandlet helt. din krop vil dø af det inden dagen er omme"
jeg begyndte og græde. bare tanken om smerten IGEN! var for stor. david du må ikke gøre det græd jeg af angst. men 2 sek efter de ord havde david plantede sine tænder i mig. det gjorde så ondt! jeg kunne ikke engang få luft eller skrige! stille blev alt slørede. jeg slog ud med min arm på david for at advare ham. men det var for sent! alt var helt sort!
