Venner med sukker på(AFSLUTTET)

Er du okay?

Hej, smiler Marcus. Han glider ned ved siden af mig og lader sin hånd lande på mit lår, hans berøring sender en bølge af varme igennem mig.
Hej smiler jeg endelig,
Han griner lidt, hvordan kan det være du sidder her Erin.
Du da din skyld Marcus, jeg kom jo for sent til timen, Også.... jeg stopper og kigger op på ham. Han smiler sit søde smil. Det der smil der bare får en til at blive blød i knæene og høre Engle Synge, Jaja i know en overdrivelse men sådan er det.
Nå ses vi så i spise pausen? Nej Marcus jeg bliver nød til at spise med Jessica, jeg har lovet hende det, han laver et sad face.
Hahah for fanden Marcus det der hjælper da ikke, han læner sig ind mod mig og visker måske det her kan hjælpe? hans læber ramme mine, og jeg mærker den velkendte følelse af bobler i kroppen, han trækker sig og smiler forventningsfuld,
jeg ryster på hovedet nej Marcus jeg har lovet hende det, hun er allerede sur på mig over jeg ikke svare på hendes spørgsmål.
Han bider sig i læben og sætter sig tilbage i sofaen. Nå men så må jeg nøjes med min mad i pausen. Jeg smiler og ligger min hånd på hans, han kigger på mig og smiler, mon ikke du overlever Marcus?
Han smiler, det får vi jo at se smukke.
Hvad laver du endelig herud? Han smiler, toilet kan du ikke se det?
Hahah jo det er næsten det vi plejer at lave på toilettet. Han smiler, jeg syne nu der er meget mindre snak normalt, jeg kigger ned. Jeps igen glemte jeg helt hvad det er vores "forhold" går ud på.

Erin... jeg kigger op. Hvad sker der? Jeg ryster på hovedet ikke noget Marcus det er bare fjollet.
Han ændre ansigts udtryk, hvis der er noget i vejen smukke så siger du til ik? Jeg nikker, jeg mærker tårnene presse på, de skal ikke have lov til at bryde frem.
Hvordan kan jeg gå med til det her, jeg har jo helt tydeligt flere følelser i klemme i det her end ham.
Erin.... jeg kigger op og lige ind i der smukke brune øjne, han trækker mig ind til sig, ind i hans arme.
Hvis ikke du har lyst til det her Erin... han når ikke at sige mere, så kommer der lyde fra gangen. Han trækker sig og smiler til mig. Gå bare Marcus, han rejser sig og blinker til mig. Skriv til mig smukke, så kan vi måske aftale noget efter skole? Jeg nikker forvirret, efter skole? Hvad mener han med efter skole. Døren går op ind til min klasse og jeg samler mine ting sammen, og går mod klassen.
Min lærer kommer ud og imod mig.
Erin vi må lige tale sammen, jeg går med hende. Jeg er bekymret for dig Erin, har du det okay? Jeg nikker ja jeg er okay. Du virker så fraværende, du får heller ikke afleveret alle dine ting mere, og du kommer for sent. Hvad er det der sker med dig Erin?
Jeg kigger ned, og mærker hvordan alle de følelser jeg har undertrykt nu kommer frem, jeg kan ikke holde tårene tilbage mere. Jeg glider ned ad vægen og gemmer mit ansigt i mine arme.
Min lærer sætter sig ved siden af mig, Erin søde ven, er det noget du vil snakke om? Jeg ryster på hovedet, for hvordan ville hun kunne forstå det. Og hvad skulle jeg overhovedet sige. Jeg løfter mit hovede og tørre mine øjne. Nej det er ikke noget, jeg tror bare jeg er træt. Hun kigger bekymret på mig, skal jeg ringe efter nogen eller? Nej det er fint, jeg tror bare lige jeg skal have noget luft.
Hun nikker og rejser sig op, bare tag den tid du har brug for, jeg fortæller Margit at du lige har brug for lidt tid.
Jeg rejser mig og smiler til hende tak Hanne,
Hvis du har brug for at snakke om det så sig til Erin. Jeg nikker og går ud af døren og ud på bænken.
Skole gården er Tom, jeg er den eneste herude. Det er faktisk dejligt, Men timen er også gået igang igen.
Pludselig går døren op og Marcus komme ud, han kommer hurtigt imod mig.
Hvad sker der Erin? Jeg sukker åhhh ja selvfølgelig har han set det. Jeg ryster på hovedet ikke noget Marcus, det er lige meget.
Han sætter sig på bænken. Men du har jo grædt så det er vel ikke lige meget.
Jeg mærker tårnene igen, hvorfor kan han ikke bare stoppe med at være så fandens sød.
Erin snak med mig. Jeg ryster på hovedet, nej Marcus jeg kan ikke lige nu.
Men søde, han sætter sig helt hen til mig, fortæl mig hvad der sker.
Jeg ryster på hovedet igen. Jeg kan ikke Marcus,
Hvad kan du ikke Erin? Jeg sukker, ja hvad er det jeg siger.
Mine øjne bliver fyldt af tåre, jeg blinker og de flyder over.
Erin.... jeg kigger op på ham, hans øjne er de samme smukke dybe brune øjne, men hans smil er erstattet af en bekymret mine.
Jeg kan ikke Marcus, hvad Erin, hvad kan du ikke?
Jeg kan ikke det her, os to, jeg troede det var nok men jeg har lidt flere følelser for dig, til at kunne det her. Jeg kan fornemme overraskelsen i hans øjne.
Men Erin.... han stopper og synker, han kan ikke helt finde ud af hvad han vil sige.
Jeg rejser mig, vi kan ikke fortsætte Marcus, det gør for ondt.
Jeg...... jeg tror jeg er forelsket i dig Marcus.
Jeg vender mig og løber mod døren. Uden han når at sige noget. Jeg høre døren lukke bag mig, og løber ud på toilettet og lukker døren bag mig.
Jeg glider ned ad døren og lader tårene få frit løb.
Der sidder jeg resten af timen. Da klokken ringer til spisepause rejser jeg mig og går ind i min klasse.
Jessica er gået, så jeg sætter mig på min plads og finder min mobil frem.
Marcus har skrevet,

Vi må snakke sammen Erin.....

Der er ikke noget at snakke om Marcus, du vil ikke mere end det her, og det er ikke nok for mig, så det er nemmest at droppe det inden nogen bliver såret for alvor.

... de tre prikker der betyder han skrive kommer frem.

Erin, vil du ikke nok snakke? Hvor er du?

I min klasse, og hvad skulle det hjælpe?

Jeg kommer hen til dig nu.

Jeg kigger rundt, der er faktisk andre i klassen, jeg troede jeg var alene, fuck hvor pinligt. De kigger på mig, men ingen spørger om noget. Typisk min klasse.

Jeg kigger op, og der lige foran mig står han, smilende. Foran de andre fra min klasse.
Erin....

——————————-