Solen stod højt og det var virkelig varmt. Sommerferien var for alvor begyndt for blot nogle dage siden, og det var dejligt endelig at slappe af. Efter ferien gik jeg ikke længere i 2.g og havde kun et lille år tilbage på gymnasiet. Det var helt underligt at tænke på, hvor hurtigt tiden var fløjet afsted.
Gaderne i København vrimlede med mennesker, hvilket jeg ikke var blevet helt vandt til endnu. Normalt boede jeg i Århus, men for sommeren boede jeg hos min kusine her.
Jeg tog ind på cafeen der lå rundt om hjørnet for vores lejlighed og bestilte to lemonader til os. På vej ud ramte en let brise mig og løftede lidt op i min hvide kjole, hvilket jeg håbede, at ingen havde set.
Hurtigt drejede jeg ind af hjørnet med mine to lemonader, men stødte direkte ind i noget. Før jeg nåede at se mig for, havde jeg tilsyneladende spildt dem. Jeg blev slået lidt tilbage, og fik først nu set op på den fremmede jeg var gået ind i.
"Ej det er jeg virkelig ked af!" Sagde jeg lamslået og så ind i et par blå irriterede øjne. Han kiggede ned ad sin hvide skjorte og virkede ret sur, hvilket var helt forståeligt. Gud hvor var dette pinligt. Først nu kiggede han også på mig, og på en eller anden måde blødte hans blik op.
"Det gør ikke noget, det skulle meget gerne tørre i det her vejr," sagde han og virkede egentlig meget okay.
Fyren var virkelig lækker, han havde mørkt hår og pæne blå øjne. Det at han så godt ud, gjorde bare situationen endnu mere pinlig.
"Øh jeg bor lige her på denne gade, vil du ikke nok lade mig vaske din skjorte?" Spurgte jeg og fremtvang et lille smil. Jeg kunne da ikke lade denne her hjælpeløse steg gå rundt helt drivvåd og med lyserøde pletter.
"Det behøves ikke, men jeg tager muligheden for at lære dig at kende så," svarede han, hvilket kom helt bag på mig. Synes han også jeg var pæn? Selv synes jeg, at jeg var langt under hans standard. Eller ikke langt under, men i hvert fald lidt måske - who knows?
Vi gik hen mod min kusines lejlighed og jeg krydsede bare fingre for, at hun på magiskvis ikke var hjemme. Men det var hun selfølgelig, så nu skulle jeg forklare hvor klodset jeg havde været og hvor vores lemonader var.
Fyren havde præsenteret sig som Theodor, og hans udseende passede virkelig godt med navnet. Lignede jeg en Cornelia? Det synes jeg ikke rigtigt, måske mere en Sophie eller Julie, det var hvad folk tit sagde anyways.
Da vi kom ind i lejligheden, kom min kusine straks hen til os med et forvirret udtryk, da hun opdagede at jeg ikke var alene.
"Det var ikke helt det jeg bad om, da jeg spurgte om du ville købe en lemonade - men det her er helt klart bedre," sagde hun selvsikkert og modtog et grin fra Theodor. Lydia var og havde altid været den mest selvsikre person jeg kender, helt fra da vi var små rollinger. Jeg misundede det, og hun havde altid virkelig let ved at score i byen. Udover selvtillid var hun også smuk med hendes mørke lange hår. Man kunne ikke rigtigt se vi var i familie, vi var nærmest modsætninger. Jeg synes ikke jeg var noget specielt og ville gøre alt for at erstatte mine blonde lokker med Lydias, men dog kunne jeg ikke finde på at farve mit hår, selvom det lød som det mest oplagte.
"Theodor. Fed lejlighed," sagde han og rakte hånden ud mod Lydia, som med glæde tog imod.
"Mange tak, jeg hedder Lydia," svarede hun med et smil, som hurtigt blev gengældt af ham.
"Selvom jeg er ved at dø af spænding for at vide hvordan du spildte lemonaden, så har jeg en aftale med Kathrine," forklarede Lydia og hev sin taske ned af knagen for at tage den over skulderen. Kathrine var Lydias snobbede bedsteveninde, en rigtig bloggertype og én der troede hun var vigtigere end alle andre - det var i hvert fald hvad jeg havde konkluderet af at have mødt hende få gange.
"Undskyld, Lydia kan være lidt.. ja, Lydia," sagde jeg og førte ham ind på badeværelset.
"Det okay, hun virker virkelig flink," svarede han og satte sig op på vaskemaskinen. Hans hvide skjorte var næsten helt gennemblødt og havde klæbt sig fast til hans mavemuskler, som var virkelige tydelige. Jeg placerede mig imellem hans ben, og gjorde hvad jeg kunne, for at rense tøjet. Vi smalltalkede lidt og jeg fandt ud af, at han holdte en fest her i morgen, hvor Lydia og jeg godt måtte komme.
"Øhm har du noget i mod at tage skjorten af?" Spurgte jeg forsigtigt og slog mig mentalt i hovedet for at være så akavet.
"Jeg troede ikke vi var nået til det punkt, men her," sagde han og knappede den op for at forære mig den. Jeg lo kort af hans kommentar og lod mine øjne følge hans bevægelse, da han hoppede ned fra vaskemaskinen igen. Hans krop var virkelig veltrænet og det var svært at tage øjnene fra ham.
"Så vasker jeg din skjorte, og så kan du bare få den næste gang vi ses," afgjorde jeg og fulgte ham ud til døren. Jeg havde næsten ondt af ham for at gå topløs ud, men på den anden side gjorde jeg en stor tjeneste til alle dem der så det.
"Det har været hyggeligt. Jeg håber I kommer til min fest," sagde han med et smil og jeg grinte.
"Ja, rigtig hyggeligt. Tak for invite," svarede jeg og så ham gå ned ad trappen, for så at lukke døren.
BINABASA MO ANG
Sommerflirt
Teen FictionCornelia Nordsø skal tilbringe sin sommerferie i København. Følg med, ting og sager sker. || Kærlighed, problemer, nye venskaber og fester!