Sommerflirt

20) Lyserøde skyer

Alt var bare så godt, og jeg hoppede glad ud af bruseren. Mine ben var barberede og dejligt glatte. Mit tøj bestod af en lille hvid nederdel og en sort top, samt et mørkeblåt blondeundertøjsæt. Jeg forventede ikke at aftenen sluttede hos en af os, men jeg håbede det lidt.

Da jeg var helt klar, ringede det på. Lydia åbnede døren, og så kom William ind. Han så virkelig godt ud, jeg havde ærligt bare lyst til at kysse med ham.

"Hav en god aften," sagde Lydia og smilede til mig, da jeg lukkede døren efter mig. Jeg så på William og krammede ham, hvorefter vi så gik ud. Klokken var halv otte, men solen var ikke gået helt ned endnu.

"Hvor ser du godt ud," kommenterede han og kyssede mig blidt på kinden. Jeg smilede helt fra det ene øre til det andet. "Jamen i lige måde," svarede jeg og lod ham tage min hånd i hans.

Vi gik ind på en ret fin restaurant, hvor William så havde reserveret et bord for to. Maden var ekstremt dyr, men også god. Vi snakkede om alt mellem himmel og jord, vi snakkede også en del om vores forhold, men uden at blive sure.

"Skal vi ikke smutte?" Spurgte William og jeg nikkede, så vi rejste os op og gik ud af restauranten. Vi havde drukket ret meget vin til maden, så det kunne mærkes lidt nu. Der skulle meget gerne være ret koldt udenfor, men det kunne jeg heller ikke mærke.

"Hvad nu?" Spurgte jeg og skubbede William uden at tænke over det, hvorefter jeg brød ud i et grin. William kiggede forvirret, men grinte også da han skubbede tilbage. Jeg tog mig til armen og sakkede så bagud, for at hoppe op på hans ryg. William holdte mig oppe og gik hurtigt, så jeg skreg i et endnu større grin. Vi lignede sikkert nogle idioter, men i det mindste havde vi det herre sjovt.

"Vi tager hen til en af mine venner!" Udbrød William og lod mig komme ned fra hans ryg. Jeg havde ikke mødt andre af hans venner, end Frederik og Theodor. Det var lidt irriterende, fordi det bare skulle være os, men jeg sagde ikke noget til det.

Vi gik ned ad en gade, som jeg aldrig havde været på før, og så gik vi ind i et lejlighedskompleks. Kvarteret så ret skummelt ud, så jeg var lidt bange for, hvilken slags ven det her var. William varmede min hånd i hans store, så det var derfor, jeg følte mig tryg ved at gå med.

"Hvad er det her for et sted?" Spurgte jeg, men modtog bare et blik fra ham, netop fordi vi allerede var gået indenfor. Luften var virkelig tyk, der var røg over det hele. I sofaen sad der nogle drenge, hvoraf to af dem havde en pige i skødet. Jeg var virkelig forvirret, hvad lavede vi her?

"Hey Ørestad!" Sagde en af fyrene og gav William et håndtegn. Han smilte og hilste også på de andre, hvorefter jeg fik opmærksomheden. "Er det din dame, for damn," kommenterede fyren, hvilket fik William til at holde et mere fast greb om min hånd. "William?" Hviskede jeg og havde bare lyst til at gå. På en eller anden måde var jeg bange, selvom der nok ikke var noget at frygte. "Hey, det okay. Vi går om to sekunder," svarede han og slap min hånd, for så at gå lidt tættere på de andre.

"Jeg skal bare have det sædvanelige, jeg har kontanter med," sagde han og fyren trak en lille brun papirpose frem fra bag sofaen som han afleverede til William. Inderst inde ville jeg ønske det bare var McDonalds, men jeg frygtede det var kokain eller andet i den stil. Jeg havde så mange spørgsmål.

William betalte og så smuttede vi hurtigt. Jeg ventede med at sige noget, til vi kom helt ud på gaden igen. Med det samme skubbede jeg hårdt til ham og så ham kigge forvirret på mig. "Hvor kender du dem fra og vigtigt af alt, hvad fanden er det der?" Spurgte jeg surt og pegede på posen. Jeg følte ikke jeg kendte ham mere, og ellers ville jeg ønske, at jeg ikke havde opdaget denne side af ham. "Slap af, det er bare lidt græs. Jeg er ikke afhængig eller noget, det er bare lidt sjov til drengene og jeg," forklarede han og tog mig om livet. "Hash?" Spurgte jeg og fik det bekræftet. Kæft en idiot, heldigt det var sommerferie, for den slags ødelagde virkelig ens læringsevner. Jeg lød som verdens største kiks, men sådan noget bekymrede mig. Min mors veninde havde fået en hashpsykose i sine unge dage, og var ikke længere i blandt os. Hvis noget skete med William, vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.

"Jeg vil ikke have du ryger det," mumlede jeg og lagde armene over kors. Han kyssede min pande og så dybt ind i mine øjne. "Jeg lover, at det er sidste gang. Desuden er det bare små to gram, der er lige nok til to joints," forsvarede han og jeg gav op. De fleste kom til at ryge det mindst en gang i deres liv, måske jeg også kunne overtages til et sug højest.

"Okay, jeg stoler på dig. Jeg vil heller ikke være kedelig, du betyder bare meget for mig," svarede jeg stille tilbage og blev trukket ind i et langt kram. "Lad os smutte," sagde han og lagde armen om mig mens vi gik, hvor han så kyssede min kind. "Hvornår skal I ryge det?" Spurgte jeg og så op på ham. "Måske i morgen, jeg tror Frederik holder," svarede han og så mig nikke simpelt. "Hvorfor? Vil du også?" Spurgte han, nok mest som en joke. "Jeg vil gerne prøve et sug," sagde jeg med et smil.

Alt i alt, svævede vi stadig på lyserøde skyer, men denne mere impulsive side af William, kunne jeg ikke så godt lide.