4) Tilføjet

829 11 0
                                    

Selvom jeg havde været en smule stiv, vågnede jeg op uden tømmermænd. Jeg havde ligget og tænkt på William, hvilket jeg ikke var så meget for at indrømme. Han var ret dejlig, men jeg kom nok ikke til at se så meget til ham mere. Mit indtryk af ham var, at han godt kunne lide piger, måske lidt for meget endda. Jeg ville ikke bare være en af mange, selvom jeg måske havde ladet det ligge i går.

"Skal du have et stykke kold pizza fra i går?" Spurgte Lydia og spiste selv et. "Fuck nej, jeg skal bare have kaffe," mumlede jeg og satte mig på min sengekant. "Nå okay. Kathrine kommer over om lidt," sagde hun og så mig rulle øjne. Jeg rakte ud efter min telefon og fik øje på Williams navn. Han havde tilføjet mig på både Facebook og Snapchat. Jeg accepterede og kunne ikke skjule mit smil. "Hvad er du så glad over?" Spurgte Lydia, men jeg viste bare tænder og skyndte mig i tøjet.

"Jeg tager over til Theodor," sagde jeg og skyndte mig ud af døren. Jeg håbede ikke han ville synes det var mærkeligt, at jeg kom over.

Det tog omkring 10 minutter også stod jeg ved hans hoveddør og bankede på. Der lå to store sække med tomme dåser i hans opgang, så undskyldingen om at ville hjælpe med at rydde op duede ikke.

Døren gik straks op og til syne kom en meget træt Theodor, han så bare på mig og lod mig komme ind. "Godmorgen," svarede jeg og grinte af hans gab. "For at være ærligt er jeg nok ret bagstiv, festen fortsatte til 4," sagde han og kastede sig ned på sin sofa. Det var rart at vores samtale var kørende og naturlig, og han ikke syntes det var mærkeligt, at jeg var her.

"Men det er da imponerende, at du har formået at få det hele ryddet op," konstanterede jeg og så rundt i hans lejlighed. "William hjalp," svarede han ligegyldigt og lukkede øjnene. "Nå, det var da sødt af ham," sagde jeg lidt forbavset og pillede ved mit armbånd. "Ikke rigtigt, han brugte det som undskyldning, for at undgå at tage med en eller anden pige hjem," svarede han og det kom endnu mere bag på mig. Mon det var fordi, han havde kysset med mig?

"Hey, vi tager nogle stykker ud og bader på bryggen senere, skal du med?" Sagde Theodor og kiggede hen på mig, han så helt smadret ud - hvilket selfølgelig var helt forståeligt. "Det lyder hyggeligt, det vil jeg gerne. Hvad tid?" Spurgte jeg og havde William i bagtanken, på en eller anden måde håbede jeg han ville komme. "Det kan jeg ikke huske, Victoria planlagde det. Jeg skriver til dig senere, når jeg har snakket med hende". Selfølgelig havde Victoria planlagt det, det undrede mig ikke. Det var dog godt hun kom med, ellers var der ingen piger jeg kendte.

Jeg krammede Theodor, og så smuttede jeg igen. Han havde tydeligvis brug for søvn, og det ville jeg ikke stå i vejen for. Jeg fortrød ikke, at jeg var taget forbi, ellers havde jeg højst sandsyneligt ikke været inviteret.

Da jeg kom ind i Lydias lejlighed, sad hende og Kathrine i sofaen med kaffekrus. Hun hilste ikke engang på mig, men kiggede bare op en enkelt gang.

"Hvordan gik det hos Theodor?" Spurgte Lydia og tog en tår af sin kaffe. "Fint. Jeg skal ud og bade med nogle venner senere," svarede jeg med et smil og havde det egentlig fint med at kalde dem venner, selvom jeg ikke vidste hvem der kom. "Spændende," sagde Kathrine og blandede sig. Hun anede ikke noget og alligevel kunne hun ikke holde mund. "Måske vi skulle tage med, vi har ikke noget at lave jo. Hvad siger du, Lyd?" Spurgte Kathrine med et falsk smil. Jeg kunne ikke fordrage hende, dumme kælling. Det var ikke engang fordi jeg kunne nægte hende at tage med, det var ikke i mit sted at gøre. "Altså det kunne vi jo egentlig godt, de har nok heller ikke noget imod at der lige kommer to piger mere med," svarede hun og smilte igen, selvom hun nok ikke vidste at Kathrines var ment til at gøre mig irriteret.

I samme sekund modtog jeg en besked fra Theodor på min mobil. Han havde ansøgt mig på Facebook, og skrevet til mig på messenger. Jeg anede ikke, at han hed Walther til efternavn. Theodor Walther lød faktisk ret godt, og lidt fornemt måske.

"Vi skal bare mødes på Bryggen klokken 8, det har Theodor lige skrevet," sagde jeg og så Kathrine nikke.

"Jeg håber der er nogle lækre, jeg tager i hvert fald min pæne bikini på. Du ved, den der røde," sagde hun til Lydia. Jeg rullede øjne da de grinte over det sammen, og smuttede ind på mit værelse. Jeg skrev også lige til Theodor om der måtte komme to mere med, i håb om at han ville synes det var nederen. Selfølgelig syntes han ikke det, hvilken dreng ville også det..

SommerflirtWhere stories live. Discover now