Sommerflirt

14) Gengæld

På vej hjem i toget, havde jeg bare gloet trist ud af vinduet. Jeg var bange på Theodors vegne, men endnu mere bange for, at han ville få skylden over på mig. Jeg var et så latterligt menneske, for at tænke på den måde, men igen, så var jeg blot et simpelt menneske. Et utro et af slagsen..

Det første jeg gjorde, da jeg kom ind i lejligheden, var at ringe til Lydia. Jeg kunne ikke vente mere, og havde stærkt brug for hendes råd. Hun beroligede mig og sagde det hele nok skulle gå, så klog som hun var, mindede hun mig også på, at jeg alligevel skulle tilbage til Århus efter sommerferien.

Jeg debaterede mellem at tage over til Theodor, eller prøve at opsøge William. Allerhelst ville jeg redde tingene ud med William. Hvordan skulle jeg overhovedet finde ham, hvis han allerede havde smadret Theodor?

Som om Gud havde læst mine tanker, tikkede en besked fra Victoria ind. Holder noget hyggedruk i baghaven. Kom glad::), stod der. Hun havde skrevet det privat, men den var garanteret sendt til mange flere. Det eneste jeg tænkte på, var at jeg var nødt til at få William til at komme. Er på, ved du om W kommer?<3, svarede jeg hende og modtog en besked, hvor hun bare havde skrevet et simpelt ja. Det var virkelig overraskende, at han var i humør til at feste ovenpå alt det her - men så alligevel ikke, dette var William.

Lidt i otte, gjorde jeg mig klar og denne gang var det mere end jeg plejede. Jeg måtte se ekstra godt ud, hvis William skulle ville have mig tilbage. Mit blonde og efterhånden lange hår, blev krøllet til perfektion. Derudover havde jeg taget en smule makeup på, og så bestod mit tøj af en stram rød bindekjole med prikker, samt et par hvide sko. Under armen tog jeg bare en kasse øl med, hvor der kun var lidt under halvdelen tilbage.

På vej derhen fik jeg virkelig selvtillid og mod til at tage konflikten op, jeg følte mig dum for at overtænke det hele og gøre det endnu værre. Sket var sket, og jeg ville bare have ham igen. Sommeren havde været meget bedre i hans selskab, jeg ville endda acceptere hvis det bare blev til en useriøs flirt igen.

"Cornelia!" Råbte en stemme bag mig, som jeg kendte alt for godt. Jeg var bare få centimeter fra Victorias hus, så hvis det ikke var fordi han havde løbet op til mig, havde jeg ignoreret ham og gået indenfor. "Jeg synes ikke du skal gå derind," sagde Theodor roligt og lagde armen på min skulder, men jeg fjernede den. "Hvorfor så ikke det?" Spurgte jeg med et hævet bryn, men prøvede ikke at lyde sur. "Victoria sendte en snap.. Og øh, bare stol på mig," sagde han og tog hul på en af sine egne øl. "En snap?" Gentog jeg og havde en ide om hvad den var af. "Det er sødt af dig at tænke på mig, men det er okay. Jeg er okay," sagde jeg bestemt og lod Theodor følge mig ind gennem huset og ud i baghaven.

"Godt I kunne komme," sagde Victoria smilende da hun så os. Jeg gav hende et lille smil og stillede ølkassen ved bordet med resten af alkoholen. William var ingen steder at se, men der var ellers okay mange mennesker. Jeg gik rundt og hilste på alle ved bordet, hvorefter jeg satte mig. Vi spillede nogle forskellige kortspil, og pludselig kunne jeg høre nogen sige Williams kaldenavn, som jeg ikke havde hørt i lang tid.

"Tror du Ørestad tæller fliser med hende?!" Udbrød en eller anden gut, hvilket fik hans kammerater til at grine. Hvem fuck var hende?

"Det Bella, hun inviterede nærmest sig selv," meddelte Victoria og så på mig, da hun nok kunne se jeg fulgte med i deres samtale. Bare navnet var nok til at gøre mig irriteret, men jeg ville ikke vise det. Folk synes sikkert det var latterligt, at vi var kærester, netop fordi det var så kort tid. Desuden måtte jeg også bevare min rolige facade.

"Så de er sammen igen?" Spurgte jeg forsigtigt, men frygtede lidt svaret. "Tror ikke, men det også første gang de har set hinanden siden.. du ved," forklarede hun og hentyd til deres breakup. "Nå okay," svarede jeg bare og så Victorias øjne blive store. "Når man taler om solen," nævnte hun hurtigt, hvorefter den eftersigende Bella og William trådte ud i haven. Hans skjorte var åben, så man lige kunne ane hans sixpack. Bella så ikke særlig specielt køn ud, men hun havde en god krop, hvilket for mange fyre var vigtigere.

Mine øjne fulgte hver hans bevægelse, også da de satte sig på de to ledige pladser over for mig. Jeg drak bare som ingenting, men han vidste det gik mig på. Han gav mig et enkelt blik, men satte så fokus på Bella, da hun åbnede munden:
"Vi har vidst ikke hilst på hinanden, jeg hedder Bella," sagde hun smilende og rakte hånden imod mig over bordet, som jeg tog imod. "Cornelia," svarede jeg bare og kiggede så på William igen, der denne gang havde sine øjne brændt fast på mig. Bella blev ved med at snakke til mig, hvilket så ud til at genere William. Han sagde intet, men tog bare armen om hende.

Senere da vi spillede endnu et ligegyldigt drukspil, strejfede Williams hånd mit ben under bordet. Jeg ignorerede det til at starte med, men opdagede det ikke var en fejl. Han blev ved med pille ved min kjole, og jeg vidste ikke hvilke signaler han prøvede at sende mig. Jeg ville ikke tro sådan om ham, men havde han taget Bella med til Victorias hyggedruk for at give gengæld?