Sommerflirt

8) Sommerhus

Om eftermiddagen havde jeg pakket en lille taske med tøj og toilettaske, og så var jeg blevet hentet af Theodor. Jeg vidste godt at Theodor havde en BMW og derfor måtte have mange penge, men hans sommerhus var virkelig luksus. Der var både pool og privat tennisbane.

"Årh her er fedt!" Komplimenterede jeg huset og kiggede rundt. "Tak, jeg har lånt det af de gamle," svarede han og refererede til hans forældre. Vi havde købt ind på vej herind, så nu hjalp jeg bare med at fylde køleskabet.

Vi snakkede om alt mellem himmel og jord, men pludselig faldt snakket på William. "Så.. er I seriøse eller noget?" Spurgte Theodor og lagde den sidste madvare ind i køleskabet. "Nej, det vil jeg ikke sige," svarede jeg kort og satte mig på en barstol i køkkenet. Theodor havde lovet at lave sin åbenbart berømte lasagne, så det gik han igang med nu.
Selv kunne jeg kun lave basisting som pasta, frikadeller og sådan noget.

"Men I har noget kørende, eller hvad?" Spurgte han og ville åbenbart grave dybere i det. Jeg vidste ikke engang selv hvad der var imellem William og jeg, så jeg følte mig utilpas ved at svare. "For at være ærligt har det nok bare været sjov og ballade, der kommer ikke til at ske noget imellem os," svarede jeg kontant og håbede lidt at jeg tog fejl. "Nå okay, jeg tænkte nok han ikke var færdig med Bella," svarede Theodor og lagde noget på panden. "Bella?" Gentog jeg forvirret, bare navnet skar i mit hjerte. Hvem fanden var hun og hvorfor har jeg ikke hørt om hende før? "Hans første og sidste kæreste, som han så inden han blev interesset i dig. Har han ikke fortalt det?" Forklarede han spørgende og fik det til at lyde ligegyldigt. "Ikke rigtigt," svarede jeg kort og kunne mærke min mave vende. På en måde var jeg glad for den information jeg lige havde fået, og på den anden side, vidste jeg, at jeg ville konfrontere William om det, hvis han prøvede på mig i morgen.

"Mhm her dufter lækkert," kommenterede jeg og modtog et smil. "Jeg sagde det jo, jeg er en fantastisk kok," svarede han og viste et tandpastasmil. "Det skal jeg nok bedømme, når jeg har smagt," sagde jeg og rejste mig op for at tage en ren gaffel fra skuffen. "Nej.. Du må ikke ødelægge mit mesterværk, før det bliver serveret!" Klynkede Theodor i en drillende tone, og prøvede at fjerne panden. Jeg masede mig forbi ham og vi fjollede rundt og grinte.

Der røg den sommerromance, jeg troede ville finde sted. Nu ville jeg bare fokusere på at få en god aften med Theodor.

Vi brugte cirka en time på at snakke og spise, for så yderligere at bruge en time på at vaske op. Jeg var rentudsagt udmattet efter denne lange dag og lå på sofaen med fødderne oppe på Theodors lår. William havde skrevet og spurgt hvordan det gik, men jeg havde bare ignoreret det. Det var ikke fordi jeg var sur på ham, jeg ville bare spille lidt kostbar. Lydia havde lært mig ikke at finde mig i noget, og især ikke i at være et andetvalg.

"Gud hvor er jeg træt," mumlede jeg og kastede mit blik over på Theodor der gloede på sin mobil. "Skal jeg vise dig hvor gæsteværelset er?" Tilbød han og tog ikke øjenene væk fra skærmen. Jeg skulle til at rejse mig med udstødte bare en udmattet lyd. "Jeg magter ikke rejse mig," svarede jeg og lagde armen over mit ansigt. "Er det bare William, Frederik og Victoria der kommer i morgen?" Spurgte jeg, da jeg faktisk ikke havde nogen ide om det. "Frederik kommer ikke, det er bare William og Victoria," sagde han og kastede sin mobil over på sofabordet. "Ah okay," svarede jeg og gabte for tiende gang. "Nu viser jeg dig altså gæsteværelset," sagde han bestemt og rejste mig, så mine fødder faldt ud over sofaen. Det var jeg med på, så jeg fik rejst mig og fulgte med ham.

Theodor ledte mig ind i et beige rum med en kæmpe seng, hvilket var et dejligt syn. "Du siger bare til, hvis der er noget. Mit værelse er lige nede ad gangen og så til venstre," sagde han med et smil og kløede sig i nakken. Jeg takkede ham og gengældte hans smil, for så at sætte mig ned på sengen.

"Du ved godt, før var ikke for at udspørge dig om William, jeg ville bare ikke have han såre dig," forklarede han kort og gik ud af rummet. "Mhm, godnat Theo," sagde jeg og ventede til han var gået helt. Jeg kastede mig tilbage i den store seng og stirrede op i loftet. Hvorfor skulle alle hele tiden sige, at William ville såre mig? Var det virkelig så svært for andre ikke at stikke næsen i mine sager? De vidste ikke noget, som det så ud lige nu, mente jeg det jeg sagde til Theodor før; William var bare sjov og ballade for mig.