Sommerflirt

10) Uvenner

Efter maden tog William og jeg tjansen til at vaske op, siden vi ikke ikke havde hjulpet med maden. Theodor og Victoria sad ude på terrassen og røg, mens det stadig regnede ret meget.

"Hold nu op hvor var det akavet ved spisebordet," indrømmede jeg og så over på William. Det så ikke ud til at gå ham på, men han var enig med mig. "Jeg har jo sagt, at det er fordi Theo kan lide dig," sagde han og tørrede den sidste tallerken af. "Vel kan han ej," svarede jeg og tog hænderne i siden. William kom tættere på og tog hænderne om livet på mig. "Sniger du dig ikke ind til mig i nat?" Spurgte han og kyssede mig på panden. "Måske," svarede jeg flabet og smilede.

Vi besluttede os for at gå hen til de andre, men det virkede lidt som om de begge var sure på mig. De snakkede helt fint med William, men så snart jeg åbnede munden, blev jeg halvt ignoreret. Tilsidst begravede jeg bare hovedet i min mobil, indtil vi gik indenfor igen.

"Vil du med på toilet?" Spurgte jeg Victoria, som gik modvilligt med. Theodor og hende havde hundrede procent snakket om mig, og hvis hun virkelig var min veninde, ville hun fortælle hvad der var galt.

"Skal du ikke tisse?" Spurgte hun, siden jeg bare stod oppe. Jeg rystede på hovedet og så seriøst på hende. "Hvad sker der, hvorfor virker I så sure pludseligt?" Kom det ud af mig, jeg magtede ikke at være uvenner med nogen. Victoria tog sig den frihed at sætte sig på toiletbrættet, sikkert fordi hun vidste, det ville tage lidt tid.

"Ingen er som sådan sure på dig, omg," svarede hun og himlede med øjnene. "Jamen hvad er der så?" Spurgte jeg og ville ønske hun bare gik direkte til sagen. "Du siger det ikke til ham, ellers bliver jeg fucking sur, okay?" Startede hun ud og jeg lovede, selvom det kom meget an på hvad hun ville fortælle. "Hvis du ikke allerede har regnet det ud, så er Theodor blevet ret glad for dig..," mumlede hun og mistede sin attitude, så hun lød mere venlig igen. "Altså hvad skal jeg gøre ved det? Der har aldrig været noget mellem os, og jeg tænkte bare vi var gode venner," sagde jeg træt og fandt hele situationen nederen og uretfærdig. Måske havde jeg såret hans følelser, men hvorfor var han så ikke sur på William? Sådan som jeg havde set det, skulle Theodor, William og Frederik forestille at være bedstevenner. Bedstevenner deler da alt med hinanden!

"Har du et problem med William og jeg?" Spurgte jeg forsigtigt, for ikke at fornærme hende på nogen måde. "Problem ligefrem? Har intet imod det, men du ved da godt, at jeg synes om ham," sagde hun stille, hvilket fik mig til at tænkte tilbage på første gang jeg mødte hende. Victoria havde godt sagt han var lækker, men jeg kunne ikke se, at han havde interesse for hende. "Det var ikke meningen at tage ham fra dig, det havde jeg helt glemt. Årh, hvis jeg havde tænkt mig om, var der aldrig sket noget. Undskyld," forklarede jeg og så bedende på hende, selvom jeg inderst inde var ret ligeglad. Sket var sket og jeg ville ikke ende det jeg havde med William, så det håbede jeg ikke, at hun ville opfodre mig til. "Jeg tror på dig, det gør ikke noget. Hellere det at du får ham, end en eller anden kælling," sagde hun med et smil og jeg grinte over hendes ordvalg. Vi krammede og blev enige om at gå tilbage, nu skulle jeg bare redde mit venskab med Theodor. Selvom han var sød og sådan, ville der aldrig ske noget imellem os og det skulle han vide.

"Hej de damer," hilste William da vi kom tilbage og jeg smilte til ham. Theodor sagde ikke rigtigt noget og jeg følte ikke, at det var nu, han skulle trækkes til side. Først ville jeg prøve at føre en samtale med ham, for at se hvordan landet lå. Hvis jeg spillede mine kort rigtigt, ville jeg få ham til at grine og så ville han få skyldfølelse over at blive sur - endnu et trick, som Lydia havde lært mig.

Vi sad alle inde på sofaen og så en eller anden gyserfilm, hvortil vi snakkede om hvor dårlig den var. På skift kommenterede vi filmen, og jeg hoppede med på alle Theodors jokes. Selv grinte og smilede han også over de ting jeg sagde, hvilket betød, at jeg havde gjort mit.

Senere da filmen var færdig og det var blevet rigtigt sent, lod jeg Victoria og William forlade rummet for at snakke med Theodor.

"Jeg ved ikke helt hvad der skete, men du blev tydeligvis lidt sur på mig," sagde jeg og prøvede at bevare vores øjenkontakt. Theodor kørte sine fingre igennem sit hår flere gange, inden han selv sagde noget. "Undskyld, det var dumt. Jeg kan ikke engang huske hvorfor jeg blev sur, men vi er okay," sagde han og fremtvang et lille smil. Jeg gengældte et oprigtigt et, og havde drejet det hele til min fordel. Det endte som jeg ville have det og jeg skulle ikke engang tænke over mere drama, hvis han havde sagt grunden til, han blev sur. "Du skal ikke sige undskyld, men jeg er glad for vi ikke er uvenner," svarede jeg og sagde et hurtigt godnat, inden jeg smuttede helt.

William havde allerede skrevet til mig, at jeg skulle komme. Hurtigt hoppede jeg i en t-shirt og nogle shorts, for så at skynde mig ned ad gangen og hen til Williams værelse. Lige da jeg skulle til at banke på, åbnede døren bag mig.

"Sover du med ham?" Spurgte Victoria og lagde armene over kors. Ærligt vidste jeg ikke engang hvad jeg skulle svare, men heldigvis nikkede hun bare og lukkede døren. Derefter gik jeg ind til William og kravlede ind i sengen.

"Hvad tog så lang tid?" Spurgte han og puttede sig ind til mig, da jeg havde forklaret det med Theodor. "Godnat," sagde jeg og mærkede et kys på min hals.