Sommerflirt

18) Fortid

Da jeg vågnede, var William allerede vågen i forevejen. Jeg ville vende mig, men lå helt tæt med ham, at det ikke var muligt. Jeg opdagede hurtigt, at jeg havde mine arme om hans muskuløse krop og blev helt flov. Da jeg fjernede mine arme, grinte han. "Godmorgen," sagde William og løftede mig op på ham. Jeg så drillende på ham og bed ham i underlæben. "Cornelia, jeg kan ikke holde ud at være venner med dig," brokkede William sig og så væk fra mig. "Ærgerligt, for det er dét eller intet," svarede jeg med et smil og hoppede af ham. "Jamen jeg vil have dig," mumlede han og satte sig halvt op. Jeg rejste mig og tog en kjole på. "Du kan da bare tage en af de mange andre piger," svarede jeg sarkastisk og tog ham op på det hans forældre havde sagt. William rakte bare tunge af mig og så tog han også tøj på.

Vi gik op til hans forældre og spiste morgenmad med dem, hvorefter vi gik op på dækket af båden. Jeg havde taget en rød badedragt på og lagt mig på en liggestol. Det var virkelig betryggende herude på havet, jeg havde ellers forestillet mig, at jeg ville blive søsyg og båden vippede hele tiden.

"William?" Spurgte jeg og kiggede efter ham, da der havde været lidt stilhed. Han stod længere nede og kiggede på vandet, så jeg gik hen til ham. Når William stod i bar overkrop, var det svært at tage øjnene fra ham.

"Ville du noget?" Spurgte han og så til min side, men begyndte så at studere min krop. Jeg kunne ikke mærke om han var sur, eller bare ikke i humør. De her dage havde været underlige, så nu ville jeg konfrontere ham.

"Hvad er det der går dig på?" Spurgte jeg fast og lagde min lille hånd ovenpå hans, der lå på gelænderet. William sukkede og så endnu engang ud på vandet, som var mørkeblåt men klart. Solen bagede på min ryg, så jeg stillede mig med siden til. Vi havde begge fået en lækker brun farve, som jeg ville savne inderligt til vinter.

"Ikke rigtigt, jeg tænker bare på alt der gik galt," sagde han og låste vores øjne. "Okay. Hvad er det så der er gået galt?" Spurgte jeg mere fremadrettet og synes det hele var forvirrende. "Cornelia, du ved godt jeg ikke har lyst til at være din ven!" Kom det fra ham, hvilket kom ret bag på mig. Jeg vidste ikke om jeg skulle tage det til mig, men han formåede i hvert fald at skifte emne. "Og hvorfor vil du ikke være det?" Spurgte jeg og rynkede brynet, først nu fjernede han sin hånd fra min. Det føltes som en lille kniv i hjertet, men det var også kun fordi jeg var alt for følsom. "Kan du ikke regne ud, at jeg vil dig?" Spurgte han hårdt og tog hænderne rundt om min talje, for så at skubbe min torso helt ind mod hans. Jeg fik sommerfugle i maven, som jeg altid fik af hans berøring. Var han godt klar over, hvilken effekt han havde på mig?

"Det går ikke.. Kan du ikke huske sidst, plus jeg tager snart tilbage til Århus," svarede jeg og kunne mærke hans varme ånde på mit ansigt, fordi vi stod så tæt. Det var på en måde et ret følsomt emne, at jeg skulle rejse tilbage, som vi normalt aldrig snakkede om. "Du leger jo hele tiden med mig, og jeg kan ikke holde ud, at du ikke er min!" Sagde han bestemt og så ud til at mene hvert et ord. "Ej, jeg leger jo ikke med dig. Du gør det bare så forbandet svært, at være tæt på dig..," mumlede jeg stille og håbede han ville tage det som et kompliment, og ikke omvendt. "Det betyder bare, du også vil mig. Hvad er så problemet?" Spurgte han endnu engang og lod sine hænder glide ned til min røv, hvor han tog ordentlig fat. Jeg hoppede lidt tilbage, men han fangede mig endnu engang. "William, jeg var dig utro," påmindede jeg ham om, for inderst inde havde han nok ikke helt tilgivet mig endnu. "Tro mig, det ved jeg. Én ting om mig er, at jeg lever i nuet. Jeg ved du rejser, men der er stadig noget tid til. Du ved, jeg ikke er kærestetypen og har aldrig rigtigt holdt mig til en pige, men det her er anderledes. Jeg kan ikke sove, spise eller tænke ordentligt, hvis vi ikke er sammen. På så kort tid, har jeg fået flere følelser for dig, end jeg nogensinde har haft for piger, som jeg har kendt i flere år. Hvis det ikke er kærlighed, så ved jeg fandme ikke hvad er," forklarede William, hvilket både gjorde mig så forfærdelig glad, men også i tvivl om hvad jeg skulle gøre.

Jeg gjorde bare det, som jeg havde haft lyst til hele tiden: Hurtigt pressede jeg vores læber sammen og kyssede ham med den største passion, som jeg åbenbart havde holdt tilbage. Vi smeltede sammen til et, og William løftede mig op. Jeg brød kysset og så på hans smilende ansigt, da han bar mig ind i vores kahyt. Han smed mig på sengen og kravlede hen over mig, for så at hviske ind i mit øre: "Er du sikker, for jeg kan ikke stoppe mig selv ellers?". Han kiggede på mig med den største lyst og jeg gav et enkelt nik som svar. Vi kyssede intenst og han tvang min bikini af, så jeg lå helt nøgen. Jeg holdte om hans nakke, mens han ihærdigt plantede små kys langs min mave.