Kapitel 1

2.4K 67 3
                                    

Kassies synsvinkel.

Jeg så på min mobil, klokken var næsten 14:30, men ingen liam at se. Nu havde jeg stået her i 30 minutter og ventede. Jeg begyndte at tvivle på om han havde glemt mig. Jeg blev mere og mere utålmodigt, da jeg lige pludselig kunne mærke en stræk arm tog fat i min arm. Jeg skulle lige til at skrige da jeg kiggede på ham og så det var Louis, blev jeg mere rolig. "Liam er i bilen han har et lille fan problem så han ringede til mig og bede mig om at hente dig" sagde han og smilede. "Tak jeg skulle lige til at gå, jeg troede han havde glemt at det var i dag." Grinte jeg. Han kiggede på mig og sagde "så er det nu" jeg kiggede bag ud og omkring 50 fans kom løbende direkte mod også Louis tog min ene kuffert under armene og jeg tig min håndbagage og den anden kuffert og løb efter ham.

15 minutter senere.

Jeg kiggede ned en bilens gulv Louis, lagde sin hånd på min ryg og sagde "du ligner en der er ikke er helt okay?" Jeg kiggede op på ham med et lille skævt falsk smil. " jeg er bare bange for at han måske har glemt mig, det var måske dumt af mig ikke at sige at jeg kom, det er jo godt nok 2 og et halvt år siden han så mig sidst." Louis kiggede på mig og sagde. " Hey mig og liam har da langt fra glemt dig. Rolig nu. Han var helt nede da vi rejste, han sad bare med sin hænde begravet i hans ansigt og græd, jeg tror ikke han gjorde andet i de to først dag." " og Hey jeg kender dig godt nok tag det falsk smil af og smid dit sød kassie smil på"sagde han med et snørede smil på læben. " du har ret jeg tog min hånd op for mundene og trak min hånd op foran mig øjen og begyndte at smile rigtigt. " der er den kassie jeg kender" sagde han, og jeg begynde at grinene. " så skal kassie ud!" Råbte ham der kørte. Jeg kiggede på Louis " er vi allerede ved Tourbussen." Sagde jeg. " ja kom." Sagde Louis. Og vi gik ud for at tage mine tunge kufferter ind. Du vælger bare en køje, jeg er tilbage med de andre om lidt." Sagde louis. Jeg nikkede og vinkede da han kørte. Jeg tog min ting ind i bussen og lagde det på en overkøje. Vi havde aftalt at jeg skulle være med dem på deres Tour bare noget af tiden og måske vis alt fik godt hele tiden.

Efter lidt hvor jeg havde siddet i sofa så man ikke kunne se mig når man gik ind. Kunne jeg høre at bilen kom. Jeg kunne mærke hvor nervøst jeg var. Kunne han virkelig huske mig?. Havde han fået en kæreste?. En masse spørgsmål jeg ville få svar på om lidt. Jeg kunne høre at de andre drenge sender ham ind først. Det var jeg taknemlig for. Jeg var jo tros alt kommet for at overraske ham. Jeg blev mere nervøs Da jeg hørte døren ind til bussen gik op. Og små fodtrin begyndte at komme mod mig. " har du savnet mig". Halv råbte jeg. nu var der ike nogen var tilbage jeg ventede bare at han skulle vende sig om og sige Hej. Eller......

Meet me again - One DirectionWhere stories live. Discover now