Meet me again - One Direction

Kapitel 38

Harrys synsvinkel

Selvom det var to dage siden hun fortaltet at hun har kræft er det ikke til at forstå. Jeg kunne bare ikke forstå at, hun var syg. Jeg satte mig op I sengen og kiggede hen på hende. Hun lå ved siden at mig og søvn som en sten. Jeg tog mig selv I flere gange at tjekke at hun trak vejret. Jeg rejste mig op for at gå ud I køknet, men blev stoppet af en der tog fat I min arm, Kassie. Jeg smilte og kiggede tilbage på hende, hun lå med åben øjne og kiggede på mig. "Hvad så?" Sagde jeg stille og kiggede hende I øjne. "Kom ned til mig igen, du skal ikke stå op nu" Sagde hun stille, jeg nikkede og satte mig igen ned til hende, jeg gav hende et kys på panden og lagde mig tilbage, op af vægen. "Skat hvad er klokken endelig?" Spurgte hun, mens hun kiggede op på mig. "12, men der er lige meget for vi kan blive her hele dagen, fordi der ikke er nogen koncert i dag" Sagde jeg smilende mens jeg kiggede ned på hende, hun smilede og satte sig op ved siden af mig. jeg lagde min arm om hende og trak hende ind til mig. "Jeg er klar til at tage af sted" Sagde hun stille og kiggede mig i øjne, hun så værgen glad eller trist ud. What? "Til England? Er det ikke lidt tidligt?" Spurgte jeg drillene og smillede til hende, "Nej, ikke lige det" Sagde hun, jeg lavede store øjne og kiggede i hendes øjne. "Nej Kassie du skal ikke give op der er fortideligt, du skal nok blive rask, det lover jeg" Sagde jeg, hun rystede på hovedet og kiggede ned. "Selvom de for det væk i benet er chance for det kommer i hjerte 20 gange så stor, mens chance for at jeg bliver kræft fri omkring 1 ud af 500" Sagde hun og brød sammen, og lagde begge mine arme om hende og trak hende op på mit skød og kyssede hende på hovedet. "Så vær den ene person" Sagde jeg og lagde min kind på hendes hovede. "Jeg ved ikke, jeg elsker dig, men jeg tror min tid er kommet" Man kunne tydeligt høre hun græd, jeg knuede hende ind til mig. "Vil du ikke med ind og have noget mad?" Spurgte jeg. Hun nikkede for at, vise mig hun ville. Jeg satte mig op i sengen og gik mod døren, jeg kunne ikke kigge på hende, jeg var så sur over hun gav op. Jeg ville bare have hun kæmpede for mig og sig selv og ikke mindst Niall. "Skat jeg har lavet spejlæg, hvis du vil have noget?" Hun kiggede op på mig og nikkede. "Tak" Sagde hun stille og kiggede ned i jorden.

Kassie synsvinkel.

Jeg forstår ham godt, jeg ville også varer sur på mig hvis det ikke var for smerten, min krop kæmpede alt hvad den kunne, men det er bare ikke nok. Han ved det er hårdt, men han ved bare ikke hvor hård, jeg vil så gerne blive voksen og få børn, men lige nu er det to mål som er så langt væk, så uopnåelige. Jeg kiggede ham i øjne og smilede efter vi havde spist i totalt akavede stilhed, "tak for maden, det smagt vildt godt" Sagde jeg og smilede. Han smilede til mig hvilkede gav mig en skør ide. Jeg satte mig over ved siden af ham og han kiggede virkelig mærkeligt på mig, men jeg er da ligeglad. Jeg stak min tunge ud og skillede ham på kinden. Han kiggede overraskede på mig og begyndte at grine "Hvorfor nu det???" Grinte han, jeg trak på skuldrene og grinte, Jeg gav ham et hurtigt kys og smilte.

""""""""""""""
To kapitler igen
"""""""