Meet me again - One Direction

Kapitel 31

Kassies synsvinkel.

Det var dejligt efter en lang flyve tur, at få lov at strække ben inde vi skulle køre hjem til mit gammel hjem. "Er du okay igen" Spurgte Niall. Han var taget med hjem for at jeg kunne være ved ham lidt og for at sikre sig jeg ikke gjorde noget dum, Fordi jeg havde jo tænkt mig at finde en ny fyr med det sammen for at komme over Harry lige min tankegang (Mærk ironien) Jeg begyndte at græd lidt igen for jeg savner ham virkelig meget jeg har kun været væk i omkring 14 timer eller måske lidt mere og jeg savner ham allerede, det her bliver hård. "Okay vill jeg nu ikke sige jeg er, jeg har det bedre end i flyet, men jeg er sikker på der er interviewer og venter på vi kommer, og vis de bare nævner hans navn tror jeg altså jeg bryder sammen, det er hård det her" Sagde jeg og kiggede ned i jorden som pludselig blev min bedsteven, ikke at Niall ikke er det, men prøv lige at tænk over hvor sejt det ville være at være bedste venner med jorden. "Men vis de siger noget, så svar dem ligeså ærligt som du gjorde ude foran hospitalet" Sagde han klart og tydeligt. "Okay jeg vil prøve" Sagde jeg stille. "Godt Kaskas" Grinte han. "Nej nej nej ikke det navn" Sagde jeg og grinte lidt. "Så det nu" Sagde jeg stille til mig selv. "Kassie, hvorfor står du her med Niall og ikke med Harry" Kunne jeg høre den første råbe, jeg kunne mærke en tåre mere løb ned af min kind. "Fordi, Harry gjordet dumt i at drikke sig fuld og snakke med jer. Niall er her for at passe på mig" Sagde jeg koldt og kiggede på dem. "Hvordan har Harry det nu?" Spurgte en nu. "Det ved jeg ikke, for at være ærlig, sidst jeg så ham var da jeg satte ham af ude ved bussen og kørte med Niall til flyverne. Jeg har ikke snakket med, eftersom vi lige er landet" Sagde jeg og kiggede på Niall som gjorde tegn til jeg bare skulle snakke videre. "Har du tænkt dig at tilgive Harry?" Spurgte en, hun så meget ung ud og lignede en der var på alder med mig. "Det har jeg allerede gjort på en eller anden syg måde, Jeg fatter ikke mig selv. Jeg kan bare ikke være kærester med ham igen, Han var, som jeg osse skrev i et slags farvelbrev til ham, at han bare ikke klar til et forhold, vi var gode sammen det ved jeg godt inde i mig selv. Jeg vidste godt, når han sang for mig aften, vi skulle være sammen for altid, men det kunne bare ikke lade sig gøre, i hverfald ikke lige nu, eller ikke i det heletage. Jeg elsker ham, det gør jeg sku, men i ved vel godt hvordan det går når to tåbe ligger planer. Det gik bare ikke. Jeg ved ikke hvorfor de skulle ende sådan her. Han havde virkelig gjort nogen fede valg for min skyld, og det skal han vide jeg aldrig glemmer jeg. Og Zayn keep going down whit that shit" Sagde jeg. Jeg tog Niall's hånd og trak ham ud, mens jeg sagde "Jeg kan ikke mere" Han nikkede og trak mig med. 

Vi var lige kommet ind i huset, jeg havde lavet mine kuffert ligge ud i Niall's bil mens jeg gik og pakkede alle de ting jeg havde her. Wow det var mærkeligt, ligesom at sige virkelig farvel til mit gamle nye liv. Jeg begyndte at pakke, men da jeg kom ind i vores skab og så vores tøjer ligge fint gik det bare ikke. Jeg rev min mobil op af lommen og tastede det nummer ind, som jeg på en mærkelig og dum måde håbe ikke at komme til at bruge igen.

Kassie - Harry?
Jeg græd meget imens.
Harry - Kassie?

Jeg kunne høre han græd.
Kassie - Ja, det er mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Sagde jeg og græd 
Harry - Hvor er du? hvad er der sket?
Kassie - Hjemme i vores hus, Jeg sidder og kigger på vores tøj og jeg kan ikke mere.
Harry - Kæmp videre jeg ved du kan, er Niall ikke ved dig.

Sagde han mens han stadig græd.

Kassie - Nej han Venter på mig, ud i bilen.

Harry - Undskyld jeg bliver nød til at gå.

Kassie - Nej du skal ikke gå.

Harry - Jeg er nød til det undskyld.

Kassie - Det her sidste gang jeg vil snakke med dig.

Sagde jeg og græd endnu mere, jeg mente det, jeg kunne ikke snakke med ham igen efter det her, det ville gøre for ondt.

Harry - Det må du ikke sige, jeg har brug for dig.

Kassie - Det skulle du have tænkt på lidt tidligere, jeg er ked af det.

Sagde jeg og lagde på.

Jeg lagde min mobil i min baglomme og pakkede de sidste ting, jeg tog to af Harrys trøjer og lagde to af mine til ham. Jeg havde endeligt fået pakket mine sidste ting og var kommet ud med dem. Det flydt hele bilen, men sådan var det nu. "Jeg ringede til ham" sagde jeg og brød totalt sammen. "Hvorfor?" Spurgte han, han var ikke sur han var bare intresseret. "Jeg havde brug for det" Sagde jeg stille og kiggede ned i bunden af bilen. Hvorfor skal det her lort være så svært.