Meet me again - One Direction

Kapitel 2

Nialls synsvinkel.

Det kunne vel ikke?, Nej!, jo det må være, jeg vente mig om og der sad hun med tåre i øjene. og grinte lidt da mine øjene også begyndte at blive våd og jeg også begyndte at græde. Hun hoppede ned fra sofaen og over til mig for at kramme, vi stod nok bare og græd og krammede i 5 minutter, "Undskyld" Sagde jeg da hun trak sig ud af krammet "For hvad" Fik hun sagt inde jeg afbrød hende for at sige "Undskyld for at jeg aldrig ringede, undskyld jeg ikke skrev og ikke minst undskyld at jeg forlod dig" Sagde jeg, "Det skal du ikke sige jeg ringede heller aldrig jo" Sagde og trak mig ind et kram, som jeg gengældte. Vi stod lidt inden Louis, Liam og Harry kom ind. Jeg trak mig ud af krammet, da jeg hørte at de kom. hvor er Zayn spurgt hun. hvor han pludseligt kom dumpende ind i bussen med tre kuffert. Vi kiggede på hinanden grinede, lidt efter kom Perrie ind med kun en kuffert, jeg kunne godt regne ud at en eller måske to af kufferten Zayn kig med nok var hendes. "Okay alle udtaget Liam og mig har en ven eller kæreste med eller en der snart kommer" Sagde Harry og vi grinede. "Ja, det har du jo ret i Harry, men til mit forsvar var min en overraskelse for mig." Sagde jeg, de andre kiggede på hindanen og begyndte alle begyndte at grine. Jeg kiggede bare rundt og grinte ikke selv rigtigt før jeg så Louis lå ned på gulvet af grine, han var fladet sammen af grin, så meget som han grinte fik mig til at grine. Lidt efter stoppede vi alle med at grine, "Hej allesammen" Råbte Kassie og gik hen til Perrie, de begyndte at snakke længe de sad sig op i den ene køje, jeg tro det er den som Kassie har valgt. tænkte jeg, og skyndet mig hen og tog den som lå ved siden af hendes, under os lagde perrie og Zayn. I de næste fire lå Louis og Eleanor øverst, altså når Eleanor kommer, og nederst Harry og Liam som det så ud nu.. Jeg var meget tilfreds med min plads ved siden af min bedste veninden, det var der ikke nogen der kunne tage fra mig. 

Klokken var blevet mange og vi var alle på vej i seng jeg kravelede op i den ene køje som var min, og lidt efter kom Kassie op. "Fedt , fik du køjen ved sindene af mig" Sagde hun lavt stemme og med et stort smil på læben. Jeg lagde mig ned og det samme gjorde hun. Vi fladt hurtigt i søvn.

Jeg vågnede ved et chok, Kassie lå og græd. klokken var tæt på 3 og det var kun os der var vågende, jeg kravlede helt over til hende og trak hende ind til mig, "Hvad er der galt" Hviskede jeg ind i øret på hende. "Jeg havde bare mareridt" Hviskede hun med grød i stemmen. Jeg trak hende helt ind til mig og jeg lå bare og nussede hende længe bare for at truste hende. der gik lidt tid får hun fladt i søvn, jeg havde bare rigtigt svært ved at flade i søvn, Hvad havde hun drømt som var så slemt?.

Kassies synsvinkel.

Han holdet mig helt tæt, jeg nød det, jeg følte mig tryg. "Er du okay søs" Hviskede han. "Bedre nu bror Hviskede jeg. Han er virkelig som den bror jeg ikke har fået. Jeg tog nogen dybe vejrtrækninger, og fladt hurtigt i søvn.

Da vi vågnede lå Niall og jeg stadig på samme måde, han lå helt op ad min ryg og havde sin arm rundt om mig. "Er du vågende?" Spurgt han. Jeg nikkede han vendte sig om, så vi nu kiggede på hinanden. " Du har grædt længe i nat og sagt noget med ´han kan ikke´ " Sagde Niall til mig. "Kan du huske hvad du har drømt?" Fortsatte han. Det kunne jeg godt, men jeg viste ikke om det var, smart at sige, men gjorder det alligevel. "At du ikke kunne huske hvem jeg var" Sagde jeg og vendte mig og kiggede på ham, han smilede. "Sødt" Fik han sagt inde Perrie kiggede om "Er du okay søde?, du har grædt hele natten" Hviskede hun. jeg fortalte det samme som jeg havde fortalt Niall. Kort efter kravlede Niall ud af segnede og begyndte at lave noget mad. jeg kunne høre at han satte tallerkener på bordet, hvor efter han råbte "Der er mad nu!". Jeg begyndte at kravle ud til stigen for at kravle ned, men som så klodsede jeg er fladt jeg ned og landede på mit højer ben, "Av for saten" råbte jeg og tog mig til mit ben, jeg begyndte at få tåre i øjende da jeg så min fod sad helt forkert, Niall kom løbende ind til mig "Er du oka..." men han sagde ikke mere da han så min fod. "Zayn kan du ikke køre os over på skadestuen?" Sagde han hurtigt. Zayn gik og begyndte og starte bilen, og Niall gik hen til mig og tog mig op i hans stærke arme. han bar mig ud på bagsædet af bilen,og satte sig undre mit hoved så mit hoved lå på hans lår, jeg tog hans ene hånd og tog hård fat i den og klemte den, hårdt. jeg kunne mærke bilen stoppede og så Zayn tog nøglerne ud af bilen "Vi er her nu!" Sagde han hurtigt