Meet me again - One Direction

Kapitel 16

Harrys synsvinkel.

Jeg kiggede hende dybt i øjene, hun prøvede at virke sur, men det mislykkedes totalt, jeg elsker hende jo sygt meget, jeg ved ikke hvad der overhovede gik af mig, hvorfor skal jeg også ødelægge alting, jeg kiggede hurtigt til siden og satte mig så ned ved siden af hende. Hun var sur, men alligevel ikke. Hun kiggede hurtigt over på mig og gav mig så et kram og begyndte at græde i mine arme, jeg løftede hende op på mit skød og hun gjorde ikke modstand, vi sad sådan rigtigt længe, jeg elskede at have hende i mine arme, men jeg var bare så bange for ikke ikke ville være i dem mere, hvad går der også lige af mig, jeg har været hende utro på den måde, jeg ved slet ikke hvad der sker for mig, jeg elsker hende så meget og alligevel, sagde jeg ja til at give hende pigen et kys, Kassie havde ret da hun sagde at hun ligesom kunne se alt, men jeg er dog glad for at jeg ikke lyttede til hende da hun sagde at jeg ikke skulle kontakt hende igen, selvom det kun er Liam skyld at jeg ikke gik. Jeg kiggede over på de andre og prøvede at signalere til de andre om jeg lige kunne være alene med Kassie lidt, de forstod hurtigt og gik allesammen undtaget Perrie hun gik over til os og lagde en hånd på min skulder "Du kan vove på at såre hende igen Harry" sagde hun hård og gik så. Vi var alene og hun sad på mit skød med sit smukke lille hovede i på mit bryst, jeg havde mine hænder om hende og nussede hende stille. "Undskyld" sagde jeg. "Skal vi ikke bare prøve at glemme det her, jeg kan virkelig ikke undvære dig lige nu?" sagde hun stille og var stadig på kanten til at græde kunne man høre. "Det ville jeg være glad for, du er ligesom mit et og alt, mit liv, min kærelige, min alt" jeg kunne høre hun snøftede da jeg sagde det, men jeg sagde bare sandheden. Jeg kunne mærke hun blev tungere, hun var nok faldet i søvn, vilkede er forståligt nok, klokken er mange og det har været en hård dag. pludselig kom Perrie barsende ind sammen med Zayn, jeg drejede mit hovde mod dem og sagde med et suret blik "shhh" Perrie stoppede brat op, og kiggede lidt overraskede mod mig, jeg løftede Kassie op i mine arme og gik over til Zayn "Mate? vil du ik køre os hjem?", han smilte og gav Perrie et kys på kinden og viskede nok ind i hendes øre som jeg ikke kunne høre. han gik ind foran mig og vinkede mig med, jeg flugte efter ham efter jeg havde taget mine og Kassie ting, vi kom ud i bilen og jeg havde sat kassie på mit skød da jeg sad på bagsædet med hende. Da vi havde kørt i omkring 8 minutter var vi hjemme ved vores hus, jeg tog igen Kassie op i mine arme og Zayn tog vores ting, jeg gik op til døren og låste med lidt besvær døren op, jeg gik med det samme op med Kasse og lagde hende under dyne, jeg gav hende et kys på kinden. Og gik nedeunder for lige at sige tak til Zayn, "Hej Mate sover hun?" sagde han stille til mig, jeg nikkede "Ja, tak fordi da hjælper mig når jeg laver rod i den Mate", "Altid", vi gav hinanden et brokram og så gik han ud i sin bil igen. Jeg gik ind på gæsteværelset som var klar til at man hurtigt lige kunne ligge sig der inde, jeg lagde mig til at sove og fladt hurtigt ind i drømmeland.

Dagen efter.

Kassie synsvinkel.

Jeg vågende stille, ved at solen boret sig ind i mine øjene, pludselig kom alt op i mig igen. Jeg gik lidt i panik hvordan var jeg kommet her hjem. Jeg sprang ud af min seng og kiggede ned af mig, Jeg havde det samme tøj på som i går og det var altså lidt mærkeligt at vågen i. Jeg gik hen til mit tøjskab og tog en coralfarvet croptop up og et par lang lyseblå bukser, da det var ved at blve koldt, jeg gik ned mig køkkenet da jeg pludselig kunne dufte panekage? øhh? hvem er her udover mig? Harry?. Jeg gik ret hurtigt ned og så hurtigt hans brune krøllede hår, han havde ikke hørt mig så jeg satte mig bare ned på en stol og ventede på han var færdig. "Vil du ikke hjælpe søde?" jeg kiggede op på ham og kiggede med store øjen, selvom han ikke kunne se mig, "tre ting, et klad mig, ikke søde du er ikke tilgivet, to hvordan ved du jeg er her, tre lød det ikke bare bedere med tre jeg har kun to, ups" "Går ikke noget, et hvordan kan du nogensinde tilgive mig, to jeg hørt dig da du gik på trappen. så ja" jeg sad med et smil på læben, jeg vidst virkelig ikke om jeg ville være kærester med ham igen, efter han har været mig utro, måske skulle vi bare være venner, men jeg kan altså ikke undvære ham. han er mit et og alt, uheldigvis ved han det godt, så jeg bliver nød til at tilgive ham, men det kommer til at tage tid, vi aftalte i går at ligge det bag os og måske skulle jeg bare gøre det, prøve at glemme, jeg ved han ikke vil gøre mig ondt, men det gjord ondt at se ham kysse hende, det er bare ikke okay at være mig utro og han bliver nød til at forstå det, han bliver nød til at blive bare lidt 'strafet' "Harry, jeg er ked af det, men for at jeg på nogen måde kan tilgive dig, bliver jeg nød til at komme lidt væk." hvorfor sagde jeg det jeg vil allerhelst bare være her ved ham, men nej det kan jeg ikke. "Kassie det er okay, vi kan tage på ferie bare sig hvor du vil hen, så tager vi der hen." "Harry jeg tro ikke du forstår, jeg tager hjem til en af mine venner, og bliver der til jeg er klar til at tilgive dig." han blev ked af det "Men bare sig jeg godt må ringe?" "altid, men vi siger ikke noget til pressen, de skal ikke vide noget Okay?" "Okay!, men hvad skal jeg sige vis de spørg?" "Bare sig vis at jeg skulle besøge en veninde" jeg prøvede at sige det med et lille smil på læben, men det er bare så svært. "Okay, men ømh skal jeg ikke køre dig der over?" "Harry du for altså ikke afvide hvor, jeg er ked af det, men ellers vil du bare komme hele tiden." jeg kunne mærke en tåre løbe ned af min kind, det var jo hårdt at rejse fra ham. Når jeg elsker ham så meget. "Jeg ringe efter en taxi" sagde jeg og kiggede på Harry som man kunne se ikke vidst hvad han skulle sige. Jeg gik op af trappe for at komme op og pakke mine ting, jeg kunne pludselig mærke to arm om mig." Du må ikke forlade mig" Det var så hårdt, hvorfor er det så svært. jeg vendt mig om og så ham i øjene, jeg kunne virkelig ikke sige nej, til ham. men jeg bliver nød til at gøre det. "Har..." jeg blev afbrudt fordi han satte sin læbe på mine, jeg lagde mine arme rundt om hans nakke, imens jeg havde lukket mine øjene, vi stod her længe, og bare kyssede jeg kunne virkelig ikke rejse fra ham. jeg trak mig og kiggede ham i øjene "Harry jeg bliver nød til det" jeg havde ikke noget valg.