Uendelig kærlighed // Mathias Gidsel

Kapitel 4

Kapitel 4 - Sat på prøve

Mandag d. 28. oktober 2024

Mathias lægger armen rundt om mig og vi går sammen ind i hallen. Han skal træne og jeg har sagt ja til at hjælpe holdet SoME med at finde på ideer til deres sociale medier.

"Kommer du ned i pausen?" spørger Mathias, da jeg skal til at gå. Jeg smiler stort og nikker. Han tager fat i mit håndled og trækker mig hurtigt og forsigtigt ind til ham. Han kysser mig hurtigt inden han giver slip. Vi smiler til hinanden og går hver vores vej. 

Jeg går over til SoME-mangeren, Anna, som jeg efterhånden kender godt. Vi sætter os ind i et lokale.

"Så Luna, please sig du har nogle ideer for jeg er kørt hel tør" siger hun opgivende.

Jeg smågriner og smiler opmuntrede til hende "Jeg tænkte faktisk lige her den anden dag på, at man kunne lave en serie der hedder "Meet the pros". Hvor tager én spiller af gangen og får dem til at fortælle om dem selv, mens de viser deres færdigheder"

Anna lyser op. "Luna, det er genialt! Fansene elsker når vi går i dybden med de forskellige spiller" siger hun glad. 

Vi sidder lidt længere tid i lokalet, for at få finpustet ideen, da det banker på døren. Den bliver åbnet og det er træneren der kommer ind sammen med en smuk pige. 

"Luna og Anna. Det her er vores nye ekstra fysioterapeut Isabella. Hun er faktisk også dansk ligesom dig, Luna" siger han og smiler. 

Jeg smiler og rejser mig. Jeg rækker hende hånden og hun tager imod den. "Hej" siger jeg.

Hun smiler "Hej" siger hun forsigtigt.  

"Jeg tænkte, at siden I begge taler dansk så kunne du lige vise hende rundt og sådan noget" siger træneren.

Jeg nikker og smiler "Ja da" siger jeg. Han smiler og går ud. Jeg kigger på Isabella "skal vi gå?" spørger jeg og hun nikker. 

Vi går rundt i hallen, hvor jeg viser de forskellige ting.

"Hvad er dit arbejde her egentligt?" spørger hun nysgerrigt efter lidt tid.

Jeg smågriner "Altså jeg er faktisk ikke officielt ansat men jeg hjælper en gang i mellem med at komme med ideer til deres sociale medier, da jeg arbejder som influenser til dagligt" siger jeg og smiler.

Hun kigger overrasket på mig "Waow, det er cool" siger hun. Vi går resten af turen rundt mens hun fortæller lidt om sig selv. Vi ender til sidst i hallen, hvor vi skal til at stille op til at optage nogle videoer og billeder. Jeg kigger efter Mathias og vi får øjenkontakt. Han smiler til mig men stopper da han får øje på Isabella bag mig og laver et anspændt ansigt. Jeg stiller mig ved siden af Nanna, som også står ned på banen for at hjælpe til. 

Jeg kigger ud af øjenkrog på Isabella og ser at hun nedstirrer Mathias. "Jeg håber bare Lasse gør det godt" siger Nanna og river mig ud af mine tanker.

Jeg smiler til hende "Det gør han da" siger jeg. Hun nikker og kigger længselsfuldt efter ham. Jeg kigger over på Lasse, som sender samme blik til hende. Jeg smågriner. "Skal du ikke lige over og sige held og lykke?" spørger jeg stille.

Hun ryster hurtigt på hovedet "Nej, jeg tør da ikke gå tværs over banen helt alene når alle står stille" siger hun og smågriner.

Jeg ryster på hovedet og griner. Jeg tager hende i hånden og begynder at gå mod Lasse. Nanna smågriner. "Hej Matti!" hører jeg en stemme sige som jeg hurtigt genkender til at være Isabellas, hvilket får mig til at sætte farten en smule ned og mit hjerte til at hoppe et slag over. Hvorfor kender hun hans navn? og kalder ham ved kælenavn? Da jeg er tæt nok på Lasse, stopper jeg op og lader Nanna gå det sidste stykke selv. Jeg vender mig om og kigger over mod Mathias, som står og snakker med Isabella. 

Jeg holder øje på afstand og kan se Mathias opfører sig meget høfligt og professionelt overfor Isabella, men der er alligevel en spænding mellem dem, som gør jeg føler mig en smule usikker uden at vide hvorfor. Nanna kommer hen til mig, efter kort tid. "Hvad så?" spørger hun, da hun læser mit ansigtudtryk.

"Jeg prøver bare at placere hende Isabella der. Jeg aner ikke hvem hun er men Mathias og hende kender tydeligvis hinanden" siger jeg.

"Kan du ikke bare spørger Mathias? Jeg er sikker på at der ikke er noget at tænke over" siger Nanna opmuntrende. 

Jeg nikker stille "Du har ret" siger jeg og prøver at lægge de trælse tanker væk. Jeg prøver at vende tilbage til mit arbejde og være professionel og fokusere på optagelserne men mine tanker bliver konstant trukket tilbage til Isabella og den måde hun kiggede på Mathias. Jeg tager mig selv i flere gange, bare at stoppe op med det er jeg er i gang med og holde øje med hende, hvilket ikke hjælper da hun hele tiden hænger op af Mathias og sender ham flirtende blikke. 

"Luna, hvis øjne ku dræbe, så var hun død 10 gange" hvisker Nanna til mig.

Jeg fjerner blikket fra hende og kigger på Nanna "Kald mig skør, men de kender hinanden godt og hun sidder limet på Matti" siger jeg.

Nanna sukker "Okay, en smule måske" siger hun. 

Nanna og jeg sætter os over på bænken for at vente på drengene klæder om. Isabella får øje på os og smiler stort inden hun kommer hoppende hen til os. "Det har da bare været den bedste dag nogensinde. Ærligt, bedste arbejde ever" siger hun.

Jeg nikker og smiler så godt jeg kan til hende. Hun fortsætter hendes snak om hvor fantastisk det er og hvor søde alle bare er. Jeg nikker til hende som om jeg følger med men hører nok kun 10% af hvad hun siger, indtil hun udbryder:

"DET ER NOK DEN SMUKKESTE RING JEG NOGENSINDE HAR SET" og peger på min ring. 

Jeg smiler og nikker "Ja, jeg er også meget glad for den" siger jeg.

"Er det en forlovelse ring?" spørger hun.

Jeg kigger forvirret på hende og først nu, går det op for mig at hun ikke ved Mathias og jeg er sammen. Jeg nikker "Ja, jeg er forlovet til Mathias" siger jeg glad. Jeg kan nærmest se hende tabe munden selvom hun gør alt hvad hun kan for at hendes ansigtsudtryk ikke ændre sig.

Hun smågriner meget falsk "Ej vent engang, altså Mathias, her fra holdet. Matti?" spørger hun, nærmest panisk.

Jeg nikker "Ja" siger jeg kort. 

"Undskyld men det kan da ikke passe. Han er da single" siger hun.

Jeg kigger forvirret på hende og inden jeg når at sige noget, træder Nanna ind. "Tydeligvis ikke mere" siger hun og griner. 

"Det var han sidst jeg så ham" siger hun og krydser armene som et surt barn.

"Og hvornår var det så?" spørger Nanna.

"2 ½ år siden" siger hun stille. 

I samme øjeblik, kommer Lasse og Mathias gående hen mod os omklædt. Vi rejser os alle tre fra bænken. "Hej drenge" siger Nanna glad. De smiler til hende og inden nogen af os når at sige noget mere, siger Isabella.

"Matti da, du har da ikke fortalt mig at du er forlovet?!" siger hun overfladisk glad og dasker hårdt til ham. Han kigger underligt på hende. 

"Fordi det ikke har noget med dig at gøre?" svarer han forvirret og en smule irreteret.

Jeg kigger skeptisk og forvirret på dem begge to. "Hvad foregår der?" hvisker Nanna til mig og jeg trækker på skulderne.

"Aner det ikke men jeg skal nok finde ud af det" hvisker jeg lavt tilbage.