Uendelig kærlighed // Mathias Gidsel

Kapitel 5

Kapitel 5 - Rygter 

Mandag d. 28. oktober 2024

Mathias og jeg går ud i bilen sammen. Han siger ikke så meget og jeg kan mærke der er noget der irriterer ham. Vi kører i stilhed til lejligheden og først da vi sætter os i sofaen, bryder han stilheden.

"Jeg skal fortælle dig noget".

Jeg kigger overrasket og en smule bange på ham "Ja?".

"Jeg kender Isabella" siger han kort.

"Okay, hvordan?" spørger jeg.

"Øhm, altså... vi havde noget kørende før jeg mødte dig" siger han stille. Jeg kigger overrasket på ham.

"Åh" er det eneste jeg kan sige og vi sidder i stilhed igen. Jeg kigger utålmodigt på ham og venter på han siger noget mere, så som 'men der er ingen følelser', 'jeg kan ikke lide hende', 'du skal ikke være bekymret' men der kommer ingenting. "Sådan noget seriøst?" spørger jeg, da jeg synes han har været stille længe nok.

Han ryster hurtigt på hovedet "nej nej, slet ikke og hun havde mange flere følelser for mig end jeg havde for hende. Det var faktisk derfor jeg stoppede det" siger han.

Jeg kigger blank på ham og aner ikke hvordan jeg skal reagere. Jeg kommer til at smågrine lidt "Jeg ved helt ærligt ikke hvad jeg skal sige Matti" siger jeg.

Han smågriner "Du behøver heller ikke sige noget, synes bare du skulle vide det fra mig inden du får det at vide fra andre" siger han og tager fat i begge mine hænder "især fordi det kun er dig jeg vil og dig jeg vil være sammen med resten af mit liv" siger han.

Jeg smiler stort og mærker en varme inde i mig. "Jeg elsker også dig, Matti" siger jeg. 

Fredag d. 1. november 2024

"Matti, du tager skylden for det her" siger jeg grinende.

Han ryster på hovedet mens han griner. Han parker bilen foran hallen. "Ikke min skyld, at du var langsom" siger han drillende. 

"Ikke min skyld at du..-" begynder jeg men han afbryder.

"Jo, du kunne bare tage at være lidt morgengrim" siger han grinende.

Jeg griner "hvad er det for noget at sige?".

Han læner sig ind til mig og kysser mig på munden "Jeg prøver bare at sige til dig, at du er smuk, skat" siger han og smiler kærligt. Jeg rødmer. Vi går ud af bilen og ind i hallen. Da vi er for sent på den, løber Mathias ind i hallen mens jeg bare går langsomt. 

Jacobs kæreste, Laura, kommer løbende til mig og omfavner mig. "Hvad sker der, Laura?" spørger jeg.

"Er du okay?" spørger hun med så meget medlidenhed i stemmen.

"Ja? Hvorfor skulle jeg ikke være det?" spørger jeg forvirret.

"Ja, jeg har da hørt det med Mathias" siger hun.

Jeg kigger mere forvirret på hende "Hvad med Mathias?"

Hun aer mig på kinden "Åh din stakkel, er det derfor du ikke har været med til træning de sidste par dage. Har du også først fundet ud af det nu?" spørger hun.

"Laura! Hvad snakker du om? Helt præcis?" spørger jeg panisk og bestemt.

"Ja, at Mathias stadigvæk har følelser for Isabella og kun er forlovet med dig for at dække over deres affære" siger hun.

Jeg kigger på hende med store øjne. "Ahva? En gang til?" spørger jeg.

"Ja at-" begynder hun men jeg afbryder.