Uendelig kærlighed // Mathias Gidsel

Kapitel 14

Kapitel 14 - En dårlig december dag

Onsdag d. 4. december 2024

Det har været en lang arbejdsdag i dag og grundet mit eget arbejde, kunne jeg ikke tage med Mathias til træning, hvilket har været tilfældet de sidste 3 dage. Jeg går fra bilen op mod lejligheden. Det er koldt og vådt overalt. Jeg går ind i lejligheden og smider skoene og tager jakken af. Jeg går straks i gang at lave aftensmad. Jeg laver en af Mathias' yndlings pastaretter. Jeg er lige blevet færdig da jeg hører døren åbner. Jeg hører Mathias sukker dybt ude i gangen. Jeg sætter maden på bordet og går så ud til ham.

"Hej skat" siger jeg glad. Han kigger på mig og fremtvinger et smil. Jeg kan med det samme mærke og se på ham, at han er udkørt.

"Hvordan gik træning i dag, skat?" spørger jeg.

Han sukker og løfter en hånd op og gnubber sin pande. "Det var hårdt, og jeg føler mig bare helt drænet. Vi har så mange kampe i løbet af den her måned og det er de sidste kampe jeg kan nå inden VM med landsholdet og det presser mig bare virkelig" siger han udkørt.

Jeg sender ham et medlidenheds blik og ønsker at jeg kan gøre noget for at lindre hans stress og træthed. "Forstår godt, at du føler dig stresset, især med alle de kampe. Er der noget du gerne vil have jeg skal gøre for dig? Måske noget, der vil hjælpe dig med at slappe af?"

Han bevæger sig over til mig og smiler træt inden han kysser mig på panden. "Det er okay skat. Jeg tror bare jeg gerne vil have et varmt bad. Jeg vil virkelig gerne bare slappe af lidt. Du kan bare spise" siger han.

Jeg nikker forstående og lader ham gå mod badeværelset. Jeg sætter mig hen til bordet og begynder at spise min mad i stilhed. Jeg kigger lidt på de sociale medier imens. Efter et godt stykke tid, kommer Mathias tilbage fra badet. Han siger ikke et ord men sætter sig bare ved bordet overfor mig og kigger træt på mig. "Undskyld skat, hvis jeg virker lidt distanceret i dag. Jeg er bare nødt til at fokusere på træningen og få det bedste ud af hver kamp" siger han.

Jeg smiler blidt til ham "Det forstår jeg godt, Matti. Jeg er her for at støtte dig, uanset hvad der sker og du er fantastisk. Jeg ved, at du vil klare det godt i alle kampene". 

"Tak skat" siger han, og jeg ser omsider et rigtigt smil fra ham. "Du er altid så forstående og støttende". Vi spiser resten af vores middag i stilhed og jeg lader Mathias gå ind i soveværelset alene bagefter, for at han kan slappe af. 

Jeg sidder i sofaen og ser en julefilm, da jeg bliver revet væk fra skærmet ved lyden af Mathias' stemme. "Skat?".

"Ja?". Han sætter sig ned ved siden af mig i sofaen. "Undskyld, at jeg ikke har været så romantisk eller energisk i dag. Jeg håber du ved, at jeg virkelig gerne vil tilbringe tid sammen med dig, men jeg føler, at jeg er nødt til at ligge alt min energi i træningen lige nu, hvilket gør jeg er meget træt når jeg kommer hjem"

Jeg smiler forstående til ham og tager hans hånd. Han giver den et klem. "Matti, det er helt okay. Jeg mener det når jeg siger det, at jeg er her for dig altid, uanset hvad der sker. Så bare tag den tid, du har brug for til at slappe af alene eller sammen med mig eller hvad du har brug for, jeg vil stadigvæk være lige her og vente på dig". Han smiler taknemligt til mig og læner sig ind til mig.

"Så jeg må godt være med til at se den her julefilm?" spørger han.

Jeg smiler stort "Altid, Matti. Altid". Vi putter os sammen på sofaen, og ærligt, så er der ingen der ser den film, for vi falder hurtigt i søvn i hinandens arme. 

AN: Kort kapitel - sorrry. Håber I kan lide historien :)