Uendelig kærlighed // Mathias Gidsel

Kapitel 26

Kapitel 26 - En ganske almindelig dag

Torsdag d. 30. januar 2025

De sidste par dage er blevet brugt til at fejre sejren og besøge vores familie i Danmark men nu er vi endelig vendt hjem til vores lejlighed i Berlin og klar til at vende tilbage til den 'almindelige' hverdag. Jeg ligger i sengen mens min og Mathias' kuffert ligger åben på gulvet. Jeg orker ikke at pakke den ud endnu. Mathias er gået ned for at handle da vi ikke har noget mad i køleskabet. Jeg ruller nærmest ned af sengen og hen til kufferten for at prøve at pakke den ud. Den øverste i kufferten er Mathias' medajle. Jeg smiler stort og tager den op. Jeg ligger den forsigtigt hen til de andre og smiler stort.

Jeg ryster på hovedet for mig selv og siger lavt "Jeg har jo jordens sejeste kæreste". Jeg pakker resten af kufferten ud, eller det vil sige jeg tager alt tøjet ud og smider det i vores vasketøjskurv. Efter det smider jeg på sengen igen. Jeg hører døren åbner og trækker mig selv op af sengen. Jeg går ud til Mathias som har båret poserne ud i køkkenet.

"Hej skat" siger jeg. Han smiler stort og kysser mig.

"Hej" siger han glad og har hurtigt sin arm om mig.

"Hvad har du købt?" spørger jeg spændt og kigger ned i poserne.

Han griner stille. "Du er ægte bare en lille pige nogen gange"

Jeg kigger på ham med åben mund "Det må gøre dig til en pædofil så" siger jeg, hvilket får os begge til at grine.

Da vi endelig har fået pakket varerne ud og lavet en let aftensmad, sætter vi os i sofaen sammen. Vi kigger rundt i lejligheden. Jeg får øje på en jule-lyskæde som vi har glemt at få ned inden vi tog til VM, men ellers ser lejligheden ud som en plejer, bortset fra at der nu ligger endnu en VM-medajle, som en konstant påmindelse om sejren. 

Mathias ligger armen om mig og trækker mig tæt ind til ham. "Det føles godt at komme hjem til lejligheden igen" siger han og smiler. 

Jeg nikker enigt. "Ja, det gør det virkelig. Men jeg vil nu aldrig glemme de sidste par uger. De har været utrolige" siger jeg glad.

Han nikker enigt og kysser mig i håret. "Ja, enig" siger han.  "Fik du pakket kufferten ud?" spørger han drillende og jeg kan næsten høre han at forventer et nej.

Jeg smågriner og nikker, "hvis du med pakket ud, mener at det hele ligger i vasketøjskurven, så ja" siger jeg nærmest stolt, hvilket får ham til at grine. Han ryster stille på hovedet.

"Så kender man dig" siger han drillende.

Jeg puffer ham i siden og ser for sjov fornærmet på ham "Hey" brokker jeg mig og vi griner. 

Vi spiser vores aftensmad, og jeg priser mig lykkelig over at Mathias ikke har et behov for at vi står flere timer i køkkenet og laver gourmet mad men også bare er med på en let 'kedelig' aftensmad. Da vi er færdige med at spise, læner vi os begge tilbage i sofaen. Mathias kigger på mig med et eftertænksomt udtryk, som jeg ved betyder en af to ting. 1. Han overtænker, eller 2. han skal til at sige noget rigtigt fløde og da et smil breder sig over hans læber, ved jeg at det er nr. 2. 

"Luna" siger han.

"Ja?" siger jeg og smiler.

"Jeg har brug for at sige noget til dig" siger han.

Jeg sukker let og smågriner "bare det ikke er for fløde. Kan ikke klare det" siger jeg.

Han smågriner "Jeg skal prøve" siger han. Han trækker vejret dybt og fortsætter så "Luna, skat. Jeg vil bare gerne have at du skal vide at jeg er så taknemmelig for alt, hvad du har gjort for mig. Og ikke kun under VM, men i hele vores forhold. Du er min største støtte og min bedste ven, og jeg elsker dig af hele mit hjerte."

Jeg smiler og rækker ud efter hans hånd. "Jeg elsker også dig, Mathias. Og jeg er så stolt af alt, hvad du har opnået. Du er fantastisk på alle punkter man kan være". Han trækker vejret dybt, og jeg kan mærke på ham at der er noget mere han gerne vil sige som trykker. "Hvad så, Matti?" spørger jeg kærligt. 

"Jeg ved godt du har sagt det er bag os men jeg har det så dårligt med at jeg gjorde mod dig - mod os, lige før VM. Tænk hvis jeg bare have kastet alt det her væk. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre så. Jeg er bare-" siger han mens han taler hurtigere og hurtigere. Jeg stopper ham ved at placere mine læber på hans.

"Matti" siger jeg alvorligt. Han kigger mig i øjnene. "Det er ikke nogen grund til at tænke over hvad der kunne være sket, når det ikke skete. Jeg er her stadigvæk og jeg går ingen steder. Jeg elsker dig og jeg har ikke lyst til at leve mit liv uden dig, så der skal mere end lidt modstand til at få mig til at gå" siger jeg alvorligt men med et smil.

Han ryster stille på hovedet og kigger ned i jorden. "At du har tilgivet mig og kan ligge det bag dig er en gave, jeg aldrig kunne have forventet. Men at tilgive mig selv for den fejl, er nu en udfordring, jeg selv må fikse, for jeg ved, hvor meget jeg rodede i vores forhold" siger han stille.

Jeg ryster stædigt på hovedet. "Mathias Gidsel" siger jeg alvorligt, hvilket får ham til at kigge op. "Du har ikke rodet i vores forhold og du skal give dig selv lov til at tilgive dig selv for vores forhold er kun blevet stærkere af dig" siger jeg og smiler.

Han smiler tilbage og kysser mig omsider. Selvom det er et langt kys, synes jeg ikke det varer lang tid nok. "Jeg elsker dig så meget" siger han lavt.

"Jeg elsker dig mest" siger jeg. 

Vi lader stilheden falde over os, begge dybt taknemmelige for de øjeblikke, vi har delt - både de gode og dårlige. Det har været en magisk tid, men nu er det tid til at vende tilbage til vores normale liv, fyldt med kærlighed, støtte og hverdagsglæder.

Vi tænder for fjernsynet og ser en film sammen, indpakket i hinandens arme. Vores VM-fejring er forbi, men vores kærlighed og styrke er intakt. Det her er begyndelsen på et nyt kapitel i vores liv, og vi er klar til at tage det sammen - som altid.

AN: Så kom der ENDELIGT nyt kapitel. Undskyld for så lang ventetid, men som tidligere nævnt så er jeg meget presset på tid her for tiden. 

Næste kapitel kommer tidligst efter d. 15. sep., da jeg skal på studietur på søndag og hele min næste uge allerede er pakket med skole og arbejde.