Uendelig kærlighed // Mathias Gidsel

Kapitel 23

Kapitel 23 - Det er min værste frygt.

Torsdag d. 4. januar 2025

"Okay, jeg er ærlig nu" siger han, hvilket får mig til at smide tasken på gulvet. 

Jeg kigger afventede på ham. Jeg ser tårerne presse på ved ham, hvilket med det samme får dem frem hos mig. "Please kom med ind, Luna" siger han. Jeg nikker stille og går med ham ind. Vi sætter os i sofaen. Han tager tøvende min hånd og jeg lader ham.

"Luna" siger han stille og piller ved ringen på min hånd. "Jeg elsker dig. Jeg ved, at du altid er der for mig men" siger han og jeg høre hans stemme ryster. Han rømmer sig og trækker vejret dybt.

"Jeg er SÅ bange for at miste dig" siger han og jeg kan se den tunge sten lette sig fra hans hjerte, da han omsider siger det højt.

Jeg lægger hovedet på skrå og smiler svagt. "Matti, det gir ingen mening det du har gang i så" siger jeg stille.

Han smågriner men han lader en tåre trille ned af sin kind "Nej, det er det vel ikke" siger han. "Jeg har været så bange for du det sidste stykke tid, har ville indse at du ikke får den opmærksomhed og kærlighed som du fortjener. Jeg føler ikke jeg har kunne give dig det og det gør ondt" siger han stille. 

Jeg giver hans hånd et klem. "Og så tænkte jeg bare, hvis jeg kunne få det her VM let og elegant, så kunne jeg komme tilbage og give dig det fortjener. Og hvis vi så tog en pause imens, så var der ikke risiko-"

"For at miste mig" afslutter jeg ham og han nikker. Jeg smiler svagt. "Matti, du kunne have talt med mig om det". 

Han nikker "Jeg ved det, og igen ville jeg søge støtte hos dig" siger han stille. "Men Luna, jeg tror ikke du forstår, at miste dig er min værste frygt" siger han og nu er det mig der har tårerne trillende ned af mine kinder.

"Så lad vær at skubbe mig væk" siger jeg, men der kommer næsten ikke nogen lyd ud. Han nikker stille.

"Luna, jeg er så frygteligt ked af det. Jeg elsker dig overalt på jorden og du betyder så meget for mig. Jeg er ked af jeg ikke kan give dig det du fortjener lige nu"

Jeg ryster på hovedet "Matti, det er noget vrøvl. Jeg har aldrig følt mig så set, værdsat og elsket før. Jeg er ligeglad med du ikke kan give mig 100% lige nu, hvis jeg kan få 1% af dig" siger jeg.

Omsider, kommer der et svagt smil frem på hans læber. Han trækker stille i min hånd, som tegn til jeg skal komme tættere og jeg gør det. Da jeg omsider, er i hans arme, mærker jeg alle de anspændte muskler i min krop slappe af. Jeg ånder lettet ud og læner mig ind hans favn. 

"Luna, please bliv hos mig. Jeg er en idiot og tænker mig ikke om" hvisker han og kysser mig i håret.

"Jeg går ingen steder" siger jeg lavt ind mod hans bryst. Han låser sine arme fast rundt om mig og trækker mig tæt ind til ham. Vi sidder lidt tid i stilhed mens vi holder om hinanden.

"Undskyld, luns. Jeg skulle bare have snakket med dig om det. Jeg tænkte mig virkelig ikke om og tog bare det jeg tænkte var den nemme løsning" siger han stille.

Jeg kigger op på ham. Jeg smiler. "Ja du skulle" siger jeg drillende. "Tænk, hvis jeg ikke var så stædig og kendte dig så godt" tilføjer jeg. "Men det er okay Matti. Jeg elsker dig". 

Han smågriner og nikker. "Jeg elsker dig" siger han mens han trækker mig tættere ind til ham. Jeg sidder ovenpå ham mens armene rundt om hans hals. Vi har ansigt til ansigt.

"Jeg tror hellere vi må gifte os hurtigere. Så kan du ikke bare stikke af fra mig" siger jeg drillende.

Han kysser mig på kinden. "I med- og mod-gang jo" siger han.

Jeg nikker "Ja, altid. Resten af vores liv" siger jeg og ser hvordan smilet breder sig over hans ansigt, da jeg siger 'resten af vores liv'. Jeg læner mit hoved ind til ham.

"Så hvad tænker du med VM? Hvad har du brug for, fra min side? Vil du helst at jeg ikke kommer eller-"

"HVAD" udbryder han, hvilket får mig til at grine. "Du har bare at komme til alle kampene." siger han.

Jeg smiler "Okay, så har du bare at skaffe mig en ny trøje" siger jeg. Han smiler og nikker.

"Aftale" siger han. 

"Ved du hvad jeg gerne vil nu?" spørger jeg.

Han griner og nikker "Ja, jeg gør og jeg synes det er en god ide" siger han. "Lige hvad vi har brug for" tilføjer.

Jeg smiler stort. "Er du tankelæser?" spørger jeg mens vi går ud mod badeværelset.

"Måske" siger han og skær en grimasse. Jeg fylder vores store badekar op med dejligt varm vand og en sæbe som laver bobler. Da det er klar, går vi i karbadet. Jeg ligger/sidder mellem Mathias' ben. Han fletter sine fingre i mine. Jeg kigger op på ham og smiler. Han smiler tilbage og lukker afstanden mellem os med et kys.

"Nu, fortæl mig om din dag. Indtil jeg ødelagde den" siger han. Den sidste del, siger han ret lavt. 

Jeg smågriner "Du har ikke ødelagt min dag. Vi er da endt på karbad-date og haft en god snak om hvordan du har det" siger jeg og smiler.

Han ryster på hovedet og smiler "At du kan vende det, til noget godt, er mig en gåde men jeg elsker dig for det" siger han glad.

Jeg smiler stort og kysser ham inden jeg fortæller ham om, hvad jeg har lavet i dag mens han var til træning. Vi bruger lidt over en times-tid i badet hvor vi bare snakker og hygger. Da vi er færdige i karbadet, går vi hurtigt ind under bruseren og skyller os, hvorefter vi går ind i sengen og lægger os tæt for at se en film men jeg bliver hurtigt træt og kæmper for at holde øjnene åbne. Til sidst, lukker jeg dem i og jeg falder i søvn til Mathias, der hvisker søde ting til mig og kysser mig i håret, da han allerede tror jeg er faldet i søvn.

Jeg smiler. "Jeg elsker også dig" hvisker jeg inden jeg falder i søvn. Det sidste jeg mærker inden jeg sover, er Mathias' læber på mine. Lige hvor de skal være og alt ting er som de skal være.

AN: Synes I Luna gjorde det rigtige valg for at tilgive og tage imod Mathias' forklaring så hurtigt? Havde I gjort det?
Næste kapitel kommer torsdag