Uendelig kærlighed // Mathias Gidsel

Kapitel 1

Kapitel 1 - I vidste det?

Torsdag d. 17. oktober 2024

Jeg vågner af at solen stråler ind af vinduet. Jeg kigger rundt i værelset. Jeg ligger i sengen og mærker en glædesboble indeni i mig. Jeg sætter mig op i sengen og kigger på rodet i værelset. Der ligger tøj overalt. Jeg smågriner og smiler stort om tanken om i går. Jeg kigger ned på min hånd og ser den smukke ring igen, som er det eneste på min nøgne krop. Jeg trækker dynen tættere op om mig.

Jeg fisker Mathias' trøje op fra gulvet og tager den hurtigt på. Jeg smiler og dufter hans dugt. Jeg tager telefonen frem og facetimer til mine forældre for at dele den fantastiske nyhed. Den ringer kun et par gange inden min mor tager den.

"Godmorgen skat" siger hun med en søvnig stemme og gaber. Hun ligger stadigvæk i sengen. 

"Godmorgen mor" udbryder jeg ivrigt. "Jeg bliver nødt til at fortælle dig noget fantastisk!". Jeg smiler over hele ansigtet.

Jeg kan se min mor blive mere vågen. "Hvad er der sket, Luna? Du lyder virkelig glad" spørger hun.

Jeg trækker spændingen men kan ikke holde på den mere. Jeg tager hånden op og viser hende, den smukke ring. "Mathias friede til mig i går aftes og jeg sagde ja" siger jeg og min stemmer dirrer af glæde. 

Min mor smiler stort "Det er jo fantastisk nyheder, Luna! Vi er så glad for jer begge to" siger hun glad. Jeg smiler stort og taknemligt til hende.

"Er det ikke den smukkeste ring?" spørger jeg og viser hende ringen igen. Hun nikker.

"Jo, men prøv lige vent. Jesper! Han har gjort det!" råber min mor til min far, som sandsynligvis er i køkkenet. Jeg kan høre han kommer løbende ind og lægger sig ved siden af min mor.

"Stort tillykke skat! Vi er så glade på jeres vegne" siger han glad og smiler.

Jeg kigger forvirret på ham "Hvordan-?" spørger jeg forvirret.

"Mathias spurgt om min" begynder han men min mor puffer ham i siden. De smågriner og min far rømmer sig inden han fortsætter "Jeg mener, Mathias spurgte om vores 'tilladelse' til at fri til dig, sidst I var på besøg hos os" siger han tilfreds. 

Jeg bliver stille og tænker tilbage på sidst vi var der og kommer i tanke om at der havde været noget underligt ved det besøg. "Hvad mener du, far?" spørger jeg overrasket. 

Min far griner kærligt "Kan du huske da du var ude og tisse og da du kom tilbage spurgte du hvorfor vi alle sad og smilede?" spørger han.

Jeg nikker "Ja?" 

"Ja imens du var væk, spurgte Mathias os" siger min far.

"Og vi var ikke i tvivl et sekund om at det måtte han selvfølgelig" tilføjer min mor. 

Min far nikker enigt "Ja, men vi ville jo ikke ødelægge overraskelsen, så vi har holdet det hemmeligt for dig".

"Men nøøøj hvor har det været svært. Jeg har bare ventet siden I var på besøg på at han ville gøre det" siger min mor og griner.

Jeg mærker nærmest hvordan mit hjerte fyldes med mere kærlighed til Mathias og taknemlighed overfor mine forældre. "Det er virkelig sødt af jer og jeg er imponeret over at I har kunne holde det hemmeligt. Jeg er så glad og taknemlig for, at jeg har jer alle i mit liv" siger jeg og får næsten tårer i øjnene. 

Min far smiler stort. "Vi håber du ved hvor meget du betyder for os, Luna, og Mathias betyder lige så meget. Han har vist os, gang på gang, hvor meget han holder af dig ved at støtte dig. Vi føler os heldige at have ham som en del af vores familie" siger han.

"Jeg kan slet ikke beskrive hvor glad jeg er lige nu" siger jeg mens jeg smiler som en tosse. 

Vi snakker lidt længere tid inden jeg lægger på. Jeg smider mig tilbage i sengen og kan stadigvæk ikke forstå hvad det er der er sket. Jeg hører døren gå op. Jeg kigger over på uret. Den er kun 10. Der er en der banker på døren til soveværelset og åbner den langsomt.

"Olivia!" siger jeg glad da hun stikker hovedet ind.

"Hvordan har den nyforlovet det?" spørger hun glad.

Jeg vifter med hånden. "Ubeskriveligt godt" siger jeg. Hun smiler og kommer hen til mig.

"Må jeg se?" spørger hun og jeg nikker. Hun kigger nøje og længe på ringen. "Han er da træls" siger hun stille og griner.

"Hvad da?" spørger jeg forvirret.

"Den er jo gudesmuk. Han har ramt plet" siger hun og jeg nikker.

"Ja virkelig men hvor forsvandt du lige hen i går efter du sendte mig hen til Mathias?" spørger jeg.

Hun smågriner "Jeg tog på cafe og har sovet på hotel i nat. Jeg tænkte bare I skulle være jer to. Det var ligesom jeres aften" siger hun og smiler.

Jeg smiler taknemligt til hende "Tak Olivia, for at være den bedsteveninde nogensinde og for at hjælpe Mathias men du kunne da bare have sovet her" siger jeg.

Hun gør store øjne og ryster på hovedet. "Luna. Jeres soveværelse ligner et bunket lokum og der er tøj overalt. Man skal være blind og døv for ikke at kan gætte hvad der har foregået her" siger hun. Jeg ruller øjne og griner af hende. "Jeg er godt tilfreds med jeg sov på hotel i nat".

"Jaja, så siger vi det" siger jeg og griner. Hun griner også.

"Ej men stort tillykke Luna skat. Mathias er en god fyr og behandler dig godt. I fortjener hinanden" siger hun og får tårer i øjnene.

"EJ IK GRÆDE!" udbryder jeg.

"Sorry Luna, jeg ved bare hvor meget du har gået igennem og at du aldrig ville have en fyr i dit liv og se hvor du er nu. Med nok jordens mest venlige og søde sjæl" siger hun og prøver at holde tårerne inde. 

"Ej Oli!" siger jeg og omfavner hende i et kram. "Du er den bedste". 

Vi snakker lidt tid på sengen, inden vi beslutter os for at gå ud i køkkenet og lave noget mad. Olivia bliver indtil eftermiddagstid, da hun har en lang køretur til Flensborg hjem. Vi har ikke lavet så meget andet end at hygge med mad og spil i stuen. Jeg sidder i sofaen mens tv'et kører og beundrer min ring, da døren åbner. 

Jeg flyver op med det samme og ud i armene på ham. Jeg hører han smågriner inden han gengiver krammet. Mine ben er rundt om livet på ham og armene om hals og jeg holder mig tæt ind til hans krop. Han holder også mig tæt.

"Jeg har savnet dig" siger jeg.

Han smiler "Jeg har også savnet dig men tænkte du gerne ville sove længe i dag, det blev ret sent i går" siger han med et glimt i øjet.

Jeg griner og ruller øjne "Du kender mig ret godt" siger jeg.

Han nikker og vores læber mødes endelig i et kys. "Jeg elsker dig" siger jeg.

Han smiler "Jeg elsker også dig, hvis du ikke vidste det" siger han drillende.