Uendelig kærlighed // Mathias Gidsel

Kapitel 27

Kapitel 27 - En arbejdsdag

Mandag d. 3. februar 2025

Jeg vågner relativt sent i vores hyggelige lejlighed i Berlin. Solens første kolde februar stråler kaster et koldt, dog blødt lys ind gennem gardinerne. Ved siden af mig ligger Mathias, stadig dybt inde i drømmeland efter en lang nat med træning og restitution. Jeg nyder øjeblikket af fred og ro, inden dagen for alvor begynder.

Efter lidt tid, står jeg op og kort efter følger Mathias med, som ender med at få travlt for at komme afsted til tiden. Efter jeg har sagt farvel til Mathias,  går jeg ud i køkkenet for at starte min dag med en stærk kop kaffe og en opdatering af mine sociale medier. Dagen fortsætter med planlægning af kommende indhold til de sociale medier. Jeg arbejder på at skabe inspirerende og informative indlæg om mode, livsstil og rejser. Jeg smiler stort mens jeg kigger på min nedskrevet ide og nyder jeg har muligheden for at have det job jeg har.

Da jeg endelig er færdig, skynder jeg mig ned for at fange en bus hen til håndboldhallen. Jeg elsker at se Mathias træne. Jeg går ind i hallen og hilser smilede på alle jeg møder på min vej derind. De kender mig efterhånden godt. Jeg kigger ud på banen, da jeg endelig er henne ved den og Mathias ser mig med det samme. Han smiler stort til mig hurtigt og har så fokus tilbage på spillet. 

"Luna!" råber en stemme glad, som jeg hurtigt genkender til at være Nannas. Jeg skynder mig hen til hende og vi krammer hinanden.

"Godt at se dig. Jeg var faktisk lige på vej ud efter noget frokost, vil du med?" spørger hun. Jeg nikker og smiler stort til hende. Vi går ud af hallen sammen og hen til en hyggeligt cafe tæt på.

Vi får en plads ved vinduet, og bestiller hurtigt mad og drikke. Jeg smiler og læner mig tilbage i det bløde sæde jeg sidder i.  "Det var en god ide, det her Nanna" siger jeg.

"Ja, det var heldigt at jeg ikke var gået" siger hun og smågriner. Jeg nikker.

"Hvordan går det så med dig og Lasse? Føler ikke jeg har hørt fra jer siden vi kom hjem fra VM" siger jeg.

Nanna smiler "Det går godt. Jeg har det godt og Lasse har det godt. Du ved jo, at Lasse elsker holdet og håndbolden men det er altid en omvæltning efter VM" siger hun og sukker let.

Jeg nikker. "Ja, det er rigtigt. Også hos os" siger jeg.

Hun smiler "Men hvad så, noget nyt? Nogle spænende influnecer ideer du vil dele med din veninde her?" spørger hun og griner.

Jeg smiler stort. "Det går godt, tak fordi du spørger" siger jeg og griner. "Du ved også godt det mest er det samme jeg ligger på, men det er det jeg brænder for og som mine følgere engagerer sig for. Og med Mathias' karriere så har jeg jo masser af dele" siger jeg glad.

Hun nikker "Ja, jeg har også set du har hjulpet til flere gange på deres intragram" siger hun nærmest stolt.

Jeg smiler og nikker "Ja, det gør jeg nogle gange, det er hyggeligt og jeg elsker jo holdet" siger jeg.

Hun nikker. Vi fortsætter vores snak om vores liv mens vi nyder vores frokost. Efter frokosten går vi tilbage til hallen. Vi går i armkrog mens vi snakker hele vejen. Vi sætter os stille ind på vores pladser og kort tid efter er drengene færdige med at træne. Vi går ned mod dem men de har som altid travlt med at drille hinanden og det tager derfor en evighed for dem at komme hen til os. 

Mathias slår armene rundt om mig, da han kommer tæt nok på. Jeg smiler og lader mig omfavne. "Hej skat" siger han lavt og kysser mig på kinden. Vi står lidt tid og snakker alle fire inden vi siger farvel og kører hjem til lejligheden.

Jeg smider mig i sofaen mens Mathias er på vej i bad, men når kun lige at ramme den før min mobil ringer. Det er Helena. Jeg smiler stort og tager den. 

"Hej Luna!" siger hun glad.

Luna: "Hej Helena! Hvor er det godt at høre din stemme" siger jeg glad.

Hun smiler stort "I lige måde. Hvordan går det? Hvad har du lavet i dag?" spørger hun.

"Min dag har været fantastisk indtil videre. Jeg har haft frokost med Nanna, og nu sidder jeg lige her og taler med dig. Hvad med dig?" svarer jeg.

"Min dag har også været god. Jeg føler mig stadig lidt træt på grund af graviditeten, men det er det hele værd. Emil er virkelig sød og hjælper mig med alt." siger hun drømmende.

"Det lyder dejligt. Jeg kan ikke vente med at møde dig og Emils lille søn, Finn." siger jeg spændt.

"Ja, det bliver en spændende tid. Hvordan går det med Mathias? Har han nogen spændende kampe på vej?" spørger hun og smiler.

 "Ja det er lidt presset lige nu faktisk med kampe. Han har en del kampe i vente, men du kender Mathias. Han er altid i sit es på banen. Og vi er begge stadig så glade for, at Danmark vandt VM i håndbold for nylig, føler stadigvæk han lever højt på den sejr."

"Ja, det forstår jeg godt. Det tror jeg også vi gør herhjemme. Jeg håber, jeg kan tage Finn med til en kamp en dag." siger hun.

"Det ville være fantastisk! Vi må planlægge det. Jeg glæder mig virkelig til at se jer snart, Helena. Vi må snart ses, vi bliver nødt til at aftale noget også selvom drengene ikke kan." siger jeg. Hun smiler stort og nikker.

"Helt sikkert" siger hun glad. 

Vi snakker noget tid endnu om livet, venskaber og fremtiden, inden vi bliver nødt til at ligge på for at lave aftensmad. Mathias og jeg spiser aftensmaden i sofaen mens vi sidder hel tæt op ad hinanden. Der kører noget på tv'et men jeg fanger ikke helt hvad det er, da jeg er fanget i min kærlighedsboble. Jeg vasker op mens Mathias slapper af. Jeg hører lavt musik som jeg viber lidt til mens jeg tørrer opvasken af, da jeg pludselig mærker to stærke arme rundt om mig. Jeg drejer hovedet og får øjenkontakt med Mathias. Jeg læner mig ind mod hans krop.

"Jeg elsker dig" hvisker han og kysser mig på kinden.

"Jeg elsker dig" hvisker jeg tilbage.

Da vi er færdige med at gøre rent, går vi i seng. Jeg er som altid langsomt, så Mathias ligger allerede i sengen, da jeg kryber ind under dynen til ham. Jeg lægger mig hel tæt op ad ham hvor jeg falder i søvn.

AN: Så var der endelig nyt kapitel!