Bag filmen (Anthon)

Soraya

Toget stoppede og vi gik ud.
"Hvor skal i hen?" Spurgte Anthon.
"Alfred" svarede Lauge.
"Ja men hils ham" svarede jeg, og vi gik hvert til sit.

"Hvis vi ringer og bestiller pizza nu, når den jo nok hjem til når vi er hjemme".
Jeg nikkede. "Me har du deres nummer i hovedet?" Spurgte jeg.
Han kiggede ned, og begyndte at grine.
"Nej seri? Kan du det i hovedet?".
Han tog sin telefon op.
"Tror du ikke på mig" fniste han, og tastede et nummer ind.
"Jojo haha".
Han ringede op.
"Hvad vil du have?" Spurgte han.
Bare en salat pizza med kebab, smilte jeg. Han nikkede.

Da han var færdig med bestillingen, smilte han sødt til mig.
"Vi er her snart" hviskede han mig i øret, og kyssede mig på kinden.
Denne gang gjorde han noget, uden jeg stoppede ham. Vores hænder hang lige ved siden af hinanden, og jeg gled min hånd lige så forsigtigt ind i hans.
Selvom vi ikke kendte hinanden, føltes det ikke forkert. Man skulle jo bare vænne sig til tanken.
"Hvis det her bliver en del af min hverdag ik". Han kiggede på mig.
"Så glæder jeg mig fandeme også".
Han smilte.
"Men D/N.. Der er noget du skal vide".
Jeg kiggede op på ham.
"Jeg ehh.. Er altså forelsket i en anden.
Og hun hedder Soraya. Så det bliver altså ikke mer' end en film".
Jeg gav slip på hans hånd.
"Undskyld.." Sagde jeg lavt.
"Du skal ikke undskylde".
"Jo jeg var vidst nok bare lidt for 'jeg skal lære ham at kende' agtig" Svarede jeg.
"Nej D/N. Det var jo mig der skrev til dig, fordi jeg gerne ville kende dig inden optagelserne".
Jeg smilte.

Vi var nået hjem, og rigtig nok kom pizza manden, lige efter os.
Vi gik ind og fandt nogle glas og tallerkner. Vi var alene hjemme, så det var meget rart. Hans hus duftede virkelig godt, og var virkelig pænt.
"Værsågod" sagde han, og rakte mig min bakke med pizza.
"Jamen tak skal du have" fniste jeg.
Jeg tog et glas vand, og kiggede på Anthon der spiste sin pizza.
Jeg var overrasket, over hvor pæn han var. Han sad bare der foran mig, med sine store læber og hans blonde hår.
Jeg ville aldrig selv tro, at jeg ville sige det, men det her er jo drømmescenariet.
Han spurgte mig om der var noget galt, da jeg havde stirret direkte på ham i et par minutter.
"Nej nej" svarede jeg.
Han kiggede sjovt på mig.
"Du kommer til mødet ik?".
"Jo da, vi spiller jo de to vigtigste roller" grinte han.

Klokken var blevet mange, og jeg skulle snart hjem. Anthon fulgte mig ud til stationen, men jeg kunne ikke rigtig lide at køre fra ham. Og jeg vidste ikke hvorfor. Jeg krammede ham farvel. I det samme kom en masse piger, der gerne ville havde billede. Han kiggede ned, og sendte er luft kys til mig.
Jeg smilte, og lod som om jeg greb det.
"Hej Hej" kaldte han.
"Vi ses" svarede jeg tilbage".
Jeg satte mig ind i toget, men nogle flere piger løb ud mod Anthon. Eller det troede jeg. De kom hen til mig.
Er det dig der var sammen med Anthon? Er i kærester? Må vi få et billede?". Jeg var virkelig overrasket.
"Hvorfor vil i have billede med mig? Og nej vi er ikke kærester, og det bliver vi heller ikke" smilte jeg falskt.
"Hvad hedder du?" Spurgte de, imens de tog en selfie med mig.
"D/N" svarede jeg.
"Sikke en smukt navn" sagde en af pigerne. Jeg er 100 på, at hun kun synes det, fordi jeg lige har været sammen med Anthon..