Bag filmen (Anthon)

"Hvad er det vi laver?"

Hej igen - til jer der har spurgt, kommer jeg kun til at opdatere en gang om dagen. Da det simpelthen tar for meget af min tid. I dag er det en undtagelse, fordi jeg skal noget hele dagen imorgen. Håber i kan lide kapitlet.

Vi gik der, med vores fingre der var flettet.
"Du er virkelig sød" kom det fra Anthon.
Jeg rødmede en smule.
"Du kan selv være virkelig sød" smilte jeg tilbage.
Hans hånd mødte min kind.
Han nussede den, og satte sin ene finger på min læbe.
"Hvad laver du?" Spurgte jeg.
"Ehh.. Det ved jeg sgu ikke lige" svarede han, og grinte.
"Dine læber er bare virkelig dejlige, at røre ved".
Jeg grinte, "jamen tak tak".
Han stoppede op.
"D/N, du må undskylde alt det med Soraya..".
"Undskylde for hvad?" Spurgte jeg.
"Altså nej.. Eller jo jeg kan jo godt lide hende, men..".
"Men hvad?" Spurgte jeg.
"D/N, du er fandeme også dejlig.
Jeg ved ikke om du har det på samme måde, men jeg har aldrig oplevet sådan noget før. Altså det med næsten lige at lære en at kende, også bare ja.. Være skudt i hende" Svarede han.
Jeg smilte til ham.
Jeg nåede ikke rigtig at svare tilbage før vores læber mødtes.
"Anthon.. Du er virkelig ubeskrivelig"
Sagde jeg, og afbrød kysset.
"Du er så speciel. På den helt fantastiske måde".
Han stoppede med at kigge på mig.
"Men D/N, du må også forstå at jeg stadig har Soraya i mit liv".
Jeg nikkede.
"I mit liv" tænkte jeg. Det lød så alvorligt.
"Selvfølgelig" smilte jeg falskt tilbage.
Vores læber mødtes igen.
Hans hånd gled ned af min ryg.
Ned på min røv.
"Anthon.." Sagde jeg, og fjernede hans hånd.
"Du dejlig, men ehh.. Kan det vente?".
Han smilte, tog min hånd og vi gik videre.

Da vi kom hjem, hilste jeg kort på hans mor og søskende.
"Mor er det ok D/N, sover her?" Spurgte han.
"Jaja, er det en kæreste?" Smilte hun.
"Nej mor.. Stop nu bare" Svarede han.
Jeg begyndte at grine.

Vi gik ind på hans værelse. Klokken var snart 8. Vi satte os i hans seng, og kiggede på alle hans fan beskeder på messenger.
De fleste var virkelig søde, og vi svarede sammen på et par stykker af dem. Andre var virkelig grove, og da han læste en af dem ramte en tåre hans kind.
Jeg tørrede den væk.
"Søde, ikke græd".
Han prøvede at smile til mig.
Jeg lagde mig helt ind til ham.
Jeg tog hans telefon og læste beskeden.
Det var det værste lort af ord samlet i en sætning.
"Du skal ikke lytte til dem det kun har dårlige ting at sige" smilte jeg.
"Tænk på hvor mange piger derude, der har det stik modsat, end hvad lige hende her havde"
fortsatte jeg, og hentydet til pigen som havde skrevet beskeden.
"Awh" sagde han, og kyssede min kind.
Vi lå stadig helt op af hinanden.
"Men seriøst. Du skal ikke lytte til dem" sagde jeg.
Han nikkede. "Så længe jeg har dig og lytte til istedet".
Jeg svarede ikke, men kyssede ham midt på munden. Det udviklede sig til et snav. Jeg lå halvt oven på ham.
"Hygger du dig?" Grinte han, og afbrød kysset.
"Hvis du gad lade vær med at stoppe" smilte jeg, og satte mine læber mod hans igen. Min hånd gled ind under hans trøje, og rørte ved hans mave.
Selvom der var mange der havde sagt, at det var Thor der var den slanke af dem, havde Anthon alligevel en virkelig dejlig mave.
"Er du klar?" Smilte han.
"På hvad dog?".
"På.. Det her". Han begyndte at kilde mig helt vildt, og jeg skreg op.
Jeg var virkelig bange for at hans familie kunne høre os.
"Anthon stop!" Råbte jeg.
Han grinte bare.
Hans hånd gled under min trøje, og vi var pludselig helt stille.
Han kiggede mig dybt i øjnene.
Hans hænder kom længere og længere op mod min hals.
Han hev stille trøjen af.
"Hvad er det vi laver?" Grinte jeg.
Han smilte bare, men fortsatte med at hive trøjen af.
"Anthon.." Sagde jeg.
Han satte sin ene finger over min læber. "Shh".
Trøjen var hevet af, og han holdte sig kun i armene over mig.
Hans ene hånd kørte fra min hage, ned over halsen, til midten af brystet og videre ned til navlen.
"Du er virkelig smuk" sagde jeg, og brød tavsheden. Selvom tavsheden ikke var noget dårligt.
"Kan kun sige i lige måde" svarede han, og kyssede hurtigt min bare mave.