Bag filmen (Anthon)

"Er du nervøs?"

Det var morgen og jeg var igang med at gøre mig klar. Endu en dag hvor jeg ikke skulle i skole.
Jeg glædede mig pisse meget, men gik faktisk ikke så meget op i, hvad jeg tog på at tøj. Jeg vidste nemlig godt, at vi skulle sminkes og styles af nogle professionelle. Så det nyttede alligevel ikke at bruge så meget tid på dét.
Min far og søster var kørt på arbejde og i skole. Jeg lavede lidt morgenmad med min mor, og så kørte vi ellers afsted.
Alle skuespillerene skulle mødes ved den parkerings plads, mig og Anth havde kysset første gang.

Vi kom der ud, og sagde ellers farvel.
Jeg stod der helt alene.
Der var ingen der var kommet.
Jeg kunne se min mors billygter forsvinde i tågen.
En bil standsede lyn hurtigt foran mig.
Jeg blev forskrækket og løb et par skridt bag ud.
Det var en lidt ældre, men køn kvinde.
Hun kom over imod mig og rakte sin hånd.
"Du må være D/N" Sagde hun.
Jeg undrede mig lidt over hvorfor hun kendte mit navn.
"Ehh ja.. Jeg hedder Louise Mieritz" Sagde hun.
"Jeg skal spille din mor".
Jeg grinte.
"Sært jeg ikke har fået det at vide før nu" Svarede jeg.
Endnu en bil ankom. Det var Paprika, og en ret så kraftig mand. Jeg synes jeg kunne kende ham, men kunne ikke sætte navn på.
De kom begge over mod os.
Nu kunne jeg se hvem han var. Det var Amin Jensen. Hold da op med kendte skuespillere her kom.
Og til sidst kom Anthon.
Han gik direkte imod mig.
Jeg kyssede ham på kinden og han stillede sig helt  op af mig.
"Rolig nu" hviskede jeg.
Han nikkede, men rykkede sig ikke.
Da vi var cirka 20-25 mennesker begyndte Paprika, at råbe os op.
Hun kiggede rundt på alle.
Meget direkte. Nok for at få sat ansigter på hvem der var hvem.
Da det blev min tur stoppede hun op.
"Jeg tror vidst D/N har fået sig en kæreste" Sagde hun.
Jeg nikkede og kiggede op på Anthon, også nævnte hun de sidste.
Vi blev sendt ind i en bus, som skulle køre os videre.
Jeg satte mig naturligvis ved siden af Anthon, men det varede ikke så længe, da vi blev sendt rundt for at lære hinanden at kende.
Alle dem som sad yderst, skulle rykke et sæde frem hver andet minut.
Hver gang man rykkede sig skulle man fortælle den anden person, hvem man var og hvem man skulle spille.
Og det var så mig der sad yderst.

Den første person jeg skulle frem til var Amin Jensen.
Han skulle så spille min far.
Jeg fortalte lidt om mig selv, og ja tiden gik, så vi byttede igen.
Indtil jeg nåede tilbage til Anthon.

Jeg lagde mit hovede på hans skulder.
"Har du fået meget hate?" Spurgte han.
Jeg rystede på hovedet.
Han blev overrasket og samtidig lettet.
"Det jeg glad for at høre søde".
Han kyssede mig stille på halsen.
Da vi havde siddet i bussen i et stykke tid, stoppede den brat op. Først troede jeg vi var ved at køre galt, men det var åbentbart fordi buschaufføren havde glemt vi skulle stoppe her.
Vi gik ud, og fulgte egentligt bare efter Paprika og nogle mænd.

Vi ankom i et meget stort lokale.
Anthon tog mig i hånden og klemte den. "Er du nervøs?" Spurgte han.
Jeg træk på skuldrene.