Bag filmen (Anthon)

"Som dæmonen<33"

Anthon og jeg var på vej hen til Tivoli.
Da vi kom hen til indgangen og skulle til at betale for vores billetter og
tur-pas, kom Anthon frem.
"Jeg betaler" smilte han.
Jeg rystede på hovedet. "Det er simpelthen alt for mange penge. Du betaler ikke" Svarede jeg.
I det jeg færdig gjorde min sætning, rakte han ekspedienten en 500kr seddel.
"Anthon.." Sagde jeg.
"D/N" svarede han, og smilte sødt ned til mig. "Det skulle du ikke havde gjort" kiggede jeg surt på ham. Jeg kunne ikke lade vær' med at grine, og heller ikke ham. "Men jeg mener det" Sagde jeg. "Du skulle ikke havde gjort det".
Han kiggede på mine læber.
"Jo D/N, jo jeg sku' så".
Jeg gav ham et kys midt på munden, og jeg kunne mærke at han smilte, men uden at afbryde det.

Vi kom ind, og lige på den anden side af indgangen stod Thor og Lauge.
"Hey gutter" råbte Anthon, og lagde sin arm om mig. Hans hånd i min talje varmede mig. "Hej, jeg hedder D/N" sagde jeg, og rakte Thor hånden. Han hilste tilbage. "Og Hej igen, Lauge". Jeg gav ham et knus. "Hejsa" svarede han.
Anthon gav slip på mig, og gav dem begge et brohug.
"Hvor vil i hen?" Spurgte de.
Jeg trak på skulderne, og inden jeg vidste af det, stod vi ved flyveren.
"Leif, jeg tør vædde på du ikke tør prøve den her" grinede Anthon.
"Vel tør jeg så" svarede han.

Det endte med at Anthon, Lauge og jeg prøvede den, og Thor holdte vores jakker.
"Skal vi ringe til din mor, og spørge om hun vil trøste dig" grinede Lauge højt. Thor gav ham bare fingeren.
Anthon og Lauge gik lidt længere fremme, så jeg gik ned til Thor.
"Hva'så?" Spurgte han.
"Når, nu ik' så meget".
"Hvor kender du Anth fra?" Spurgte han. "Du ved filmen 'Dig før alle andre'. Det er mig han skal spille sammen med". "Gud er det dig?" Smilte han stort. "Du ved ikke hvor meget han har skrevet om dig".
Jeg rødmede lidt.
"Men ehh, hvad sker der mellem jer" grinede han.
"Hvad der sker?" Spurgte jeg.
"Hold nu op, du ved jo hvad jeg mener".
"Altså, vi er ikke sammen eller noget, og det kommer vi heller aldrig til at komme".
"Hvad mener du?" Spurgte han.
"Altså første gang jeg var hjemme hos ham, var en af de første ting han sagde, at vi aldrig ville komme sammen. På grund af den her pige Soraya".
Thor kiggede sært på mig.
"Anth..?" Råbte Thor. Han kiggede tilbage på os.
"Er det rigtig, at du har fortalt D/N i aldrig vil komme sammen".
Jeg daskede til Thor.
"Stop nu okay! Han tror jeg bare jeg er desperat".
"Leif.. Stop" Svarede Anthon.
Jeg gik op til dem.
"Anthon" hviskede jeg i hans øre.
"Det må du undskylde.. Han spurgte ind til det, og pludselig kaldte han bare. Du er vild med den du er vild med. Og du skal ikke tro jeg vil prøve at lave om på det". Han stoppede helt op. Lauge og Thor gloede på os.

Han lagde sin arme i min talje.
"D/N, du er lidt ligesom dæmonen".
Jeg kiggede mærkeligt på ham.
"Når man køre ned af, kilder det i maven. Det er sådan jeg føler det når du kysser mig" Svarede han.
Jeg rødmede helt vildt.
"Og når man er i er loop, mister man tidsfornemmelsen. Ligesom når du kigger mig direkte i øjnene".
Jeg lagde min hænder om hans hals, og vores læber mødtes. Et dejligt varmt kys, som udviklede sig til et snav.
"Damejagt, damejagt" Kunne jeg høre Thor og Lauge råbe. Jeg grinte.