Bag filmen (Anthon)

Strøget?

Det var morgen og jeg var faktisk bare overhovedet ikke klar på en ny dag.
Jeg ville bare hjem til Anthon.
Eller have Anthon hjem til mig.
Det var sådan set underordnet.
Min mor kom bragende ind, og jeg blev faktisk helt forskrækket,
i det at Anthon skriver til mig.
"D/N, jeg skal i studiet i dag. Og jeg står på stationen, men det er lige blevet udskudt et par timer. Har du lyst til at være sammen?".
En glæde spredte sig ud i min krop.
Og jeg følte nærmest jeg fløj.
Og min mor stod bare i dørsprækken stik tosset.
Og jeg anede ikke hvad jeg havde gjort hende.
Endu.
"HVORFOR ER MIN MOBIL SMADRET?!?".
Jeg sad bare der, "Ehh wet?".
"Det må være dig, ik?".
Jeg fattede hat, og gloede bare på hende med tomme øjne.
"Hvorfor skulle jeg havde rørt din mobil. Det alligevel sådan en gammel Nokia".
"Samsung" svarede hun hæst, og lukkede døren.
Jeg var pisse forvirret, men samtidig og mega lettet over at jeg kunne komme lidt væk, og være sammen med Anth.
Jeg skrev hurtigt til ham og sagde jeg var på vej.
Jeg tog min jakke og smuttede.
"Ses" kaldte jeg efter min far, men han hørte ikke en skid.
Han var i gang med at feje fliserne.

Jeg stod på stationen, men kunne ikke finde ham.
En pige prikkede mig på skulderen.
"Er du ikke D/N - Anthons kæreste?".
Jeg nikkede.
"Må jeg godt få et billede med dig?" Spurgte hun.
Jeg smilte og satte mig lidt ned i knæ.
"Skal jeg tage det?" Spurgte jeg.
Og hun nikkede og så nærmest bange ud på billedet.
Jeg kunne ikke lade være med at grine.

Og der stod han.
På den anden side.
"Når minven, jeg bliver nød til at komme videre nu. Kan du ha' det godt?" Sagde jeg.
Hun nikkede og løb nærmest væk fra mig.
Imens jeg løb den anden vej for at komme hen til trapperne.
Han fik øje på mig, og smilte stort.
Jeg løb mod ham og hoppede op i armene på ham.
"Jeg har savnet dig" sagde jeg og kyssede ham på panden.
"D/N der er kun gået en dag" grinte han.
"Jeg ved det godt, jeg er ved at blive helt sindsyg".
Han nikkede, og jeg daskede til hans skulder.
"Hvor skal vi tage hen?" Spurgte han.
Jeg rystede på hovedet, men håbede virkelig han ikke vil nævne strøget som en mulighed.
Jeg orkede ikke fans og skæve blikke idag.