Bag filmen (Anthon)

Morgenen

Vi var faldet i søvn helt op af hinanden.
Jeg vågnede stille og kiggede forsigtigt på Anthon. Jeg trak min hånd igennem hans hår, og videre ned bag nakken.
Forsigtigt kradsede jeg mine negle mod hans nakke. Ikke sådan hårdt, bare stille..
"Mm" brummede han. Sådan rigtig morgen agtigt.
Jeg fjernede hurtigt min hånd igen.
"Nej, ik stop..".
Jeg satte hånden tilbage, og han satte sin arm rundt om min talje.
Det gjorde han faktisk ret ofte.
Han havde endnu ikke åbnet et øje, men jeg lå stadig og betragtede ham.
"Undskyld hvis jeg vækkede dig" sagde jeg, med en hæs morgenstemme.
"Jeg er aldrig blevet vækket bedre" smilte han tilbage. Mine læber ramte hans hals. Jeg smilte, og kørte dem længere og længere op, så de til sidst kun var mod hans læber. Vi begyndte at kysse.
Meget voldsomt.
Han træk sig stille fra det.
"Jeg tror du er den bedste kysser, jeg noglesinde har mødt" grinte han.
"Du heller ikke så tosset" smilte jeg.
Vi lå der længe, helt tæt på hinanden, uden at sige noget.

Pludselig bankede det på døren.
"Skal i havde noget mad?".
Det var Marianne (Anthons mor).
"Ja tak" svarede vi, og hun åbnede døren. "Hvad kunne i tænke jer" smilte hun. Jeg træk på skulderen.
"Bare et eller andet" svarede Anthon.
Hun nikkede og lukkede døren igen.
Vi lå stadig helt tæt. Anthons hånd lå op af min ryg, og jeg havde mit hoved på hans bryst. Jeg tog min telefon frem.
Jeg var igen blevet tagget i en masse ting på instagram.
"Anthon.." Sagde jeg, og viste ham min telefon. Der var en masse billeder af os der kyssede og holdte i hånden i Tivoli.
"Hvad står der?" Spurgte han.
Jeg læste op, fra en random fanside som havde lagt et af billede op af os.
"Hvem fuck er hende pigen! Hun skal sgu ikke stjæle min Anth!! Hvem er med på at flække hende?".
Han smilte forstående til mig.
"D/N, de er bare jaloux, okay. Hvis de stod face2face med dig, ville de aldrig sige sådan noget. Tro mig. Du er en fantastisk pige. Ingen kan have noget imod dig".
Jeg rødmede helt vildt.
"At du synes jeg er fantastisk, gør at jeg er ligeglad med alle andre" svarede jeg.
Han smilte, og satte sin hånd op i mit hår. Denne morgen var lidt som en drøm. Som når Tornerose vågner fra sin 100 års søvn. Snehvide der finder, ikke bare en, men syv små dværge. Jeg følte mig lidt som en Disney prinsesse, der havde fundet sin prins.

Han roede rundt i mit hår, og lige ind foran mine øjne.
"Hvad laver du?" Spurgte jeg.
Han grinte. "Ligesom dine læber. dejligt at røre ved".
"Ja men, godt for dig da. Det er ikke dig der får hår i øjnene og fingre i munden" grinte jeg flabet.
Han tog fat i min hånd, og satte den op i hans hår. Han rystede den, og kørte min hånd videre ned til hans læber.
Han tog om mine fingre, og lukkede alle fingrene ind mod håndfladen undtagen en. Han satte fingeren på hans læber og lavede den der indianer-børnehave lyd.
Jeg kunne ikke stoppe med at grine.
"Så.. Nu er det ligeså meget mig, som det er dig, der får hår i øjnene og fingre i munden".

Marianne bankede på igen.
"Hvas'e god" smilte hun.
Hun kom ind med to tallerkner til os.
Hun havde lavet røræg, med bacon og en ny ristet bolle med nutella.
"Velbekommen" sagde hun, og lukkede døren efter os.
"Er det normalt du får mad på sengen" spurgte jeg.
"Har aldrig oplevet det før. Det må være fordi hun stadig tror vi er kærester".
Jeg smilte. "Men det er i hvertfald lækkert".
Han nikkede.