Bag filmen (Anthon)

Flænge i hagen

Jeg gik ind i toget, som lige var ankommet. Der var en som råbte efter mig, jeg vendte mig om og så en høj spinkel dreng. "Hvad vil du?" Spurgte jeg. "Er der ikke dig med de djer Citybois" Sagde han, men en meget udenlandsk accent.
Jeg nikkede, og satte mig ned. Han fuldte efter mig.
"Hvad fuck ser du i dem?" Spurgte han.
Jeg rykkede mig en tak ind, så jeg sad op af vinduet.
Jeg undlod at svare, men han spurgte bare igen, råbende.
Han kom tættere og tættere på mig.
Jeg rejste mig op, for at finde en ny plads, men i det jeg tog et skridt frem, hev han i min trøje.
"Hvad er det du vil?" Spurgte jeg irriteret. "Hvad jeg vil?" Grinte han.
"Jeg vil havde alt den opmærksomhed, dine små røvhuller render og får uden grund" Fortsatte han. Uden så meget som et smørret grin.
Jeg prøvede at komme fri, men hans greb i min trøje omkring skulderen, var simpelthen for stærkt. Jeg prøvede at løbe væk, men så slog han mig lige i maven. Jeg faldt ned lige på hagen, og kunne kun se sort.
"Hvad er det du laver!?" Kom en kvinde frem og spurgte.
Jeg pegede op på ham.
Han sparkede til mit ben, og gav slip på sit greb.
Kvinden begyndte at råbe af ham, og jeg prøvede ligeså stille at komme væk. Jeg løb ned i den næste vogn, og tilkaldte hjælp. En masse høje mænd løb ned imod dem.
En skarp smerte stod ud fra min hage.
Jeg tog hånden op, og mærkede en dyb flænge.
Hvad er det her dog for noget tænkte jeg. "Hvem kan havde så meget imod Anthon og Thor, at de føler det der var okay" Sagde en pige.
Jeg kiggede undrende ned på hende.
"Hvorfor vidste du, at det var omkring dem?" Spurgte jeg.
Hun træk på skuldrene.
"Måske fordi du er kærester med Anthon, ooog man kunne tydeligt høre at ham manden spurgte ind til 'Citybois'".
Jeg nikkede, og satte mig overfor hende.
"Er du fan af dem?".
Hun nikkede, og pegede på min hage.
Hun rakte mig en pakke lomterklædder.
"Her. Du er en del blod på din hage".
Jeg tog imod den, og smilte til hende.
"Jeg tror du skal syes" sagde hun, og kiggede nøje på min hage.
"Jeg tror du har ret" Svarede jeg, og tørrede min hage.
"Skal jeg ringe til hospitalet?" Spurgte hun.
"Jeg tror det går" smilte jeg.
Hun nikkede sødt.
Kvinden der havde hjulpet mig, kom imod os. "Mor. Hende her er kærester med Anthon fra Citybois".
Hun smilte ned til hende.
Det var hendes mor..
"Er du okay?" Spurgte hun.
"Jeg kan se du har fået dig en flænge..".
Jeg nikkede bare og smilte.
Jeg kiggede hen på pigen igen.
"Hvad var det du hed?" Spurgte jeg.
"Klara" svarede hun.
"Okay Klara, vil du blive rigtig glad hvis..". Jeg stoppede op.
"Hvis hvad?".
"Hvis du kunne mødes med Anthon?".
Hun skreg op, så hele toget kunne høre det.
"Var det et ja?" Grinte jeg.
Hun stor smilte.
"Jeg ringer lige til ham".
En svigen bredte sig ud over min hage, da jeg snakkede med ham, men jeg prøvede bare at lade som ingenting.
Han lød virkelig overrasket over jeg havde taget toget hertil, men på en måde lød han også en smule ked af det, over det.
"Hvor skal i af?" Spurgte jeg.
"Gentofte" svarede moren.
"Så passer det jo perfekt! Anthon kommer op på stationen lige om 5 minutter. Så kan du møde ham".
Hun smilte igen over hele ansigtet.

Vi stod af, og jeg kunne se Anthon et stykke væk.
Jeg bukkede mig lidt ned i knæene til hende, og pegede over på ham.
Vi løb begge to over imod ham.
Hver gang jeg tog et skridt, gav det et jag i min hage.
Jeg kyssede ham midt på munden, men han stoppede brat op.