Bag filmen (Anthon)

Beskederne

Heej. Jeg ved godt jeg allerede har opdateret en gang idag, men jeg har virkelig kedet mig, så jeg har skrevet endnu en.

Da jeg kom hjem, sagde jeg først hej til min familie og gik op på mit værelse.
Der var helt mørkt og intet lys tændt.
Jeg gik direkte over i min seng, og lagde mig under min dyne.
Jeg havde lagt min telefon på et lille bord nær min seng.
Jeg lå og halv sov i næsten en hel time. Jeg var også stået ret tidligt op om morgenen.

Pludselig begyndte min telefon at lyse op hver andet sekund.
Jeg tjekkede den og så en ny gruppesamtale på messenger.
Jeg gik ind på den.
"Maximillian Auken sendte noget til din gruppe: Hej D/N, Anth synes du er lækker".
Jeg kiggede mærkeligt på skærmen.
Det var en gruppe bestående af Anthon, Teodor, Maxi, Lauge og jeg.
"Hvad er det her?" Skrev jeg.
Kun Anthon så den beskeden.
"Same D/N, hvad er det her?" Spurgte han. Der gik et stykke tid før nogle svarede. "Og har i stalket min facebook?" Fortsatte jeg.
Stadig ingen svarede, men så ringede Maxi op over messenger. Jeg tog den selvfølgelig.

- "Hey D/N. Maxi og Anth synes du er lækker" grinede Teodor. Jeg kunne høre højt musik i baggrunden, så de var nok til fest.

- "Jamen okay så..? Anthon synes nu nok hende soraya er bedre" smilte jeg.

- "Ja, for ham er der intet der slår hende. Men for mange andre er der ingen der slår dig" sagde han sleskt"

- "Kay.. Sig mig hvor meget har i drukket?".

- "Hey D/N" blev der råbt direkte ind i telefonen. Det var Anthon.

- "Heej" sagde jeg.

- "Giv mig telefonen" kunne jeg høre Anthon.

- "Hallå jeg ligger snart på, så sig hvad du vil sige" Svarede jeg.

- "Ik' lig på nu D/N, jeg vil lige sige noget" råbte Teo.

- "Hvad..?".

- "Anthon, elsker dig høøøjt". Jeg kunne høre Anthon skælde ham ud i baggrunden.

- "Jaja, vi ses drenge" Svarede jeg.

- "Neej, en sidste ting" Sagde Teo.

- "Kom med det".

- "Han glæder sig til at skulle kysse med dig. Han synes dine læber er rigtig dejlig bløde og store".
Jeg kunne høre Anthon skælde ham endnu mere ud.
Et smil poppede frem på mine læber.

- "Det godt med dig, hahah. Vi ses Teo".

- "No, den aller sidste". Jeg grinte.

- "Så sig det".

- "Han glæder sig til, at optage jeres se..". Der blev lagt på. Men jeg kunne sagtens regne ud hvad han ville sige.

Jeg lagde telefonen fra mig.
Det kunne simpelthen ikke passe, det Teo havde sagt. Det lød simpelthen ikke rigtigt. Anthon havde jo fortalt det med hende Soraya. Men ja, de var jo også ret fulde kunne man høre.
"Der er mad!" Kaldte min mor.
Jeg skyndte mig ned af trapperne og ud til køkkenet. Der duftede virkelig godt.
"Hvad skal vi have?" Spurgte jeg.
"Madpandekager og jordbærkage til dessert" svarede hun.
Det var meget sjælendt vi fik dessert, så det var virkelig luksus.
Vi satte os ned og spiste, og det smagte gude.

Da vi var færdige, gik jeg ud i haven.
Jeg lagde mig midt på min trampolin.
Jeg kunne mærke luften komme under mig. Det var virkelig dejligt.
Jeg tænkte over en masse ting, Bl.a. Alt det med bois. Det havde jo været en helt vildt sick dag idag.