Bag filmen (Anthon)

Ingen Anthon

Jeg vågnede med min dyne over mig. Jeg skulle i skole, og havde bare ligget på sofaen og sovet. Jeg rejste mig stille op, og fandt min telefon.
Klokken var kun lidt i 6, men jeg var lysvågen. Jeg prøvede først at falde i søvn igen, men det lykkedes ikke.
Jeg stod op, og vækkede min familie. Noget jeg aldrig havde troet jeg ville gøre. Min mor og jeg lavede sammen noget morgenmad, mens min far var i bad, og min søster prøvede at dække bord. "Hvordan har du det?" Spurgte min mor. Jeg kiggede forgæves på min søster. "D/N..?" Spurgte hun igen. "Hvordan har du det?".
"Vent mig?" Spurgte jeg.
Hun nikkede.
"Jeg har det da godt, hvorfor?".
"D/N, jeg ved du har været sammen med Anthon".
Jeg kiggede mærkeligt på hende.
"Hvorfor tror du det?" Spurgte jeg.
"Hør her.." Sagde hun.
"Da vi kom hjem lå du og sov på sofaen. Jeg fandt din dyne, og gav dig den på. Så lyste din telefon op, og jeg kiggede hen på den. Ved du hvad det var? En besked fra Anthon, om at han bare ville fortælle at de nøgler han troede var dine, var hans mors".
Jeg måbede.
"Hør her mor. Jeg holder så meget af ham. Du kan ikke sige jeg ikke må se ham".
Hun smilte irriteret til mig.
"Det kan godt være du bilder dig selv ind, at du holder af ham, men du skal ikke se ham. Ingen Anthon til dig, kun under optagelserne til filmen" Sagde hun.
"Mor! Vi er jo kæres...". Jeg stoppede sætningen.
"Hvad er i?".
"Ikke noget" Svarede jeg, og satte mig ned. Nogle tåre ramte min kind.
"Hvad er der galt" Spurgte min søster.
Jeg rystede på hovedet, og gemte mine øjne bag mine hænder.
"Hun savner sin kæreste" Svarede min mor. "Vi er ikke kærester, okay".
Hun træk på skuldrene.

Jeg tog mig sammen til at få spist noget mad. Jeg gik op på mit værelse og gjorde mig klar.
Jeg kiggede på Anthons besked, og besluttede mig for at ringe til ham.
Han tog den ikke, så jeg gik ud og børstede tænder.
Derefter fulgtes D/søs/navn og jeg til skole.
De første lektioner gik ret hurtigt, og i frikvarteret snakkede jeg meget med min veninde (citygirl'en) om alt det der var sket på det sidste.
Hun flegnede og begyndte at stor tude!
Jeg forstod det på en måde godt, da hun jo var kæmpe fan af dem.
Pludselig ringede min telefon.
"Det er Anthon" Sagde jeg, og hun prøvede at kontrollere hendes tåre.
"Jeg går lige ud og snakker" Sagde jeg, og gik ud fra klasselokalet.
"Må jeg komme med!" Spurgte hun.
Jeg nikkede bare og satte min pegefinger over min læbe, som tegn til at hun skulle være stille.
"Please, sæt den på højtaler".
"Nej. Det gør jeg altså ikke. Det er lidt privat" Svarede jeg. Hun smilte bare forstående.

//Samtale

Dig: Hejsa

Anthon: Hey smukke. Du har ringet.

Dig: Jep. Ville egentligt bare fortælle dig noget rigtig trist..

Anthon: Hvad nu?

Dig: Anthon, min mor har fundet ud af at jeg sov hos dig.

Anthon: Okay.. Hvad så nu?

Dig: Vi kan ikke være sammen. Det kommer simpelthen ikke til at gå.

Anthon: Hvorfor ikke!? Vi kommer jo til at skulle optage sammen ofte nu.

Dig: Det har du ret i, men min mor er så bange for der skal ske mig noget. Det er pisse irriterende.

Anthon: D/N, jeg holder så meget af dig. Jeg vil gøre alt for at komme sammen med dig. Om det så skal være hemmeligt.

Dig: Årh i lige måde.. Men jeg må altså gå nu.

Anthon: Vi ses. Jeg.. Elsker dig.

Dig: Jeg elsker også dig.

Samtale slut\\