Jeg var nået til Gentofte, og stod af toget. Og rigtigt nok stod Anthon lige ude foran. "Hey søde" sagde han og krammede mig. "Hej" svarede jeg.
Han kyssede mig på håret. Selvom han var vild med en anden, gav han ikke særlig meget udtryk for det mere.
"Skal vi gå?" Spurgte han, og pegede mod vejen. Jeg nikkede og smilte.
Vi gik der, og ingen af os sagde noget.
Min hånd gled igen stille ind i hans.
"Du er meget smuk" røg det ud af ham.
Jeg rødmede en smule. "Du sgu også smuk" svarede jeg, og klemte hans hånd.
Han smilte til mig. Mens vi gik der ned af gaden hånd i hånd, kom en dreng med præcis samme hår som Alfred.
"Hey mate" råbte han. Anthon kiggede op. "Hey Fred". Jeg gav hurtigt slip på hans hånd.
"Du må være D/N" fniste Alfred.
Jeg nikkede.
"Og du må være, ham der fik mig til at få dødstrusler.." Svarede jeg.
"D/N!" Sagde Anthon, og daskede til min skulder.
"Undskyld.." Svarede jeg.
Anthon sendte mig et trist blik.
"Det okay" svarede Alfred tilbage.
Han nikkede til mig.
"Når, vi ses" sagde Anthon, og tog mig i hånden, og gik. Alfred kiggede mærkeligt på os, men skyndte sig at flytte sit hovede, da Anthon kiggede tilbage på ham.
"Hvad skete der lige der?" Spurgte han mig. Jeg rystede på hovedet..
"D/N fortæl mig hvad der sker!".
Han stoppede op.
"Der sker ikke noget" svarede jeg.
Jeg gik stille videre.
"Hvis du nogle sinde bliver ked af det eller får dødstrusler. Så sig det". Jeg nikkede.Vi var kommet hjem til ham, og på vej ind stoppede Asta os.
"Hvem er du?" Spurgte hun mig.
"Du ved.. Så du det der billede igår?"!Svarede jeg.
"Ehh ja".
"Det så mig" svarede jeg, og kiggede hen på Anthon. "Nåår, er i..?".
Vi rystede begge på hovedet.
"Men hvorfor kyssede i så?" Spurgte hun.
"Asta, lad nu vær med dine dumme spørgsmål" Sagde Anthon.
Hun gik tilbage på hendes værelse.Vi gik ind i køkkenet og Anthon spurgte om jeg ikke ville have noget. Jeg takket pænt nej, men han tog selv lidt kold skål. Vi gik ind på hans værelse, og sad ellers bare og snakkede. Vi sad i hans seng, Anthon med sin computer og mig med min telefon.
Efter vi havde siddet i sådan i et kvarter, begynde Anthon at nusse mit lår. Jeg satte min hånd på hans, og fjernede den stille.
"Hvad laver du?" Spurgte han.
"Ja du ved, hvis du gerne vil komme sammen med Soraya, er det nok bedst vi lader vær' med det der. Plus det der hate noget. Det sgu ikke lige mig"
Han kiggede mærkeligt på mig..
Pludselig ringede hans mobil. Den lå tættest på mig, så jeg tog den og så det var Thor.
Jeg gav Anthon den.
De snakkede i lidt over fem minutter, og jeg sad bare og kiggede på Anthons læber der bevægede sig. Han trak telefonen fra øret.
"Vil du i Tivoli med Thor, Lauge og jeg?".
Jeg smilte stort.
"Hvornår?" Spurgte jeg.
"Ehh nu".
Jeg nikkede.
"Selvfølgelig vil jeg det!".
![](https://img.wattpad.com/cover/47041971-288-k283432.jpg)
أنت تقرأ
Bag filmen (Anthon)
أدب الهواةD/N tar til carsting på den nye store TV2 film "Dig før alle andre". Der møder hun den smukke, men gådefulde Anthon Edwards. Venskabet kommer stille, men sker der mere end det? Læs her og find ud af det.