Bag filmen (Anthon)

"Ja!!"

Jeg smilte stort. "Ja!! Selvfølgelig vil jeg det".
Jeg kunne høre Asta stille gå væk fra os igen. Han kyssede mig hurtigt og løftede mig op på hans ryg.
Vi gik ind igen, som om ingenting var hændt. "D/N, undskyld. Virkelig, undskyld" Sagde han. Jeg kyssede stille hans kind som svar. Han bar mig ind i hans seng igen, og lagde mig ned.
"Vi er jo kærester nu" Sagde han.
"Ooog..?" Grinte jeg.
Han smilte sleskt.
"Nej" Svarede jeg og rystede på hovedet.
Han rynkede sin pande.
"Hvad nu?".
Jeg grinte, og hev lidt ned i hans trøje, så vi lå helt tæt.
Jeg kyssede ham og det udviklede sig hurtigt til et snav.
"D/N, vil du ikke nok blive og spise?" Spurgte han. Jeg rystede på hovedet.
"Min mor.. Hun skal jo helst ikke finde ud af, at jeg er her".
Han nikkede, og fortsatte kysset.
Min hånd forsvandt ind under hans trøje. Jeg holdte om ham, og vi lå nu så tæt, som jeg aldrig havde ligget tæt med nogle før. "Jeg er glad" udbrød jeg.
Han grinte lidt af mig.
"Det var da godt".
"Når, men du ved. Altså jeg er glad. Glad for os".
Han kyssede mig lidt igen.
Hans hånd ramte min mave.
Det mindede mig virkelig meget om den dag med Tivoli og maccen. Det her var bare bedre. Meget bedre.
Hans ene hånd fandt min talje, den anden fandt mit bryst.
"D/N, du må virkelig undskylde. Det var så forkert af mig".
Jeg smilte.
"Du har jo gjort det godt igen" svarede jeg. Hans læber fandt min hals, og hans hånd på mit bryst blev til et greb.
Jeg tog forsigtigt hans trøje af, og han grinte helt vildt af mig. Jeg forstod det ikke, men prøvede bare at få trøjen over hans hovede.
"Hjælp nu lidt til" Sagde jeg, og løftede hans hovede. Han fortsatte sin latter.
"Hvad er det du griner af?" Spurgte jeg.
Han kiggede ned på min hals.
"Griner du af et sugemærke?".
Han nikkede.
"Og det gør du fordi..?".
Han træk på skuldrene.
"Du mærkelig" Sagde jeg, og kyssede ham lidt videre. Jeg vidste godt at det ikke var det han grinte af, men ja.. Han var nogle gange lidt mystisk. Ikke den slags mystiske drenge i gyserfilm, hvor de pludselig dræber deres kæreste, fordi hun slog op. Bare den der rare fornemmelse af en mystisk dreng. Fornemmelsen af, at det kun er virkelig latterlige ting de ikke fortæller én.

Vi nussede lidt, men så tog jeg min telefon op. "Hvad skal du?" Spurgte han. "Altså, jeg skal jo også hjem på et tidspunkt..". Han nikkede, og rejste sig op. "Det går et tog om en halv time. Vil du med det?" Spurgte han. Jeg undrede mig lidt over at han vidste togtiderne, hjem til mig.
"Ja, det passer nok meget godt" svarede jeg, og stillede mig op ved siden af ham.
Jeg lagde mit hovede på hans bryst, og han lagde sine arme omkring mig.
"Jeg er så glad for dig" Sagde jeg, og tog mig selv i at smile helt vildt.
"D/N, jeg er endnu mere glad for dig!".
Han kyssede mig stille på håret.