Bag filmen (Anthon)

Ask.fm + gentofte sø

Vi havde spist, og sad egentligt bare og snakkede. Vi gik ud, og jeg lånte en af Anthons T-shirts. Anthon gik på toilettet, så jeg stod bare midt i hans stue helt alene.
Asta kom grædende imod mig.
"Hvad sker der?" Spurgte jeg.
"Det alt sammen din skyld!" Råbte hun.
Jeg blev virkelig chokeret.
"Undskyld hvad?" Spurgte jeg igen.
"Hvis du fucking ikke skulle være sammen med Anthon ik! Så var der ingen af os der ville få hate!".
Jeg forstod ingenting.
"Men Asta.. Anthon og jeg er ikke sammen".
Hun nikkede flabet.
Anthon kom ud, og Asta løb over mod ham. "Hvad sker der her?" Spurgte han. Hun sagde ingenting, men pegede bare på mig.
"Jeg ved ikke hvad jeg har gjort" Sagde jeg. Asta tog sin mobil frem, og viste en ask profil. "Prøv at se hvad hun har skrevet om os" Sagde hun.
"Hvad?" Spurgte jeg overrasket.
Jeg gik hen og kiggede på profilen. En eller anden havde lavet en fake askprofil af mig.
"Se alt det lort h har skrevet" sagde hun.
"Tro mig.. Det der er ikke mig" Svarede jeg. Der stod nogle virkelig lede ting om, at (jeg) kun var sammen med Anthon fordi han var kendt, og at (jeg) faktisk bare synes han var dum og grim.
Plus at (jeg) synes Asta var den mest irriterende lillesøster man kunne forstille sig.

Jeg kunne aldrig finde på at skrive sådan noget.
"I må virkelig tro mig.. Jeg ville aldrig noglesinde gøre sådan noget. Det er ikke mig der har skrevet det der, det er en faker".
Anthon kom mod mig, og gav mig et stille kram.
"D/N, selvfølgelig tror jeg på dig. Og Asta, giv så D/N en undskyldning".
Han nussede mit hår, og Asta tog et skridt frem.
"Undskyld D/N.." Sagde hun.
Jeg smilte bare tilbage til hende.
Hun gik ind på sit værelse og lukkede døren. "Hvad gik det lige ud på?" Spurgte jeg.
"Ehh.. Hun har fået en masse hate på det sidste. Jeg tror bare hun gerne vil havde lidt fred".
Jeg nikkede.
"Vil du med ud og gå en tur?" Spurgte han. "Jada, det ku være hyggeligt".

Jeg tog mine sko og en jakke på.
Vi gik sammen ned til gentofte sø, og satte os på en bænk lige nede foran den.
"Er du tit her?" Spurgte jeg.
Han nikkede.
"Jaer.. Når alt det der med at være kendt bliver for meget, går jeg her ned" Svarede han. Jeg smilte.
Min hånd fandt hans lår.
Han lagde sin hånd oven på min, og jeg lagde mit hovede på hans skulder.
"Anthon..?".
"Hvad?" Svarede han.
"Jeg tror jeg er.. Vild med dig".
Han løftede sin skuldre, så jeg sad normalt igen.
"D/N..".
Jeg nikkede, og gjorde mig klar til at få et eller andet at vide om Soraya.
"Ja.." Svarede jeg.
"Jeg tror ikke jeg er vild med dig..".
Jeg blev virkelig rystet. Hvorfor gad han så kysse mig hele tiden.
"Jeg ved, jeg er vild med dig".
Jeg blev helt stille igen.
Vores læber rørte hinanden.
Vi kyssede ikke, vores læber rørte bare hinanden.
Men det udviklede sig hurtigt. Pludselig sad jeg på Anthons ben, mens vi kyssede.
Han holdte sin hænder på min mave under min bluse. "Anthon" hviskede jeg. "Kan vi vente til vi kommer hjem?".
Han nikkede, løftede mig op, og tog mig i hånden.
"Kom" sagde han, og træk mig med sig.
Jeg løb næsten efter ham.

Vi var noget tilbage til hans hus, og jeg var helt forpustet.
"Hvad er det du skal nå?" Spurgte jeg.
"Jeg skal nå at snave dig i gulvet, inden du skal hjem, og inden vi skal starte på filmen".
Jeg begyndte at grine.

Ikke mit bedste kapitel, men håber i kan lide det. I må meget gerne skrive hvad i synes, og om jeg overhovedet skal fortsætte historien.