Bag filmen (Anthon)

"Vi ses<33"

Vi gik sammen ned mod stationen.
Vi gik egentligt bare og snakkede.
Pludselig kom Anthon ind på, om hvordan jeg havde det med, at han var kendt. Jeg kiggede ned i jorden.
"Tjoo.. Du ved. Det lidt svært at finde rundt i. Alle tror det værste om mig, og ja.. Pigerne hader mig".
Han aede min kind.
"Jeg ved godt, at de ikke er så glade for de billeder der er blevet lagt ud, men de kan umuligt hade dig" Sagde han.
Jeg smilte til ham.
"Det stadig ikke det fedeste".
Han nikkede.
"Det forstår jeg godt".

Vi krammede hurtigt.
"Vi ses" sagde han.
"Vi ses".
"Du dejlig, ik' glem det" hviskede han i mit øre.
Jeg smilte.
"Selvom vi ikke er kærester, opføre vi os som nogle. Det kan jeg godt lide" hviskede jeg tilbage.
"D/N, det kan jeg også".
Vi kyssede, og jeg gik ind og satte mig.
Jeg kiggede ud på ham gennem ruden, og så et par piger komme løbende imod ham. Jeg bankede på ruden, og vinkede til ham. Han smilte og vinkede tilbage.

Jeg ringede til min mor, og sagde jeg var på vej hjem. Hvilket var virkelig dumt. Min veninde boede nemlig ikke så langt væk fra mig, og det tog jo et stykke tid at komme hjem med toget.

Jeg sad og kiggede ud af vinduet.
Nogle piger kom mod mig.
"Er du Anthons.. Veninde?" Spurgte de forsigtigt.
Jeg kunne kende dem.
Det var de piger der gik mod Anthon, da jeg satte mig ind i toget.
"Ja.. Det er mig. Hans veninde" Svarede jeg.
De kiggede på mig.
"Er i ikke kærester?" Spurgte den ene pige stille. Jeg rystede på hovedet.
"Nej det er vi ikke" smilte jeg.
"Må vi godt få taget et billede med dig?.. Anthons veninde?".
Jeg grinte. "Selvfølgelig må i det piger".
De smilte, og fik taget nogle billeder.

Jeg var ankommet, og stod af toget.
Jeg tjekkede ud og gik mod mit hus.
Pludselig fik jeg en besked fra Anthon.

//SMS samtale

- Hej D/N.
Nogle piger spurgte mig tidligere om vi var kærester. Jeg sagde bare du var en veninde.. Men er du det?

| Mit hjerte bankede virkelig hurtigt! Tænk at alt har ændret sig så hurtigt |

- Anthon..
Jeg er målløs. Det var jeg også, da jeg fik at vide jeg skulle spille med dig.
Jeg lærte dig at kende. Og jeg synes egentligt det her går pisse hurtigt.
Ved slet ikke hvad jeg skal svare.

- Det kan jeg sagtens forstå. Og det er helt okay.. Vi ses

- Vi ses<3

SMS slut\\

Spurgte han mig lige om vi var kærester, tænkte jeg for mig selv.
Jeg vil da vente til der er en af os der spørg hinanden.
Hvis det noglesinde kommer til at ske..

Jeg stod lige udenfor mit hus.
Først tog jeg min nøgle frem, da jeg kom i tanke om at min famile var hjemme. Jeg åbnede døren, og så min lillesøster ligge på gulvet og vride sig i smerte. Min mor sad på hug ved siden af, og jeg løb hurtigt ned til hende.
"Hvor er far!" Spurgte jeg.
"Han ringer til en ambulance!" Svarede hun.
"Men hvad er der dog sket!?" Spurgte jeg igen.
"Hun er faldet ned af trappen, og har muligvist brækket en en arm eller to".
Min mor plejede at havde styr på sådan noget, da hun tidligere havde arbejdet på sygehuset. "Hvorfor kære i hende dog ikke selv derind?".
Hun rystede på hovedet.
"Vi ved jo ikke om der er sket indre skader.. Hun landede meget voldsomt!" Svarede hun.
Min far kom mod os.
"Der kommer en ambulance, lige om lidt. Du skal bare blive liggende her, indtil de kommer" sagde han stille og aede hendes kind.

Der gik ikke særlig lang tid før de var her, og min mor og far kørte med dem..