This Christmas

3.

"Jeg var dumpet ind i en lyshåret fyr, og stod nu og blev fortabt i hans smukke blå øjne"

"Kate?" Jeg bankede på hendes dør. Klokken var 12:30 og Katelyn var ikke stået op. Hvilket undrede mig, for hun var altid tidligt oppe. Jeg bankede igen og ventede. Intet svar. Jeg åbnede stille og roligt døren. Katelyn lå og kiggede på mig.
"Jeg kan ikke så godt tale, det var derfor du ikke kunne høre, at jeg sagde kom ind." Hun smilede. Hun så ikke så godt ud. Hun var lidt bleg og forkølet.
"Jeg tror du er syg."
"Du behøver ikke at tro. Jeg er syg. Meget. Tror jeg." Jeg rystede på hovedet med et lille grin. Kate kiggede sig lidt omkring.
"Jeg kan nok ikke tage med ud og vise dig London."
"Det behøver vel hellere ikke at være i dag." Katelyn kiggede trist på mig.
"Jeg er bare bange for, at du ikke når det. Jeg synes ikke du skal blive her, mens jeg er syg. Det er jo mega kedeligt." Jeg trak på skulderne.
"Jeg ved jo ikke hvor syg du er." Hun smilede.
"Syg nok. Jeg synes du skal gå ud og kigge dig omkring. Det er jo også sjovere at prøve selv." Jeg stod og tænke lidt. Jeg ville gerne blive her og passe Katelyn, men jeg ville virkelig gerne se London. På en måde var jeg også lidt glad for, at jeg skulle gøre det selv. Jeg besluttede at gå rundt omkring i London.
"Okay. Så tager jeg ud og kigger mig rundt her i nærheden." Hun nikkede. Jeg gik ud af værelset og hen på gæsteværelset, så jeg kunne gøre mig klar.

------

London var virkelig flot, selvom jeg kun havde set meget lidt. Jeg havde faktisk kun gået 4 gader. Jeg kunne meget godt lide de lejligheder her lå omkring. De var flotte, og ikke kun en grå blok, men med masser af mønstre istedet. Katelyn boede ikke så langt væk fra centrum, så jeg var snart henne ved nogle butikkerne og seværdigheder. Jeg drejede rundt om et hjørne og fik øje på en af de der røde, flotte dobbeltdækker. Den begyndte at kører og mit blik fulde den. Med det samme dumpede jeg ind i noget eller nogle. Jeg mumlede et hurtigt undskyld og kiggede forvirret op. Mine øjne mødte hans. Jeg var dumpet ind i en smuk lyshåret fyr, og stod nu og blev fortabt i hans smukke blå øjne. Hans blik kiggede ind i mit. Vi stod kun 30 cm fra hinanden. Jeg skyndte at slå mit blik ned mod jorden. Jeg mumlede et undskyld igen, inden jeg gik udenom ham og forsvandt fra den pinlige situation. Men de øjne glemmer jeg aldrig.