This Christmas

21.

"Der løb en ra følelse igennem kroppen"
"Hvad havde jeg lige gjort!"

Jeg fik ikke sovet resten af natten. Eller måske kun meget lidt. Mit ansigt så, så træt ud, selvom jeg følte mig frisk. Jeg var lidt nervøs over, at jeg skulle være sammen med Luke. Men jeg måtte finde ud af om jeg ville elske ham eller ej. Selvom jeg kendte svaret. Jeg havde altid elsket ham, lige siden jeg dumpede ind i ham. Og jeg var begyndt at sige det flere gange til mig selv. Jeg elskede Luke. Men stadig var der en lille tvivl. Jeg rystede lidt tættere på sejlet. Jeg så ikke så forfærdelig ud alligevel. Jeg fiksede hurtigt mit make op frem, og lagde et tynd lag af foundation og concealer. Det hjalp og jeg så mere frisk ud. Jeg fandt min mascara og lagde et lag. Jeg nikkede tilfreds mod mit eget spejlbillede. Jeg så godt ud. Der brede sig et smil over mine læber. Nu havde jeg set så træt ud i flere dage. Det var først nu, jeg havde gjord noget ud af migselv. Jeg lagde min foundation, concealer og mascara tilbage i min makeup taske. Bagefter skubbede jeg den over i hjørnet. Jeg gik ind og fandt noget pænt tøj, som ikke bare lå i en bunke og var brugt mange gange før. I dag følte jeg mig nogle lunde hel igen, selvom der var sket mange ting. Jeg skulle mødes med Luke på det torv, der lå lige her omkring. Jeg fandt mine sort støvler og min taske. Jeg tog min jakke på over armen og fik ud af døren. Da jeg trådte ind i elevatoren tog jeg min jakke på.

------

Jeg gik lidt rundt på torvet. Jeg havde ikke fundet Luke endnu. Han kom sikker lige om lidt. Jeg valgte at sætte mig på en bænk i nærheden og vente på ham. Jeg kiggede på de travle mennesker. Kun indimellem var der nogle der tog det roligt, og nød at der var 5 dage til jul. Jeg havde næsten glemt jul og alt det jeg skulle lave i december. Det eneste mit hoved havde fuldt sig med, var sorg, kærlighed, tvivl, forvirring og frustrationer. Der havde ikke været plads til tanker om jul. Jeg vente tilbage til den virkelige verden, hvor Luke pludselig kom løbende.
"Undskyld, at jeg kom lidt forsent." Jeg rejste mig op, og hans arme lagde sig om mig. Han knugende mig tæt ind til sig. Jeg havde savnet hans krop mod min. Hans dejlige arme. "Har du savnet mig." Kom det grinende fra Luke. Jeg nikkede og knugede ham tættere ind til mig. Vi stod sådan lidt længe, før han trak sig og kiggede på mig.
"Skal vi få noget ud af dagen?" Spurgte han smilende. Jeg nikkede, og han fandt min hånd.

------

Vi stod ved en slags restaurant. Noget lignende McDonald's eller Burger King.
"Er du sulten?" Jeg nikkede. Vi drejede ind mod døren.
"Jeg finder et bord. Vil du så bestille?" Han nikkede og gav min hånd et klem. "Men husk. Jeg vil betale min egen mad!" Råbte jeg, mens han gik. Han begyndte bare at grine af mig.
"Som om du får lov til det." Råbte han grinende tilbage. Øv. Hvorfor var det altid ham der skulle betale. Jeg trak på skulderne. Men hvis han ville, så var det også hans problem. Mine øjne fandt hurtigt et bord, for her var ikke rigtig nogle på det her tidspunkt. Jeg satte mig på sofaen og kiggede nysgerrigt efter Luke. Bare han ikke bestilte noget jeg ikke kunne lide, bare for at irretre mig. Lidt efter kom han glad hen til mig, og satte sig overfor mig. Jeg hævede et øjenbryn.
"Hvad har du nu lavet." Han rystede på hovedet.
"Ingen ting." Jeg kiggede underneden på ham.
"Jov du har." Han rystede igen på hovedet.
"Det er ikke noget særligt." Jeg kiggede på ham i noget tid. Han begyndte at smågrine.
"Så siger vi det Hemmings." Mumlede jeg. Lige efter min kommentar, kom en dame med en bakke. Hun satte den på bordet foran os, og så var hun væk igen. Jeg kiggede efter hende.
"Underligt." Mumlede jeg lavt, så det kun var mig det kunne høre det. Jeg kiggede hen på bakken, før jeg kiggede op på Luke. Han smilede.
"Kan du se hvad jeg vil med det." Han kløede sig i nakken. Jeg kiggede på bakken igen. Over til den ene side lå vores mad, som bestod af burger og pomfritter. På den anden side stod der to kopper varm chokolade med skumfiduser. Jeg viste ikke helt hvad han havde tænkt, men det jeg tænkte på var vores første date.
"Vores date?" Jeg kiggede nysgerrigt op på ham. Han nikkede.
"Jeg elskede den dag." Han lagde sit hoved i sin hånd, så det hvilede.
"Også jeg." Jeg smilede til ham. Hvad havde jeg gang i? Jeg var stadig forvirret og i tvivl, men når jeg var sammen med ham smed jeg det hele væk. Jeg elsker ham for meget. "Du er skør Hemmings." Jeg smilede kærligt til ham. Vi gik i gange med at spise vores mad. Jeg nød det hele. Hvert eneste sekund.

"Prøv lige at se der." Luke pegede over mod et legerum. Vi havde næsten lige spist vores mad færdig. Jeg kiggede over på ham. Gad vide om jeg tænkte det samme som ham. Jeg kiggede mig omkring. Her var kun nogle få mennesker længere væk. Jeg kiggede på Luke med et lumsk smil. Før jeg viste af det, havde vi begge rest op og småløbet over til legerummet. Det lå et kæmpe boldrum lige ved indgangen. Jeg kravlede ned i det og prøvede på at gemme mig, før Luke fik øje på mig. Men jeg nåede det ikke. Luke havde opdaget mig og var på vej hen for at kilde mig. Jeg prøvede at rejse mig op og slippe væk, men han havde fanget mig. Han begyndte at kilde mig, og jeg spjættede. Vi lå og pjattede rundt som små børn. Jeg fik vendt mig om, så jeg lå på ryggen. Luke kom flyvende over mig, så jeg ikke kunne bevæge mig. Jeg lå helt stille og ventede på at han skulle kilde mig, men istedet lagde han sin hånd på min kind. Vi kiggede hinanden i øjnene. Hans dejlige blå øjne. Luke bed sig i læben, mens han nussede min kind. Nogle sekunder efter rykkede han sit hoved tættere på mig, og lagde sine læber mod mine. Han kyssede dem, og jeg stivnede helt. Det var som om min mave eksplodere. Der løbe en ra føles igennem kroppen. Efter kort tid, lagde jeg mine hænder op i hans hår og kyssede ham igen. Vi kyssede stille og roligt. Han var god og jeg elskede hans kys. Lukes hænder rykkede længere ned af og lagde sig på mine hofter. Nogle sekunder efter trak han sig og kiggede kærligt på mig. Jeg gik i panik. Hvad havde jeg lige gjort! Jeg kunne mærke nogle tåre presse på. Jeg skubbede hurtigt, men roligt Luke til siden, og rejste mig op. Jeg løb over efter mine ting og ud af døren.