This Christmas

4.

"Det her er altså underligt"
"Det ved jeg"

Jeg sad inde hos Kate. Hun havde været syg i nogle dage. Det var noget med kvalm, feber og forkølelse. Vi havde ikke nået så meget i går. Katelyn sov det meste af dagen, og jeg så nogle film. Jeg var på en underlig måde udmattet, og ville ligge under en dyne og se film igen i dag, men denne her gang måtte Kate altså gerne være med.
"Skal du ikke med ind og så nogle film sammen med mig?" Klokken var 2 og jeg ville havde hende op af den seng.
"Jeg orker ikke at rejse mig." Hun klagede og kravlede længere under dynen.
"Hvad skal jeg så lave uden dig." Jeg kiggede opgivende på hende.
"Du kunne handle ind. Jeg har ikke rigtig noget hjemme." Hun smilede sødt, og lavede bedende øjne. Jeg nikkede opgivende. Det kunne jeg lige så godt gøre. Hvad skulle jeg ellers lave?
"Så gør jeg det. Skriver du en besked om hvad jeg skal købe?" Hun nikkede tilfreds. Hvad hun ikke kunne få mig til.

------

Jeg stod og ventede på sms'en fra Katelyn. Jeg havde endelig fundet et slags supermarked, hvor der var madvare og andre ting. Jeg var virkelig træt, så jeg valgte at sætte mig ned på gulvet. Mens jeg ventede på sms'en, kiggede jeg på min instagram. Min profil var ikke særlig flot, og jeg havde op til flere gange overvejet at slette den. Mens jeg sad og rullede ned gennem folks opslag, lagde jeg mærke til en person, som stod foran mig. Jeg blev forskrækket og rettede blikket op. Der stod han. Den lyshåret fyr med de blå øjne, som jeg gik ind i for nogle dage siden. Han smilede da vi fik øjenkontakt.
"Hej igen." Han havde stadig sit dejlige smil på læberne.
"Hej." Svarede jeg. Min mave blev pludselig fuld af sommerfugle. Der var stille i et stykke tid. Den lyshåret fyr kiggede på mig og bed sig i læben. Det var først nu, jeg lagde mærke til, at han havde en læbepiercing. Det var en ring.
"Jeg er glad for, at jeg fandt dig igen." Jeg kiggede underligt på ham, mens han satte sig ned overfor mig. Normalt ville jeg gå fra en akavet situation, og denne her var specielt underlig og akavet, men sjovt nok blev jeg siddende og ventede på, at han sagde noget.
"Det her er altså underligt." Sagde jeg efter noget tids stilhed. Vi kiggede på hinanden.
"Det ved jeg." Sagde han og kløede sig i nakken. "Men kan vi ikke godt lære hinanden at kende?" Jeg kiggede overrasket på ham. Det var ikke lige det, jeg havde forventet han ville sige. Jeg viste ikke hvad jeg skulle svare. Jeg håbede at det var som venner og ikke mere, for jeg synes ikke jeg var parat til et nyt forhold. Men hvorfor skulle han også ville det.
"Det kan vi vel godt." Sagde jeg og smilede til ham. Han så faktisk virkelig sød ud, og for at være ærlig, havde jeg tænkt på ham lige siden jeg dumpede ind i ham.
"Fedt." Han smilede kærligt og rakte sin hånd frem. "Luke Hemmings." Jeg tog imod hans hånd.
"Jadelyn Walker." Så rykkede vi i hinanden hænder og smilede.
"Det er et flot navn du har." Sagde han med et sødt smil. Jeg rødmede og kiggede ned. Med det samme bippede min telefon. Jeg åbnede den og kiggede hvad det var. Endelig var sms'en med indkøbslisten fra Katelyn kommet. Jeg kiggede op på Luke.
"Jeg bliver altså nød til at handle ind, og skynde mig hjem til min veninde." Jeg kiggede på Luke med et undskyldende blik og rejste mig op. Da jeg skulle til at gå, greb han fat i min arm. Jeg vente mig om og kiggede på ham. Han så på mig med et genert udtryk i ansigtet.
"Må jeg godt få dit nummer?" Spurgte han genert og bed sig i læben. Jeg nikkede. Han stak sin hånd ned i hans jakkelomme og fandt sin telefon. Han rakte den til mig. Jeg indtastede mit nummer og navn. Bagefter rakte jeg den til ham.
"Her." Jeg smilede kærligt til ham. Hans blå øjne fangede mine.
"Mange tak." Vi holde øjenkontakten i et stykke tid. Jeg kunne mærke sommerfuglene i maven igen. Jeg havde ikke set så flotte øjne nogle siden før. Jeg blev afbrudt af min mobil der bippede igen.
"Jeg må altså smutte." Sagde jeg, med en tristhed indeni. Luke nikkede. Jeg skynde mig at finde, det jeg skulle købe. Jeg havde en underlig fornemmelse i maven, da jeg rørte Lukes hånd. Og på en måde viste jeg godt hvad det betød.