14.

234 20 0
                                    

"Jeg havde altid ønsket mig at opleve sådan et sted."

"Vågn op." En varm ånde ramte mig i hovedet, og en person rystede stille og roligt i mig. Jeg mumlede noget uforståeligt. Mine øjne gled stille op. Det første mine øjne mødte, var Lukes friske ansigt. Han havde uglet hår, og det fik mit hjerte til at banke. Bare synes af ham fik min krop til at opføre sig underligt og mit hjerte til at galopere afsted. Jeg havde en dejlig fornemmelse indeni. Jeg havde endelig sovet trygt og rart, uden at få mareridt om det der skete den 7. december. Men det bedste var nok, at jeg havde sovet sammen med Luke to nætter i træk. Det var så vidunderligt at have ham lige ved siden af en. Jeg var helt forelsket i ham. Luke.
"Hvorfor vækker du mig?" Jeg rakte ud efter dynen og trak den op over mig igen. Han trak på skulderne.
"Jeg savnede at hører din stemme, at se dine smukke øjne, mærke at du har følelser for mig." Det sidst drillede han mig med. Han viste udenmærket godt, at jeg var faldet for ham, at jeg var helt væk i ham, dybt forelsket. Jeg kunne ikke sove, nu når han havde vækket mig.
"Har du savnet lyden af mit irriteret stemme?" Spurgte jeg, selvfølgelig irritere, og løftede en øjenbryn. Han lagde sig helt tæt på mig.
"Du er aldrig irriteret." Han smilede ondskabsfuldt. Jeg rullede med øjnene.
"Hvad står der så på planen i dag, Hemmings?" Han kiggede overrasket, fordi jeg kaldte ham Hemmings. "Har du et problem med det?" Jeg hentydede til hans reaktion.
"Næh... Har du Walker?" Jeg rystede på hovedet med skam.
"Kunne du virkelig ikke finde på noget selv?" Han smilede undskyldende.
"Nope. Det kunne jeg ikke." Jeg satte mig op.
"Nå, men hvad havde på planen i dag?" Luke smilede hemmelighedsfuldt.
"Først skal vi have morgenmad, og det andet for du at se senere."

------

"Er vi der snart?" Luke havde holdt mig for øjnene i en evighed.
"Lige om lidt." Jeg slukkede irriteret, og Luke grinte over det. Vi gik ikke så hurtigt, da jeg var bange for at falde. Vi gik i noget tid og jo mere vi gik, jo tættere kom vi på en masse larm. Lidt efter stoppede Luke. "Så nu er vi her." Sagde Luke glad, og fjernede sine hænder. I starten skinnede der lys over det hele, og jeg kunne ikke se noget, men efter kort tid kunne jeg se det. Vi stod inde blandt store karruseller, der lyst op at en masse lys. Der stod små boder rundt omkring, hvor man kunne spille eller købe ting. Jeg kiggede overlykkelige på Luke og sprang op i favnen på ham. Han lagde sine arme rundt om mig, og jeg "snoede" mine ben om ham. Jeg havde altid ønsket mig at opleve sådan et sted. Lukes hænder lagde sig ned under i numse, så han bedre kunne holde mig.
"Var det ikke en god overraskelse?" Jeg nikkede med et smil, som nåede hent op til ørne.
"Jeg har altid ønsket mig at opleve sådan et sted." Han kiggede underligt på mig.
"Har du aldrig oplevet sådan noget før." Jeg rystede på hovedet og lænede mit tættere på ham.
"Men jeg er glad for, at det er med dig." Jeg lænede mig frem og kyssede ham på kinden. "Jeg er altså helt forelsket i dig." Røg det ud af munden på mig.
"I lige måde." Vi begge rødmede.

This ChristmasWhere stories live. Discover now