This Christmas

13.

"Jeg havde det virkelig forfærdeligt og ønskede op til flere gange, at det var mig der sad i bilen"

Jeg elskede de dage, hvor mit eneste problem var, om jeg skulle tage pandekager eller røræg. Jeg stod og kiggede længe på begge dele. Jeg elskede pandekager, men røræg var også helt vild god.
"Svært ved at beslutte sig." En stemme grinte ved siden af mig.
Jeg kiggede til siden og nikkede. Ved siden af mig stod en fyr med naturligt rød/orange hår, lidt ældre end mig, der i tyverne.
"Jeg ville helt klart tage pandekagerne." Sagde han med et smil. "De er så gode. Jeg får det hele tiden dårligt hver morgen, fordi jeg spiser for mange af dem." Okay. Det var vel nok overtagelse. Jeg tog gaflen ved pandekager, og lage to op på min tallerken. Jeg rakte gaflen til den pandekage-elskende-fyr.
"Nu når pandekagerne er så gode, går jeg ud fra, at du også skal have nogle." Han smågrinte og tog imod gaflen. Jeg gik mod et andet bord, hvor der stod smør, sultetøj, sirup osv. Jeg rakte ud efter siruppen og pressede en stor klat ud over mine pandekager. Kort tid efter kom den pandekage-elskende-fyr hen ved min side igen. Han havde stablet 6 pandekager op på sin tallerken. De kunne lige være der.
"Når du er færdig med at stirre på mine pandekager, vil du så være sød, at række mig siruppen?" Jeg kiggede ned på min hånd, som stadig holde om sirup-flasken. Jeg rakte den til ham og gik hen for enden af bordet, hvor der lå bestik. Jeg snuppede en kniv og en gaffel, og kiggede rundt. Alle bordene var optaget. Pokkers.
"Du kan sidde sammen med mig. Jeg kunne godt bruge noget selvskab."
"Tak." Sagde jeg glad og fulgte efter pandekagemanden. Lidt længere væk stod der et bord, med nogle ting og sager.
"Du må undskylde, at det rydder lidt på bordet. Jeg har bare en masse jeg skal nå." Jeg nikkede forstående. Han rykkede nogle ting, så der var plads til mig. Vi sad og spiste i stilhed, eller det vil sige at vi sagde ikke noget, men der var larm omkring os.
"Hvad hedder du forresten?" Jeg kiggede op på ham med munden fuld af pandekage. Jeg gav tegn til at jeg lige skulle tygge færdig, før jeg kunne give svar. Han sad bare og smilede over min kamp med maden i munden. Jeg fik endelig slugt det.
"Jeg hedder Jadelyn."
"Wow. Det navn hører jeg ikke så tit." Jeg trak på skulderne. Det var nu meget normalt for mig.
"Hvad hedder du, Pandekagemand?" Hans smil blev større over min bemærkning med Pandekagemanden.
"Jeg hedder Ed."

------

"Hej." Jeg blev helt glad af at se ham igen. Han trådte indenfor. Jeg gik hen og satte mig på sengen, da der ikke var nogle andre møbler at sidde på. Jeg fulgte Lukes bevægelser, mens han tog sin jakke og sko af.
"Hvad skal vi så lave i dag?" Spurgte jeg nysgerrigt. Han satte sig op i sengen ved siden af mig.
"Jeg tænkte at vi kunne pakke dine ting sammen. Og så kunne du tjekke ud." Jeg kiggede underligt på ham.
"Hvorfor skal jeg tjekke ud?" Han trak på sine skuldre.
"Fordi du skal bo hos mig." Smilede han. Jeg kiggede overrasket på ham.
"Mere du det?" Han nikkede. Jeg kastede mig over på ham, og krammede ham. Jeg var virkelig glad for ikke at skulle bo på hotel og være alene, især efter det med Katelyn skete. Der løb nogle tåre ned af mine kinder. Jeg savnede hende. Jeg havde det virkelig forfærdeligt og ønskede op til flere gange, at det var mig der sad i bilen.
"Er du okay?" Jeg kiggede op på Luke. Han så bekymret ud.
"Det er bare det med Kate." Jeg snøftede. Jeg satte mig op, så jeg havde et ben på hver side af ham. Hans hånd fandt min.
"Det er trist, men vi kan desværre ikke gøre noget." Hans anden hånd lagde sig om på min ryg og trak mig tættere ind til ham. Hans læber lagde sig mod min pande, og plantede et kys.
"Lige nu er det kun dig og mig." Et smil bredte sig over mine læber. Kun Luke og jeg.