This Christmas

11.

"Mine kinder var stadig våde, og mine øjne pumpede stadig vand ud"
"Af og til hørte jeg nogle små børn tale om mig, og deres forældre som sagde, at de skulle være ligeglade med mig"

"Jade kommer du!" Katelyn råbte efter mig ud fra trappeopgangen.
"Jeg skal lige finde mine sko." Jeg havde kigget i min kuffert, under sengen, i køkkenet, over det hele, men de var ingen steder. Vi skulle snart køre for at nå det. Jeg opgav jagten på mine sko og valgte de sædvanlige sorte støvler. Jeg snuppede min taske og min jakke og løb ud til Katelyn, som stadig stod i opgangen.
"Sådan." Jeg smilede til hende og mærkede en tot af mit hår, der sad i ansigtet på mig. Kate låste døren og vi løb alt hvad vi kunne ned til bilen. Vi satte os ind og Kate trådte på speederen. Vi skulle til noget Shadow Dance som Katelyn sagde, at vi skulle se for det var fantastisk. Det lå i Watford, ca. 50 minutter her fra. Jeg skruede op for radioen. Selvfølgelig spillede radiostationen den klassiske julesang All I Want For Christmas Is You af Mariah Carey. Katelyn begynde at synge med på sangen. Jeg havde altid beundredet hende. Hun var så god til at synge. Hun kunne det hele, og jeg forstod ikke hvorfor hun havde opgivet sin drøm som musiker. Måske var det fordi Kate og jeg blev mobbet så meget, at vi til sidst opgav vores drømme. Jeg trak på skulderne. Og hva så? Vi er kommet videre.

------

Min mave rumlede, mens jeg bestilte vores drikkevare. Damen bag disken smilede til mig.
"Måske skulle jeg også tage en hotdog med." Damen nikkede og tastede det ind.
"Ellers andet." Jeg rystede på hovedet. "Det blive 9,40£."
"På beløbet, tak." Damen fiksede hurtigt noget på computeren og gjorde tegn til, at jeg godt måtte sætte kortet ned. Da jeg havde betalt og havde fået min bestilling, en kop kaffen, en kop varm chokolade og en hotdog, gik jeg ud af døren. Det var virkelig koldt og det gjorde det ikke bedre, at jeg kun var iført en kjole. Nu skulle jeg bare ud til Kate, og så skulle vi videre til Watford. Jeg glædede mig til at se det der Shadow Dance. Jeg blev revet ud i mine egen tanker, da jeg hørte et korn fra en lastbil dytte helt vildt. Lidt længere forude så jeg lastbilen, som var ude af kurs. Chaufføren havde mistet kontrollen over den. Med det samme hørte jeg et brag. Jeg begyndte at småløb uden at spilde noget. Jeg måtte se hvad der var sket. Jeg drejede rundt om et hjørne og fik øjne på lastbilen. Nogle få sekunder efter så jeg at den havde ramt ind i en bil, som havde fået et ordenligt skub og lå lidt længere væk. Der gik det op for mig. Først der så jeg det. Jeg tabte det jeg havde i hænder, og begyndte at løbe hen mod bilen. Det var Kates bil. Jeg løb alt hvad jeg kunne. Da jeg var 3 meter fra bilen stoppede jeg med at løbe. Jeg begyndte at gå tættere på. Jeg var bange. Bange for hvad der var sket. Men inderste ind viste jeg det nok godt. Og der. Allerede der kunne jeg se hende. Ruderne var smadret. Det så ud til at bilen var rullet rundt en gang. Jeg så hende. Hendes livløs krop, der sad spændt fast med sikkerhedsselen. Hendes hoved med det brune hår, der hang slapt forover. Jeg gik to skridt tilbage og faldt sammen på asfalten. Der løb en tåre ned af min kind, før vandfaldet kom. Det strømmede ud af mig på et slag. Et sekund og mit ansigt var helt vådt. Snottet kom også hurtigt. Jeg hulkede. Jeg var ødelagt. Nej... Jeg var mere end det. Det hele var svært at forklare. Jeg havde lyst til at kaste mine indvolde op. Det var den eneste måde jeg kunne beskrive det, men alt var meget værre. Jeg mærkede en kold hånd på min skulder. Jeg kiggede til siden. En ung dame i 40erne sad på huk ved side af mig. Hendes hånd rakte nogle lommetørklæder frem til mig. Jeg kiggede op på hende uden at tænke på hvordan jeg så ud.
"Mange tak." Jeg tog i mod lommetørklæderne og tørrede snottet væk. Bagefter tog jeg et nyt stykke og tørrede mine øjne, selvom de stadig lukkede vand ud som en vandhane. Kulden rev i mig som et sulten dyr. Det var så koldt. Jeg satte mine negle i min arm og nev til. Jeg kunne ikke klare det. Jeg begyndte at høre flere stemmer omkring. Jeg kiggede op. Nogle mennesker stod henne ved bilen med telefoner i hånden. Damen i 40erne kom hen til mig igen.
"De er i gang med at ringe efter hjælp." Jeg kiggede op på hende. Jeg viste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Jeg havde lyst til at forsvinde. Damen satte sig ned overfor mig. Jeg tørrede mine øjne og kiggede på hende igen.
"Det var min veninde." Sagde jeg lavt igennem mine hulk. Damen kiggede med medlidenhed på mig. Hun virkede flink.
"Har du nogle der kan komme og hente dig?" Jeg rystede på hovedet. Mine kinder var stadig våde, og mine øjne pumpede stadig vand ud.
"Ikke rigtig. Jeg er på ferie, så jeg kender ikke nogle." Jeg tørrede mit ansigt igen. "Eller jo, der er en." Damen rakte sin hånd frem.
"Lad mig hjælpe dig op, det er koldt at sidde på asfalten." Jeg tog imod hendes hånd. Jeg stod op og kiggede mig omkring. Det virkede ikke virkeligt, men det var det.
"Tak." Jeg sendte et smil til damen, eller så godt jeg nu kunne.
"Jeg synes du skal prøve at ringe efter nogle." Jeg nikkede og gik over til en bænk og satte mig ned. Jeg fandt min telefon frem fra tasken. Jeg gik ind på kontakter. Jeg rullede ned til Luke. Lige op over hans navn stod Katelyns. Der kom mere pres på mine tåre. Jeg trykkede på ring, og ringede Luke op. Den ringede i noget tid.
"Hej Jade." Lukes glade stemme lød i den anden ende.
"L.. L.. Luke." Lød det imellem mine snøft.
"Jade er du okay?" Luke lød bekymret.
"Nej.. Ka.. Kate.. Hun e.. er.. død." Ordet død fik mig til at græde endnu mere.
"Hvor er du henne?" Jeg prøvede at huske hvad Kate sagde om hvor vi var henne. Kate. Jeg hulkede igen. Jeg tog mig sammen.
"På en tankstation på Green Ln ved Edgware. Ca. 35 minutter fra London." Jeg holde vejret, og ventede på hans svar.
"Bare rolig. Jeg er på vej."

------

Jeg kiggede ud i ingenting. Det regnede. Kun lidt, men det ville snart blive værre. Ambulancer og hvad ved jeg havde hentet Katelyn. De kom og var væk igen. En af ambulancerederne, sagde at de desvære ikke havde plads til mig, for det skulle gå hurtigt. Jeg havde det også fint med det. Jeg kunne ikke lide at se hendes krop livløs. Der havde altid været gang i hende. Hun var en slags festabe. Jeg havde sat mig henne ved bilen. Der kunne jeg finde ro. Menneskerne der var her, gik efter ambulancen kom. Det var over et kvarter siden. Nu var kun mig, der var tilbage. Lastbilchaufførren var kun lidt såret. Noget med en arm, der var brækket. Jeg viste ikke helt hvor han var, men jeg var også pænt ligeglad med ham. Her var så stille, men samtidig larm. Af og til hørte jeg nogle små børn tale om mig, og deres forældre som sagde, at de skulle være ligeglade med mig. Det var kun kvinden i 40erne, der havde tænkt på mig.
"Jade!" Jeg nåede ikke at drejede hovedet, før Luke havde løbet hele vejen hen til mig, og havde kastet sig over mig. Han holde mig tæt ind til sig. Vi begge var stille. Jeg kunne mærke slagende fra hans hjerte. Det bankede hurtigt, sikkert på grund af løbeturen. Efter lidt tid gav han slip og vendte mig om, så han kunne se mit ansigt. Hans tommelfingre tørrede mine tåre væk. Vi fik øjenkontakt. Hans dejlige blå øjne var triste, men udstrålede samtidig kærlighed. Han trak mig ind til ham igen. Jeg følte mig tryg. Vi sad igen og holde om hinanden i stilhed. Efter noget tid trak jeg mig og kiggede på ham.
"Kan vi tage hjem til Katelyn og pakke mine ting. Hun har en nøgle under måtten." Luke nikkede og hjalp mig med at komme op. Det havde regnet endnu mere, så vi begge var meget våde. Luke lagde sin hånd om mig, og trak mig ind til ham. "Bagefter kan vi så køre hen til et hotel i nærheden?" Jeg kiggede op på ham.
"Selvfølgelig, alt for dig."