Farvel Alba

308 9 0
                                    

8 uger efter.
Mig og Alba var flyttet over til min mors veninde Diana, vi havde fået de vigtigste ting med men møblerne blev i vores gamle hus. Det var rigtig hårdt, imorgen skulle mig og Alba skilles ad, Alba skulle bo hos Diana og jeg skulle i plejefamilie i København, fordi psykologerne mente at det ville være bedst for mig at komme væk fra alt også Bor Christopher min storebror jo også derover.
Jeg gik tideligt i seng og lå i sengen med Alba lige ved siden af mig, jeg holdet hendes lille hånd, hun var så kær. Jeg tog et selfie af os og prøvede derefter på at sove, men det var svært.
Jeg vågnede næste dag kl 10:00, jeg stod op og gik i bad, efter badet tog jeg et par sorte jeans og en hvis Ralph Lauren polo T-shirt på, jeg lagde en naturlig make up og gjorde mine ting klar.
"Er du klar til at køre d/n?" Spurgte Diana. Jeg nikkede som svar, vi pakkede alle mine ting i bilen, jeg hentede Alba og satte hende i hendes autostol, jeg spændte hende fast og satte mig ind på bagsædet ved siden af hende.
Hele turen føltes som 1000 år men efter 4 timer var vi ankommet til adressen. Jeg stod ud af bilen og gik om for at hjælpe Alba ud. Hun smilte til mig, "kommer i?" Spurgte Diana. "Ja, vi kommer nu." Svarede jeg lidt irriteret, vi gik alle 3 op til døren og bankede på.
Døren blev åbnet af en skaldet mand som jeg havde set før, What det var Blachman. "Hej velkommen, kom ind." Sagde Blachman, vi trådte ind i gangen, "ja vi har glædet os til at møde dig d/n." Sagde Blachman og smilte, jeg sendte et skævt smil tilbage. "Når vi må hellere hente dine ting." Sagde Diana, jeg nikkede svagt som svar. Vi fik mine ting ind i gangen. Diana og Alba skulle til at køre hjem ad. Jeg satte mig ned i hug og gav Alba et kram "vi ses Alba, jeg elsker dig rigtig meget." Sagde jeg til hende. Hun smilte og kyssede mig "jeg elser også dig d/n." Sagde hun med en cute stemme. Jeg kyssede hende på kinden og rejste mig op. Alba og Diana begyndte at gå ud mod bilen, Alba vinkede med hendes lille søde hånd, "Vi ses Alba skat." Råbte jeg efter dem og vinkede.

Et nyt kapitelUnde poveștirile trăiesc. Descoperă acum