Et nyt kapitel

Smadret

Da vi kom hjem tog Christopher en flaske god vin frem og gik med Thor og Cecilie ud på terrassen for at hygge, inden han gik ud spurgte han mig om jeg ikke ville med jeg sagde jeg bare kom om lidt. Nu sad de der ude og hyggede sig, jeg smed mig på sofaen, jeg var vred og ked af det og havde mest af alt lyst til at græde men jeg ville ikke vise at jeg var ked af det så jeg pressede mig slev for at holde tårnede tilbage. Efter 45 minutter kommer Cecilie ind til mig og sætter sig på sofaen jeg ligger i, "havd er det galt d/n." Jeg mærkede en tåre ramme min kind. "Det bare Thor." Sagde jeg og rejste mig der kom flere og flere tåre, Cecilie tog fat i min hånd, "hey d/n kom her." Cecilie pressede mig ind til inde og krammede mig jeg begyndte at græde endnu mere og hulke. Ingen havde trøstet mig på den måde kun min mor og hun var her ikke mere, jeg begyndte og tænke for meget. "Jeg kan ikke undskyld." Græd jeg og løb op på mit værelse, jeg smækkede døren og skubbede nogle ting ned fra en af mine reoler, jeg hørte noget glas blive smadret og vendte mig om og der på gulvet lå en smadret billede ramme med mig, min mor, min far, Christopher og lille Alba. Jeg tog den ødelagte billede ramme op i mine hænder og satte mig ned  på gulvet ved det vindue hvor man kan se havet, det her billede ramme er smadret lige som min familie er, lige som mig og Thors forhold var og måske er igen. Hvorfor skulle mit kærligheds liv være sådan? Tårnede render bare og stopper ikke, jeg beslutter mig for at ringe til Anthon.

Samtale.

Anthon: Hej smukke hva så?

D/n: Anthon?

Anthon: Smukke græder du?

D/n: Ja. Svare jeg lavt

Anthon: Hvad er der galt? Siger Anthon bekymret.

D/n: Det bare Thor han ignorerer mig og jeg ved ikke hvad jeg har gjordt ham... Græder jeg.

Anthon: Det skal nok gå smukke, jeg skal nok snakke med ham smukke.

D/n: Tak Anthon, jeg savner dig.

Anthon: Jeg savner også dig, jeg har snart ferie så kommer jeg og besøger dig.

D/n: Gør du?

Anthon: Ja hvis jeg må for dig selvfølgelig.

D/n: Du må altid komme.

Anthon: Super jeg glæder mig skal nok lige skrive til dig... Men vi ses smukke.

D/n: Jahr vi ses, elsker dig. Siger jeg og lægger på.

Anthons synsvinkel.
D/n elsker mig, mente hun det? Jeg har siden vi kyssede haft følelser for hende, hun er bare så dejlig og smuk. Jeg skriver til Thor omkring d/n.

Normal synsvinkel.
Det banker på nu dør, "kom ind." Siger jeg stille Christopher kommer ind, "hvad sker der?" Siger Christopher mens han kigger ned på gulvet hvor ting fra min reol ligger ødelagt. "D/n hvad er der sket?" Spørg Christopher, jeg græder helt vildt og ligger mig ned på gulvet. Christopher kommer over og holder om mig, "Thor er sur på mig." hulker jeg, "hvorfor er han det?" Svare Christopher og kigger på mig. "Kom vi går ned til Thor og snakker med ham om det her?" Siger Christopher, jeg ryster på hovedet jeg var så smadret, jeg gad ikke snakke med ham. Christopher går ned for at hente Thor, Thor kommer op til mig han sætter sig på min seng og kigger på mig. "D/n undskyld." Jeg kan ikke se på ham, han kommer hen til mig og sætter sig ned. "Kig på mig." Siger han stille og tar min hånd, jeg river min hånd fri og løber ud fra mit værelse og løber ud af hoveddøren jeg løber og løber.

HUSK AT STEM FOR NY💜