Not before bed

Facebook friends

Jeg var ude i min have og spillede lidt bold med mig selv. Jeg var nok omkring 14 dengang. Jeg stod og spillede bolden ind mod vægen, da jeg fik en følelse af nogle der kiggede på mig. Jeg vendte mig om og fik øje på nabodrengen side i vinduet, og kigge ned på mig. Jeg vinkede til ham, og han vinkede tilbage.
Jeg gik der hen og begynde og have en samtale med ham. Alt fra mad til spil til sport osv. Jeg endte med og spørge ham om han ville med over og spile noget Xbox, men han sagde nej. Han sagde til mig han havde astma og hans forældre ville ikke have han forlod huset, men han spurgte om min Facebook så vi kunne skrive sammen istedet.

Da jeg kom hjem skynde jeg mig på Facebook og accepteret hans anmodning, han hed James West. Vi skrev sammen hele natte og den næste dag og den næste igen, og sådan forsatte det i fem år. Men da jeg begynde og få et arbejde og mere travlt i hverdagen, fik jeg ikke snakket så meget med James.
En dag kom hans far over og gav min en invitation til en begravelse. Han sagde James døde imens han sov, fordi han ikke kunne få luft nok. Han sagde jeg ville være den eneste der kom i min alder, da jeg var han eneste ven så vidt han vidste.

Efter begravelsen, var jeg meget forvirret. Tanken om han værelse var tomt, og at han var væk. Lød ikke rigtigt i mine øre. Så jeg blev nød til og skrive til ham, bare for og være sikker.
Jeg loggede på Facebook og åbnede vores chat og skrev "Hello James". Hvad lavede jeg dog, selfølgelig ville han jo ikke svare mig. Jeg lagde mig hen i min seng, mens computeren stadig var tænkt, hvis nogle af mine andre venner ville skrive til mig.
Jeg satte mig hen til computeren igen, da jeg besluttede mig for at jeg ville game lidt. Men da jeg satte mig ved computerne, så jeg mig og James chat, hvor der stod. "James skriver".